Sagsbehandler til Ungeområdet i Borgercenter Handicap (barselsvikariat)

Københavns Kommune

Vikariat
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi søger en barselsvikar til sagsbehandling af børnebestemmelserne og overgangen når den unge fylder 18 år.

Borgercenter Handicaps Ungeområde har myndighedsansvaret for Socialforvaltningens unge med handicap fra 15-25 år, hvor vi er 32 sagsbehandlerne. På Ungeområdet er sagsbehandlingen opdelt så sagsbehandleren varetager opgaver efter henholdsvis Servicelovens voksen- eller børnebestemmelser. Samtidig er vi opdelt i to handicapfaglige teams, et autismeteam og et HUF-team (hjerneskade, udviklingshæmmede og fysiske funktionsnedsættelser).

Vi arbejder på at skabe de bedst mulige løsninger, der øger den unges livskvalitet og selvstændighed. Vi har fokus på den unges behov og på at yde en helhedsorienteret indsats, hvor vi er optaget af, at unge med handicap har noget at stå op til og muligheden for et socialt liv med venskaber.

Vi samarbejder med andre forvaltninger for at sikre, at den unge får en god overgang til voksenlivet, hvor den unge bliver bedst muligt i stand til at gennemføre uddannelse og beskæftigelse og har eget forsørgelsesgrundlag.

Det er afgørende for os, at sagsbehandlerne i Ungeområdet formår at inddrage den unge og pårørende i et samarbejde, som bygger på lovgivningen, politisk fastsatte sagstidsfrister og god forvaltningsskik. Vi forventer, at du i en travl hverdag kan møde borgerne ligeværdigt, respektfuldt og sikre, at opgaver løses rettidigt og indenfor de faste rammer.

Ungeområdet er oprettet for at sikre en god overgang når den unge fylder 18 år. I Ungeområdet har vi derfor særligt fokus på koordinering og samarbejde med de aktører, som skal inddrages i dette arbejde. I foråret 2020 skal vi implementere et nyt fagsystem, DUBU, og den socialfaglige metode ICS.

Jobbet som sagsbehandler
Kerneopgaven som sagsbehandler i forhold Servicelovens børnebestemmelser er at udarbejde børnefaglige undersøgelser, handleplaner, iværksætte foranstaltninger og følge op på disse. Herunder er du ansvarlig for koordineringen af iværksættelse af handicapkompenserende indsatser og opfølgningen på disse.

Det er afgørende, at den unge og deres familier oplever en sammenhængende koordineret indsats, og derfor skal du som fast sagsbehandler sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Vi lægger vægt på, at du

  • har relevant uddannelse og gerne erfaring fra myndighedssagsområdet og handicapfaglig viden, gerne en uddannelse som socialrådgiver/socialformidler
  • har en nærværende, nysgerrig, tålmodig og inddragende tilgang til de unge og deres familier, og altid har den unge i centrum
  • er robust, har gode kommunikationsevner og kan se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver
  • har gode samarbejdsevner og formår at samarbejde internt såvel som eksternt med kolleger, der har andre faglige baggrunde end dig selv og kan se styrken i det
  • har flair for det administrative arbejde og it-systemer, og formår at arbejde effektivt, selvstændigt og struktureret
  • er ambitiøs på dine egne og teamets vegne og prioriterer det gode samarbejde og teamsamarbejdet højt
  • er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde i en organisation, som er i løbende forbedring med vores indsats i forhold til målgruppen

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads i stadig udvikling med meningsfulde opgaver
  • introprogram, oplæring, mentor og fast supervision
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • dygtige, engagerede, kreative og modige kollegaer i et ambitiøst team, som prioriterer det gode samarbejde i en travl hverdag
  • en gruppe, der er kendetegnet af godt humør
  • en nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • en arbejdsplads med højt til loftet og engagerede kollegaer, som er fagligt engagerede og tror på, at det sociale i en medarbejdergruppe styrker opgaveløsningen

Løn- og ansættelsesforhold
Barselsvikariatet er i vores HUF-team med tiltrædelse den 23. marts 2020 eller snarest derefter. Vikariatet er seks måneder med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Vi bor på Borups Allé i København N. Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest inden stillingen besættes. Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Louise West Carlsen på 2384 2755 eller socialfaglige koordinator Anna Sørensen på 2928 3421.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 13. februar 2020.
Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 18. februar.

Om Borgercenter Handicap
Vores målgruppe er Københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber, der består af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne for et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen på København Kommunes hjemmeside: og om Borgercenter Handicap.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 13.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Samfundsvidenskab
Administration
Socialvæsen



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451052/