Studentermedhjælpere til DBCG

Region Hovedstaden

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Sekretariatet for DBCG (Danish Breast Cancer Group) søger flere studentermedhjælpere per 15. februar 2020 eller snarest derefter. DBCG er et selvstændigt afsnit under Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet, og hører administrativt under Region Hovedstaden.

DBCG har ansvar for vedligeholdelse og opdatering af en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for brystkræft, udarbejdelse af retningslinjer for behandling af brystkræft og rapportering af kvalitetsindikatorer. Desuden er DBCG en selvstændig forskningsenhed som planlægger og gennemfører kliniske forsøg samt epidemiologiske og translationelle studier. De kliniske forsøg gennemføres i henhold til ICH-GCP og i samarbejde med både danske og internationale forskningsmiljøer. DBCG udfører monitorering på både egne og internationale forsøg og er tilsluttet EBCTCG (Early Breast Cancer Trialists’ Collaborative Group) og BIG (Breast International Group).

Den eksisterende database omfatter registrering af metastatisk brystkræft, men skal for denne del udvides til også at omfatte kliniske og patologiske data, og vi søger i den forbindelse flere medicinstuderende til at hjælpe med indtastning og vedligeholdelse af databasen. Udvidelsen bliver verdens første nationalt dækkende database for metastatisk brystkræft.

Jobbeskrivelse

  • Du vil indgå i samarbejde med afdelingens øvrige medicinstuderende om indtastning og vedligeholdelse af behandlingsdatabasen. Dette gøres i samarbejde med en daglig leder som står for oplæring og sparring.

Vi tilbyder

  • Et ungt miljø med flere andre medicinstuderende
  • Læring angående behandlingen af brystkræft
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for på sigt at deltage i forskning hvis man er interesseret

Sekretariatets personale består af to læger (deltid), 2 statistikere, 3 data managers og 1 projektsygeplejerske

Kvalifikationer

  • Du er medicinstuderende – semestertrin er underordnet
  • Kan arbejde systematisk og grundigt
  • Erfaring med Sundhedsplatformen eller EPJ er et plus, men ikke nødvendigt
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Interesse i bachelor- eller kandidatopgave samt eventuelt forskningsår

Lønnen aftales i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle et personligt tillæg. Arbejdstiden er 8-10 timer pr uge. DBCG er beliggende på Strandboulevarden 49, 4. sal, 2100 København Ø.

Ansøgning
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til stud. med. Tobias Berg, tlf 2890 3234, tobias.berg.01@regionh.dk. På Rigshospitalets hjemmeside www.Rigshospitalet.dk, kan du få flere oplysninger om Rigshospitalet og Center for Kræft og Organsygdomme.

Du bedes sende din ansøgning inkl. CV via nedenstående link senest 30. januar 2020.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
IT - Software
Medicinal & Sundhed



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451233/