Vil du være med til at bekæmpe social dumping?

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer

Ønsker du et job, der giver mening, og som har stor politisk bevågenhed? Vil du have mulighed for at bringe både dine faglige og personlige kompetencer i spil ved bl.a. udgående aktioner, kontrolarbejde og krævende sagsbehandling? Så har vi lige nu nogle spændende stillinger hos Skattestyrelsen i Næstved.

Afdelingen Større Erhvervs virksomheder er en landsdækkende afdeling der bl.a. arbejder for at begrænse skattegabet på virksomhedsområdet, herunder sort økonomi og social dumping. Arbejdet udføres ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.

Social dumping er et projekt med stort politisk fokus og offentlig interesse. Sammen med Arbejdstilsynet og Politiet medvirker vi til at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Skattestyrelsens opgave i dette er at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere betaler den korrekte skat og afgift, når de har aktiviteter i Danmark. Arbejdsopgaverne er bl.a. deltagelse i udgående aktioner og kontroller i forskellige brancher, samarbejde med andre myndigheder, sagsbehandling hvor der arbejdes med komplicerede sager fx vurdering af skatte- og momsmæssige forhold for udenlandske personer og virksomheder, der har aktiviteter i Danmark.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • deltagelse i udgående aktioner og kontroller i forskellige brancher
  • samarbejde med andre myndigheder
  • sagsbehandling og ofte med komplicerede sager

Din baggrund
Du har en uddannelse inden for skat, regnskab, revision eller tilsvarende. Alternativt kan du have opnået tilsvarende relevant faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Har du erfaring med kontrolopgaver, skat og moms vil det være en fordel.

Du formår at bevare overblikket selv i pressede situationer og anvender din gennemslagskraft, og du har gode evner til at håndtere konflikter. Du har gode kommunikative og diplomatiske evner, og udtrykker dig klart og professionelt i samarbejdet med de borgere og virksomheder du kommer i kontakt med.

Du arbejder struktureret, selvstændigt og teamorienteret, og med din faglighed og kompetencer bidrager du til at løse opgaverne med høj kvalitet.

Vi glæder os til at se dig
Du bliver ansat i enheden SEV 5 – Skat og moms, der er en del af afdelingen Større Erhvervsvirksomheder. Vi er 22 engagerede kolleger, hvoraf 5 i dag arbejder i projektet Social dumping. De øvrige kolleger arbejder i andre projekter.

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd
  • en uformel, humørfuld omgangstone
  • en kultur der prioriterer samarbejde og faglig sparring
  • kompetenceudvikling og efteruddannelse i nødvendigt omfang

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest 2. februar 2020. Vi holder samtaler i uge 6 og 7. Tiltrædelse forventes at blive fra 1. april 2020.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte funktionsleder Søren Ejstrup telefon 72 38 92 59.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Toldbuen 1-2, 4700 Næstved.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle.

Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge


Ansøgningsfrist d. 02.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451631/