Københavns Universitet, Driftsområde Søndre-City søger arkitekt eller bygningskonstruktør til driftssupport

Københavns Universitet (KU)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Om driftsområde Søndre-City
Driftsafdelingen varetager drift af Københavns Universitets bygninger på Søndre og City campus samt servicering af brugerne. Søndre og City campus er placeret på hhv. Amager og i Indre by og udgør ca. 253.000 m2 i både gamle og nye bygninger.

Opgaverne i driftssupporten er mange men har det fælles træk, at de primært handler om adfærd på campus, flytninger, indretning, skiltning o.a. visuelle greb i bygningskomplekserne på Søndre og City Campus.

Om stillingen
Vi søger en person med en arkitektfaglig eller tilsvarende baggrund som har en bred byggefaglig og visuel erfaring. Du vil indgå i et mindre team med en tilsvarende byggefaglig baggrund og vil derudover have et tæt samarbejde til driftsafdelingens øvrige medarbejdergrupper.

Det er vigtigt at understrege, at stillingen er i et driftsmiljø som præget af mange her-og-nu opgaver såvel som tilbagevendende opgaver i driften.

Dine opgaver vil i høj grad være præget af forskellige rumlige afklaringer ift. ønsker fra brugerne ifm. flytninger, ombygninger, indretningsopgaver, skiltning og andre visuelle greb i bygningerne og på terræn. Din hverdag vil være præget af mange parallelle opgaveforløb som stiller krav til hurtighed og overblik ifm. løsning af opgaverne, herunder en benhård prioritering af din tid. Du vil herudover have ansvar for en håndfuld vedligeholdelsesprojekter som ifm. udbud og entreprisestyring løses ift. AB18 som håndteres i KUs FM-system, MainManager.

Vi ser gerne at du, enten som ansat eller ekstern rådgiver, har erfaring fra tilsvarende driftsmiljø i et kommunalt, regionalt eller universitært regi.

Dine primære opgaver vil bl.a. være

  • Brugerønsker og -projekter, ombygninger, flytninger, indretningsopgaver
  • Visuelle greb, visuel kommunikation og præsentation ifm. brugerkontakt
  • Brugerkontakt, -dialog, -møder og løbende projekttilpasning samt -økonomi
  • Løsning af ad-hoc opgaver inden for din kompetenceprofil
  • Enkelte vedligeholdelsesopgaver under udbud
  • Være en god samarbejdspartner for dine kollegaer i driften

Om dig og dine kvalifikationer
Du er kreativ, visionær og proaktiv person og stærk på grafisk design og visuel kommunikation og –greb.

Du trives med at arbejde selvstændigt og din tilgang til opgaverne er samarbejdende og struktureret og du vil indgå i samarbejdsrelationer med både afdelingens øvrige medarbejdere og universitetets brugere.

Du har erfaring med og er:

  • Uddannet arkitekt, bygningskonstruktør eller anden tilsvarende uddannelse
  • Du har 10 års erfaring – gerne længere
  • Har erfaring med brugerorganisationer/driftsmiljøer i kommune, region, universitet eller lign.
  • Har erfaring fra:
    • Kreative processer, rumlig tænkning
    • Er skarp på digitale værktøjer; Indesign, Sketchup AutoCad o.l.
    • Selvstændig projektledelse herunder stram økonomistyring
    • Erfaring med grafisk design
  • Har en udpræget struktureret tilgang til opgaveløsning
  • Er et udpræget ordensmenneske
  • Præcis i din mundtlige og skriftlige kommunikation med projektinteressenter
  • Stærk på anvendelse af digitale værktøjer, pt. benytter driften MainManager som FM værktøj foruden Smartsheet og Office værktøjer
  • Du understøtter den tætte sparring og samarbejde med dine kollegaer i afdelingen

Om arbejdsstedet
Søndre Campus er Københavns Universitets nyeste samlede campusområde. Der er et stort fokus på at vi leverer attraktive og funktionelle rammer for universitetets kerneforretning forskning og uddannelse.

Afdelingen er inde i en udviklingsproces hvor vi løbende sikrer en højere forankring af viden i digitale driftssystemer så andelen af drift i højere grad flyttes i retning af planlagt vedligehold, dokumentation og datagrundlag ift. prognose af økonomi mm.

Driftsafdelingen består af en bygningsdrift, driftsservice og en driftsadministration og udgør 37 personer på Søndre Campus samt 35 personer i City. Dine nærmeste kollegaer vil være bygningsdriftens personale som udgøres af håndværkere og maskinmestre samt arkitekter, projekt- og økonomimedarbejdere mm.

Du bliver en del af sektionen Campusservice Søndre-City, og vil referere til Campuschef Søren Höffner. Dit arbejdssted vil være på Søndre Campus, Karen Blixens Plads 4.

Om løn & ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fultidsstilling.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent, eller cirkulære om organisationsaftale bygningskonstruktører mv. i staten, eller cirkulære om organisationsaftale for maskinmestre i land, eller cirkulære om organisationsaftale for håndværkere.

Der vil være mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af erfaringer og kompetencer. Tiltrædelse 1. april 2020.

Yderligere information & ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Campuschef Søren Höffner på soren.hoffner@adm.ku.dk .

Send venligst din ansøgning via Jobportalen, vedlagt CV og relevante eksamensbeviser ved at trykke på ”søg stilling” herunder, så den er os i hænde senest den 28. januar kl. 23:59 Samtaler holdes i uge 6.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 28-01-2020

Ansættelsesdato: 01-04-2020

Afdeling/Sted: Campus Service


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Teknik
Økonomi & Forvaltning



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451117/