Koordinerende sagsbehandler til Jobafklaring - barselsvikariat

Odense Kommune

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn

Har du lyst til at spille en central rolle, i et ambitiøst arbejde med at sikre, at vi i Jobcenter Odense med effekt løfter vores kerneopgave: ”Uddannelse og job til alle”? Vi har fokus på det brede samarbejde både in- og eksternt med borgeren, virksomheden og andre relevante samarbejdspartnere i centrum. Kan du kommunikere med mennesker på alle niveauer? Også når de står i udfordrede situationer? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en koordinerende sagsbehandler til borgere i jobafklaringsforløb til et barselsvikariat med start 1. februar 2020 eller hurtigst muligt herefter.

Bliv en del af vores dygtige medarbejderstab
Jobcenter Odense er en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det er vigtigt, at vores borgere oplever en helhedsorienteret indsats samt at der i mødet mellem borgeren og os er kontinuitet og sammenhæng i borgerforløbet. Vi ved at hyppig opfølgning og motiverende samtaler virker, når sygemeldte skal fastholdes eller afklares i forhold til job eller igen stå til rådighed for at tage et job.

Om jobbet
Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengeydelsen har ret til mindst ét jobafklaringsforløb. Vi har fokus på at fremme den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet via forløb, der har fokus på kompetencer og ressourcer hos den sygemeldte, og det match der kan skabes med arbejdsmarkedet.

Vi understøtter, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en koordineret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Derudover understøtter vi, at den sygemeldte bliver afklaret i forhold til en fremtidig plads på arbejdsmarkedet.
I et jobafklaringsforløb har vi en koordinerende rolle og sikrer tæt samarbejde med læger, behandlingssystemet, arbejdsgivere, faglige organisationer, etc. Vi anvender kompenserende ordninger, der kan bringe den sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet.
For de sygemeldte, der på dette tidspunkt i deres sygedagpengeforløb har en arbejdsgiver, er fokus arbejdsfastholdelse i det job, som den sygemeldte kender.

Om dig

  • Kan arbejde team-orienteret og sætte ”vi” før ”jeg” og du værdsætter og bidrager ind i et godt arbejdsmiljø.
  • Mestrer og ønsker at udvikle den gode samtale med borgeren – hos os er samtalen indsatsen.
  • Fokus på at det vi gør, giver borgerværdi.
  • En modig medarbejder, der kan agere på egen hånd, men som også søger støtte og sparring når det er nødvendigt.
  • Relevant faglig baggrund og gerne kendskab til og/eller erfaring med sygedagpengeområdet / jobafklaringsforløb.
  • Besidder naturlig autoritet og er beslutningsstærk.
  • Du ved at samarbejde er ét af nøgleordene, og du har fokus på udvikling af denne kompetence.
  • Innovativ, løsningsfokuseret og tænker ofte: ”Hvad kan jeg bidrage med”.
  • Gode kommunikative evner og systematisk tilgang til opgaven - er nøgleord.
  • Humor.

Vi tilbyder

  • Et godt fagligt miljø, hvor vi har et vedholdende fokus på, at faglighed også skal være vores styrke i forhold til, at lykkedes med kerneopgaven.
  • Gode kolleger og socialt fællesskab – vi er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i en travl hverdag, og ser dette som en absolut styrke i afdelingen.
  • Ledelsesmæssig faglig støtte - og interesse i den enkelte medarbejders trivsel.
  • Et spændende job indenfor et område i fokus og en arbejdsplads i positiv forandring.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Sundhedsordning.
  • Flextid.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger i forhold til stillingen, kan ske ved henvendelse til afdelingsleder Louise Eriksen på 6115 4185.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening eller HK efter reglerne om ny løn.

Job og Sygdom 4 – Jobafklaring har til huse på Tolderlundsvej 2, 5000 Odense C – midt i centrum og med 5 min. Gang til Odense Banegård.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 28. januar 2020. Samtaler forventes afholdt den 30. eller 31. januar 2020. Bemærk at du kontaktes telefonisk den 29. januar 2020, hvis du inviteres til en samtale.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (28.01.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn
Administration
Socialvæsen



Odense Kommune - hurtigt overblik


Placering
Flakhaven 2
5000 Odense
Logo: Odense Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.odense.dk


Odense Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451132/