Personlig assistent og administrativ forskningsgruppekoordinator til DANDRITE/PROMEMO

Aarhus Universitet (AU)

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

DANDRITE og PROMEMO v. institut for Biomedicin på Aarhus Universitet søger en dygtig, selvstændig og akademisk uddannet medarbejder til en spændende og alsidig administrativ stilling i et internationalt topforskningsmiljø indenfor neurovidenskab.

Stillingens opgaver omfatter administrative og koordinerende opgaver ved forskningscentrene DANDRITE og PROMEMO samt PA for Prof. Anders Nykjær - Core Gruppeleder ved DANDRITE samt Centerleder ved grundforskningscentret PROMEMO.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat d. 1. marts eller snarest muligt derefter.

Om DANDRITE
DANDRITE (www.dandrite.au.dk) er et eliteforskningscenter på Aarhus Universitet tilknyttet det internationale forskningsnetværk EMBL. Vi forsker i at forstå den raske hjernes kommunikationsmekanismer fra celleniveau til organisme. Vi arbejder også med at forstå de mekanismer, som forårsager psykiatriske sygdomme og hjernelidelser med henblik på at udvikle behandlingsmetoder. DANDRITE er i rivende udvikling med p.t. ca. 120 ansatte forskere og tekniske medarbejdere, heraf en meget stor andel af internationale medarbejdere.

Om PROMEMO
PROMEMO (www.promemo.au.dk) er et Center of Excellence, der er etableret af Danmarks Grundforskningsfond i 2017 og som er tilknyttet DANDRITE. Centret består p.t. af ca. 40 forskere og studerende, heraf mange med international baggrund. PROMEMO’s forskning fokuserer på at forstå de neuronale kredsløb og proteiner, der definerer og regulerer hukommelse.

Indlejring på AU
DANDRITE’s og PROMEMO’s forskning sker i et interdisciplinært samarbejde imellem forskere fra to hovedområder: Health og Natural Sciences. Daglig arbejdsplads er på henholdsvis Institut for Biomedicin samt Institut for Molekylærbiologi og Genetik og arbejdet indbefatter stor berøringsflade i Aarhus Universitets organisation. Din ansættelse vil blive tilknyttet Institut for Biomedicin.

Arbejdsopgaverne omfatter:
Flere opgaver vil være gennemgående for både DANDRITE og PROMEMO – neden for beskrives opgaverne i overordnede linjer.

Administrativ forskningsgruppekoordinator ved DANDRITE med reference til administrativ leder Maria Thykær Jensen.

  • Koordinerende administrativ rolle i forbindelse med ansættelser af nye medarbejdere samt forlængelser.
  • Introduktion og velkomst af nye medarbejdere samt support til internationale medarbejdere (og familier) i forbindelse med etablering i dansk forskningsmiljø og integrering på dansk arbejdsplads.
  • Planlægning, organisering og afvikling af videnskabelige konferencer, symposier, events mv. både i Danmark og i udlandet.
  • Kommunikationsopgaver indbefattende opdatering og vedligeholdelse af DANDRITE’s hjemmeside samt webdesign og grafiske fremstillinger.
  • Generel administrativ gruppeleder- og medarbejdersupport.
  • Diverse referater og mødeindkaldelser.
  • Ad hoc opgaver af både administrativ og praktisk art.

Personlig Assistent for Prof. Anders Nykjær/Assisterende administrativ medarbejder ved PROMEMO med reference til Prof. Anders Nykjær.

  • Rejseplanlægning, fakturahåndtering (IndFak), rejseafregning (RejsUd), kalenderstyring (Outlook), mødeplanlægning mv.
  • Administrativ support i forbindelse med PROMEMO-aktiviteter, herunder seminarer, workshops, møder, retreats og besøg af gæsteforskere.
  • Administrativ support i forbindelse med PROMEMO-opgaver, herunder rapportering og vedligeholdelse af medarbejderoversigter.
  • Udvikling og vedligehold af PROMEMO’s hjemmeside (TYPO3) og opdatering af sociale medier (Twitter)

Faglige og personlige kvalifikationer:
En akademisk uddannelse på min. kandidatniveau er påkrævet. Derudover forventes det, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og finder det naturligt at påtage dig medansvar.
  • Har en udadvendt, rummelig, og imødekommende personlighed og et stærkt servicegen.
  • Kan bevare overblikket i en hektisk hverdag med højt tempo og besidder gode evner til at organisere, prioritere og strukturere det daglige arbejde.
  • Har interesse for naturvidenskab/lifescience.
  • Har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver: PA- og sekretær opgaver, personlig assistance for nye, internationale medarbejdere, event organisering og kommunikationsopgaver.
  • Har yderst sikre skriftlige og mundtlige kommunikationsevner både på dansk og engelsk (arbejdssproget er hovedsageligt engelsk).
  • Har gode IT kundskaber:
    • Er rutineret bruger af hele MS-Office pakken
    • Erfaring med web-redigering (gerne kendskab til Typo3)
    • Erfaring med at anvende eks. Photoshop og InDesign til grafiske opgaver
    • Sætter dig hurtigt ind i nye IT systemer
  • Har kørekort

Det vil dertil være en fordel hvis du:

  • Har kendskab til AU’s IT systemer (eller tilsvarende) til eksempelvis fakturahåndtering, refusioner, mailinglister, PURE, rekruttering m.m.
  • Har erfaring med administration, budgetanalyser, PA opgaver, kommunikation, eventorganisering eller erfaring fra lignende stilling.

Vi tilbyder En spændende og alsidig stilling hvor de færreste dage er ens. Du får en stor berøringsflade i universitetsorganisationen, og du bliver en del af et dynamisk internationalt forskningsmiljø (DANDRITE og PROMEMO) og en specifik forskningsgruppe (Nykjær lab) med mange sociale arrangementer, samt et lille administrativt team med engagerede kolleger, der vægter samarbejde og godt kollegaskab højt. Desuden tilbydes gode arbejdsvilkår og fleksible arbejdstider - dog forventes du i travle perioder at kunne arbejde uden for almindelig kontortid, for eksempel i forbindelse med arrangementer eller op til vigtige deadlines.

Yderligere oplysninger kan fås ved henholdsvis henvendelse til;

Ansættelsessamtaler Vi forventer at holde ansættelsessamtaler snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation og fællesoverenskomst.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist: 04.02.2020

Placering: Aarhus Nordre Ringgade 1


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Kemi, Biotek & Materialer
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Arkitektur & Design
Forskning & Udvikling
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451292/