Spændende karrieremulighed som operationssygeplejerske - ... Så er det nu du skal slå til

Region Hovedstaden

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Da vi ønsker at styrke patienternes oplevelse af Godt behandlet, søger vi en operationssygeplejerske med primær funktion i det urologiske speciale på Afdeling for bedøvelse, operation og intensiv terapi Herlev Hospital. Vi er et stort afsnit som dækker flere specialer som urologi, gynækologi, abdominal kirurgi, ortopædi og dagkirurgi.

Du må meget gerne have erfaring som sygeplejerske og som operationssygeplejerske, men det er bestemt ikke et krav. Det vigtigste er du er interesseret og har mod på til at lære en masse nyt.

Til efteråret 2020 skal en del af operationsgangen flytte ud i det nye byggeri. Det vil overvejende være den akutte del af patientindtaget, hvorefter vi skal finde nye måder at samarbejde på imellem specialerne.

Centraloperationsafsnittet er et spændende afsnit, der spænder bredt både med hensyn til patientens behov for behandling og indgrebstyper. Vi er førende inden for robotkirurgi og udfører op til 6 robotassisterede indgreb om dagen, mest i urologien, men også indenfor gynækologi og abdominal kirurgi. Vi opererer i alle døgnets timer, det varierer fra speciale til speciale hvordan arbejdstiderne fordeler sig, men i urologien ligger arbejdstiderne mellem 07:30-19 i hverdagene, fredag slutter vi senest kl. 16. Lørdagsvagter 07:30-15 ca. hver 6-8 uge, med enkelte helligdage i forbindelse med påske og helligdage. Er du den rette til stillingen, er vi indstillede på at skrue en stilling sammen til dig, hvor familie- og arbejdsliv kan gå hånd i hånd.

Herlev Hospital er et af landet største akuthospitaler, med stort indtag af patienter.

Med udgangspunkt i strategien Patientens situation styrer forløbet, kan du blive en vigtig del af en afdeling, hvor der er fokus på Herlev og Gentofte Hospitals målsætning om alle patienter bliver Godt behandlet. I Afdeling for bedøvelse, operation og intensivterapi arbejder vi med værdierne livssyn, troværdighed, kvalitet og fremtid.

Operationsgangen er en spændende arbejdsplads med patientforløb af varierende kompleksitet. Der arbejdes på at være flere hænder inden for operationsområdet. Dine kommende kolleger tænker høj faglighed, professionel operationssygepleje, kontinuitet og udvikling ind i det daglige arbejde.

Vi tilbyder:

  • Grundig og tryg oplæring igennem mentorordning
  • Et godt arbejdsmiljø karakteriseret ved høj faglighed og engagement hvor trivsel vægtes højt
  • Et spændende, selvstændigt job med mange udfordringer
  • Mulighed for løbende faglig udvikling inden for et eller flere specialer
  • Et team af kollegaer, der supplerer hinanden godt
  • Arbejde med kompetencekort for operationssygeplejersker og journalclubs.

Vores forventning til dig:

  • Du har interesse for operationssygeplejen og robotkirurgi
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du besidder rummelighed, engagement og har lyst til at indgå i vores fantastiske personalegruppe.
  • Du er ikke bange for teknisk udstyr

Praktiske oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Svava Egholm tlf.: 3868 2744, hvorfra du også kan rekvirere stillingsbeskrivelse.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse pr. 1.3. eller 1.4 2020 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Herlev Hospital er pr. 1.8.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

  • Ansøgningsfrist fredag d. 21.02.20 kl. 12.00
  • Ansøgningsprocedure: Indkaldelse og afholdelse af ansættelsessamtaler forventes løbende.
    Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du sender online via linket herunder.

Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 21.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451232/