Filialdirektør til filialen i Odense

Arbejdernes Landsbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland

Vi har også ambitioner om at vækste på erhvervsområdet. For at yde den bedste betjening af vores kunder har vi derfor valgt at lave en organisationsændring, hvor erhverv- og privatområdet adskilles og får separat ledelse. Det betyder, at vi nu søger filialdirektører til privat i bl.a. Odense. Vil du være en del af en bank, hvor vi hver dag stræber efter flere og mere tilfredse kunder, så er det måske dig vi søger?

Jobbet
Som filialdirektør bliver du ansvarlig for filialens drift og indtjening. Du får det ledelsesmæssige ansvar for 12 medarbejdere og én souchef, som du skal motivere og inspirere i deres daglige arbejde. Du får endvidere det overordnede ansvar for filialens forretningsmæssige udvikling, som bl.a. omfatter:

  • Markedsføring af filialen – synlighed i lokalområdet og udvikling af netværk
  • Filialens strategi og målsætninger
  • Rådgivning, vedligeholdelse og udvidelse af filialens kundeporteføljer – såvel privat, foreninger som mindre erhverv (selvstændige), samt videregive erhvervsemner til erhvervscentret
  • Implementering af bankens rådgivningskoncepter
  • Filialens håndtering af bankens kreditpolitik

Du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på filialens udvikling. Vores flade struktur og korte kommandoveje giver dig et tæt samarbejde med din forretningsdirektør, ligesom du vil indgå i et stærkt samarbejde med de andre fynske filialer.

Vores forventninger til dig
Du har lyst til at engagere dig lokalt, og du har en god evne til at skabe netværk og relationer. Du er udadvendt og trives med at være opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder, og du er ambitiøs og resultatorienteret uden at gå på kompromis med fagligheden og kvaliteten.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har relevant ledelseserfaring med gode resultater på dit CV
  • Har en anerkendende tilgang til ledelse, hvor du evner at udvikle dine medarbejdere personligt og fagligt
  • Er dynamisk, proaktiv og udadvendt
  • Har erfaring med rådgivning af både privat- og foreningskunder samt mindre erhvervskunder (selvstændige)
  • Forstår at formidle budskaber på en entusiastisk og engageret måde
  • Er forretnings- og kundefokuseret

Filialen i Odense
Filialen i Odense er primært bestående af privatkunder, foreninger samt mindre erhvervskunder og har de seneste år opnået stærke forretningsmæssige resultater. Filialen har mange loyale kunder og ambassadører som du via din udadvendte og opsøgende personlighed skal være med til at dyrke og videreudvikle.

Filialen er centralt beliggende i Odense, på adressen Torvegade 3, 5000 Odense C. og er kendetegnet ved:

  • Et uformelt miljø, hvor vi giver plads til hinanden
  • Fokus på, at filialen er ét samlet team,
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et kundegrundlag der primært består af privatkunder

Filialen i deler lokaler med Erhvervscenter Odense, hvorfor der både arbejdsmæssigt og socialt er et tæt samarbejde kollegaerne imellem.

Det er en fordel, at du som filialdirektør er eller bliver bosiddende i eller omkring Odense, så du kan skabe gode kontakter i lokalområdet.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job med en attraktiv lønpakke og gode udviklingsmuligheder. Endvidere har vi en række medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, tandforsikring, Falck Healthcare og ferieboliger.

Vidste du i øvrigt…
..at Arbejdernes Landsbank for 11. år i træk er kåret til ”danskernes foretrukne bank” i den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker (Voxmeter, 2020).

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til forretningsdirektør Ronni Tønder på tlf. 20 10 53 48 eller HR direktør Finn Hansen på tlf. 38 48 46 60.

Ansøgningsfrist er den 9.februar. Vi forventer at afholde samtaler den 21. februar.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Heltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
09-02-2020

Hjemmeside:
http://www.al-bank.dk

Kontoradresse:
Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 300.000 kunder. Banken er repræsenteret med 72 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 09.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Bank & Forsikring
Ledelse & Planlægning
Topledelse



Arbejdernes Landsbank - hurtigt overblik


Logo: Arbejdernes Landsbank
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.al-bank.dk


Arbejdernes Landsbank i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451299/