Overlæge/Afdelingslæge til Tværfagligt Smertecenter, Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder, Aalborg Universitetshospital.

Region Nordjylland

Fuldtidsjob
Nordjylland

Vi søger en overlæge eller afdelingslæge til Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital. Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

  • Er du interesseret i at arbejde med en multifacetteret patient-kategori, hvor behandlingstilgangen er tværfaglig og helhedsorienteret?
  • Er du interesseret i at arbejde i et innovativt miljø, hvor omdrejningspunktet er en fortsat udvikling af patientforløbene?
  • Er du interesseret i at forske?

Har du kompetencer, fagligt og personligt, der matcher de beskrevne muligheder, vil vi gerne i dialog med dig. Skulle du have speciallæge–baggrund inden for neurologi, psykiatri, reumatologi, anæstesiologi, almen medicin eller social og samfundsmedicin, ser vi dette som en fordel men ikke som en nødvendighed.

Tværfagligt Smertecenter er et selvstændigt afsnit under Klinikken. Vi har adresse ved havnefronten, Nybrogade 16 i Aalborg. Vi er et tværfagligt team på 17 personer, som består af 3 læger, 4 sygeplejersker (to med 4-årig psykoterapeutisk overbygningsuddannelse), 2 fysioterapeuter, 1 psykolog, 2 socialrådgivere samt 4 sekretærer. Den daglige ledelse varetages af centerets ledende overlæge samt smertecentrets funktionsleder.

Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med kroniske, komplekse, non-maligne smertetilstande både enkeltvis, som i gruppe-forløb. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og inddrager den nyeste viden på området. Af den grund ser vi det som væsentligt, at man som del af teamet regelmæssigt deltager i faglige netværksmøder, såvel nationalt som internationalt. I disse fora har vi også haft tradition for at præsentere vores seneste udviklingstiltag.

Som noget særligt, har vi en satellit-funktion under opbygning ved Thisted Sygehus. Dette vil fordre lægelig tilstedeværelse ca. en gang hver 14. dag. Vi vil gerne drøfte dette tiltag med dig, og om det var noget, der kunne have din interesse.

Vi tilbyder:

  • Uddannelse inden for avanceret smertebehandling.
  • Et engageret og spændende tværfagligt team, der er klar til at gå i dialog om udviklingen af behandlingstilbuddene
  • Systematisk undervisning, forskning, kvalitetssikring
  • Coaching og teamsupervision

Vi forventer:

  • At du har interesse inden for smertebehandling
  • At du behersker speciallægens 7 roller
  • At du sammen med afdelingens øvrige personale udvikler og forsker i smertecentrets behandlingstilbud
  • At du tager ansvar for den lægefaglige indsats og kvalitet i det tværfaglige team

Løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS/FAYL.

Yderligere oplysninger
Har du fået lyst til at høre nærmere om jobbet, besøge centeret eller rekvirere funktionsbeskrivelse, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Ledende overlæge Odd Ravlo, tlf. 9766 2030
  • Smerte centrets funktionsleder, Dorte Holdgaard, tlf. 9766 2030

Ansøgningen
Ansøgning skal ledsages af et curriculum vitae samt autorisationer, og ved samtalen bedes angivet telefonnummer til tidligere leder, mhp. indhentning af reference. Dette er led i regionens ansættelsespolitik.

Ansøgningsfrist mandag den 27. januar kl. 12.00.
Ansættelsessamtale aftales umiddelbart herefter.

Fakta Arbejdssted Aalborg Universitetshospital

Adresse Nybrogade 16, 3. sal
9000 Aalborg

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 27. januar 2020

Tiltrædelse 01. februar 2020

Kontakt


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (27.01.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Nordjylland - hurtigt overblik


Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451112/