Peer-medarbejder til Botilbuddet Borgervænget

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vil du være med til at støtte unge i alderen 18-30 år, som har komplekse psykiske vanskeligheder og kan have et forbrug af rusmidler? Og som samtidig er midt i en genhusning, hvor der sker meget og ingenting.

Botilbuddet Borgervænget skal midlertidig genhuses i starten af 2020, hvorfor der er midler til ekstra bemanding. Her ønsker vi at ansætte en peer-medarbejder 25 timer om ugen, i 10 måneder, med mulighed for forlængelse. Der er meget på spil under en genhusning, når den sikre base rykkes og flyttes. I den proces tror og ved vi, at en peer-medarbejder kan gøre en positiv forskel for den enkelte unge, i samspillet med medarbejderne og for hele organisationen.

Botilbuddet er geografisk beliggende på Hans Knudsens Plads på Østerbro.

Om botilbuddet
Botilbuddet er et midlertidigt botilbud efter serviceloven § 107 for unge i alderen 18-30 år, og det er forankret i Center for Unge og Midlertidige Botilbud, Socialforvaltningen, der er kendetegnet som en god arbejdsplads med fokus på trivsel og stærk faglighed.

Vi arbejder for at skabe et sted, der er rummeligt i forhold til de unges problemer, og på samme tid sætter vi rammen for de unges udvikling. De unge har forskellige individuelle problematikker, men fælles for dem alle er, at de hver især har ressourcer, som vi skal være med til at støtte op om. Det kan være i dagligdagsstruktur og gøremål eller i forhold til en langsigtet indsats med hensyn til fremtidige planer og mål, og i sidste ende hvad de skal efter deres tid på Borgervænget.

Vi arbejder med åbne personalemøder, og vi er lige lykkedes med at åbne supervision op, så de unge kan deltage – i det omfang, det kan lade sig gøre og giver mening.

Et andet væsentligt element er at holde fokus samt understøtte det sociale fællesskab, som botilbuddet udgør. Støtten til det sociale liv er derfor en væsentlig del af vores arbejdsopgaver. Her vil du som peer-medarbejder få en særlig opgave. Fokus vil være at skabe bro til hverdagslivet, med de forudsætninger en peer-medarbejder har til rådighed.

Et af vores udgangspunkter er at formå at udføre autentisk relationsarbejde. Vi opfatter relationen som en afgørende forudsætning for at kunne understøtte de unge menneskers udvikling. Dette forstår vi som at være tydelig i kommunikationen og at turde gå tæt på de unge. For at kunne være vedholdende og skabe den nødvendige tillid hos de unge stiller det et krav til dig om, at du som medarbejder er i balance med egne følelser.

Hvem søger vi
Der er som nævnt tale om en midlertidig stilling på 25 timer om ugen, fra 1. marts 2020 og 10 måneder frem. Det er en nyoprettet stilling på botilbuddet Borgervænget, og tanken er skabe bro til hverdagslivet. I de 10 måneder vil halvdelen af de unge ved Borgervænget været genhuset på etagen over os. Vi har derfor brug for at kunne tilbyde de unge andre muligheder, herunder tilbud ud af huset. Det mener vi en peer-medarbejder med fordel vil kunne bidrage positivt til Man skal derfor være indstillet på at udvikle og præge sin egen stilling og være med til at understøtte udviklingen på Borgervænget. Peer-medarbejderen er et menneske, der har egne levede erfaringer med psykiske vanskeligheder, og som har gennemgået en recoveryproces. Internationale erfaringer viser, at peer-støtte kan udgøre en positiv forskel for psykisk sårbare mennesker, når der aktivt anvendes egne erfaringer som en kompetence til gavn for andre. Det kan give håb for udvikling og mod til at arbejde med psykiatriske problemstillinger.

Vi forventer, at du

  • har egne levede erfaringer med psykisk sygdom/sårbarhed, og at disse er på så god afstand, at du er et sted i din livsproces, hvor du kan bruge dine erfaringer som en kompetence til at understøtte andre med psykisk sygdom i deres rehabiliterings- og recoveryproces
  • kan se dig selv som en del af Botilbuddet Borgervænget, og at du kan bakke loyalt op om vores værdisæt, rammer og serviceniveau
  • kan indgå i det pædagogiske samarbejde med borgeren med ro og nærvær og kan dokumentere dit arbejde
  • har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at udvikle peer-stillingen
  • kan bidrage med engagement, humor og glæde i hverdagen

Vi tilbyder

  • tilknytning til et tværfagligt sammensat team
  • et miljø med fokus på høj faglighed
  • en velfungerende og udfordrende arbejdsplads i konstant udvikling
  • deltagelse i supervision
  • mulighed for at være med til den løbende udvikling i teamet og ikke mindst af din stilling som peer i organisationen
  • en stor gruppe af fantastiske unge mennesker og kollegaer
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte tilbudsleder Torben Koue på 5374 2204.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 29. januar 2020
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 30. januar eller fredag den 31. januar 2020.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 29.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451048/