QA-Assistent til Nomeco, Køge

Nomeco A/S

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Nomeco
QA-Assistent til Nomeco, Køge

I Nomeco arbejder vi efter GDP og GMP. I QA sikrer vi, at relevante regler og guidelines overholdes i hele forretningen fra Grossist til 3PL og pakning af kliniske studier.

QA består i dag af en afdelingsleder, 2 senior QA-Specialister, 2 QA specialister og 2 QA assistenter. Vi ser os selv som partnere, der sammen med resten af organisationen, skal sikre at Nomeco har et kvalitetsniveau, der indfrier myndighedernes og vores kunders krav og forventninger samt bidrager med værdi til virksomheden.

Afdelingen har en bred kontaktflade både internt i Nomeco og eksternt til vores mange kunder. Vi søger at forstå vores partnere, bruger vores position til at påvirke de beslutninger, der tages, og så tror vi på at vi kommer længst med tillid til hinanden - både i og uden for afdelingen. Vi benytter os aktivt af leanværktøjer som prioriteringstavler, valuestream-mapping samt Root Cause Analysis-værktøjer som ”5 x Hvorfor” og ”Fiskebensanalyser”.

Som QA Assistent hos Nomeco er du en hjørnesten i at sikre kvaliteten i hverdagen. Du får – i et tæt samarbejde med den øvrige afdeling – en aktiv rolle i det daglige arbejde med at sikre og udvikle Nomecos kvalitetsniveau og kvalitetsstyringssystem. Du kan ”sælge” dine QA-budskaber til virksomhedens mange afdelinger og stå fast og få gennemført de nødvendige tiltag med et godt humør. Du vil være kontorbaseret, men forstår vigtigheden af at bevæge dig ud hvor det sker – og du færdes gerne blandt kolleger i driften og bidrager til en hurtig og effektiv implementering af de bedste løsninger. Du bliver en vigtig sparringspartner for såvel kolleger som for vores kunder, som henvender sig til dig med alskens spørgsmål og udfordringer, og du skal derfor trives med en varieret og omskiftelig hverdag med mange forskellige typer af opgaver.

Arbejdsopgaver:

  • Vedligeholdelse af site-lister
  • Implementering af logger aftaler og kontrol af loggere
  • Forfatte og udgive dokumenter Nomecos dokumenthåndteringssystem
  • Vurdering, godkendelse og trending af afvigelser
  • Sparring om kvalitetsrelaterede spørgsmål
  • Implementering af kvalitetsinitiativer
  • Håndtering af ad hoc sager f.eks. kontrol af varer på anmodning
  • Information til leverandører om hændelser på Nomeco f.eks. transportsager, temperaturoverskridelser

Personprofil
Du har en relevant baggrund som f.eks. farmakonom, laborant eller lignende. Har du erfaring med GDP (God Distributions Praksis) er det en fordel.

Du tager ansvar både fagligt og personligt, og arbejder engageret, målrettet, systematisk og selvstændigt. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Du evner at kommunikere klart og positivt (i både skrift og tale) med såvel kolleger som kunder – også på engelsk. Du motiveres af forbedringer, forskrækkes ikke af opgavernes kompleksitet, men brænder for at finde den bedste løsning på de problemstillinger, du præsenteres for. Du arbejder hjemmevant med diverse IT systemer. Vigtigst af alt så synes du, at det skal være sjovt at gå på arbejde – og du evner at begejstre og blive begejstret.

Vi tilbyder
Et udfordrende og selvstændigt job i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Stillingen refererer til QA Manager Charlotte Krøyer. Du vil have arbejdsadresse i både Sydhavnen og Køge, men vil overvejende skulle arbejde i Køge. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte QA Manager, Charlotte Krøyer på tlf.: 22 56 48 45 - eller HR-Partner Britta Kronborg på tlf.: 23 26 00 21.

Ansøgningsfrist: 13. februar 2020
Vi indkalder løbende til samtale, så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Ansøgningsfrist:
13. februar 2020


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 13.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Naturvidenskab



Nomeco A/S - hurtigt overblik


Placering
Borgmester Christiansens Gade 40
1790 København V
Logo: Nomeco A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nomeco.dk


Nomeco A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451340/