Erfaren IT-projektleder med MS O365 viden til NIRAS Global IT

Niras A/S

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Har du erfaring med implementering af IT-projekter, og vil du være med til at flytte én af de store danske rådgivningsvirksomheder til et nyt niveau, når det drejer sig om brugen af samarbejdsplatformen på MS O365, så er muligheden her!

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed, der arbejder med alt fra procesanlæg og byggeri over energi, miljø og infrastruktur til udviklingsbistand og byplanlægning.

NIRAS spænder bredt – fagligt og geografisk – med 2400 ansatte på 51 kontorer i 27 lande. I 2018 nåede omsætningen knap DKK 2,2 mia. Selskabet har hovedkvarter i Allerød nord for København.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Hos NIRAS sætter vi mennesket og, ikke mindst, miljø og klima forrest. Vi indarbejder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter og tilstræber at levere rådgivning og skabe løsninger, som også gavner næste generation.

Du kan læse mere her www.niras.dk

NIRAS er vokset signifikant gennem de seneste år, og næsten hele IT-applikationslandskabet er fornyet gennem de sidste to år, så der er masser af spændende projekter ift. udrulning og optimering af de nye platforme.

Ét af de signifikante platformsvalg er MS O365 til understøttelse af kommunikation og samarbejde, som er helt essentiel i en vidensbaseret virksomhed som NIRAS, hvor produktet netop er sammenstilling af viden fra medarbejderne. Til dokumenthåndtering er MS SharePoint Online udrullet i Danmark, Norge og Serbien, og øvrige lande følger i 2020, men foruden udrulning udestår kontinuerlig optimering af processerne. Desuden udestår implementering af tillægsværktøjer, som Planner, Lists, m.m. og på sigt ønskes udnyttelse af det fulde potentiale i Teams.

En anden spændende og vigtigt opgave er en fornyelse af vores Intranet, der samtidigt ønskes flyttet til MS SPO platformen, og forbedringspotentialet er interessant, da udfordringer i den nuværende platform forringer Intranettets naturlige effekt som samlingspunkt for al intern kommunikation.

Til at lede dette arbejde søger NIRAS en erfaren IT-projektleder med erfaring i MS O365 udrulning, og evt. også gerne erfaring med Intranet implementering.

En alsidig funktion med mange forskelligartede opgaver
NIRAS’ Global IT består af 32 engagerede medarbejdere, som arbejder med udvikling, drift og support. De fleste arbejder ud fra hovedkontoret i Allerød, men der er også supportere i udvalgte lande. Hertil kommer eksterne konsulenter fra vores samarbejdspartnere, der supporterer vores IT- og ERP-projekter.

Vi drifter alle interne forretningssystemer til CRM, projektstyring inkl. dokumenthåndtering, økonomi, HR, rapportering m.m. og anvender både standardsystemer og egenudviklede applikationer til NIRAS på globalt plan.

Selvstændigt og spændende job
Som IT-projektleder får du ansvaret for at lede både interne og eksterne projektdeltagere. Implementeringen af NIRAS Share baseret på MS SPO i alle lande vi er til stede i bliver din første og primære opgave, men du vil naturligt og indgå i projektet omkring platformsskifte og opgradering af vores Intranet, som også ønskes flyttet til MS SPO.

Vi lægger vægt på at forankre de løsninger, vi leverer til forretningen. En betydelig opgave for vores nye projektleder bliver at koordinere alle de aktiviteter, der involverer vores store superbrugerorganisation. Det kræver et stort overblik, men du vil blive hjulpet godt af mange kollegaer i både IT og Kommunikation.

Ud over at kunne styre vores interne ressourcer, skal du sikre samarbejdet med vores leverandører – herunder at kvalitet og budget overholdes i forhold til aftaler, samt sparring med MS omkring udfordringer og nye funktioner, der ønskes tilføjet.

I forbindelse med implementeringen af vores mange projekter vil du få god mulighed for at koordinere og komme med input til den samlede arkitektur og dermed være med til at forme IT-landskabet for fremtidens NIRAS.

Og hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en erfaren IT projektleder, der har dokumenteret succes på store IT-projekter og gerne erfaring med O365 udrulning og forankring. Hertil kommer, at du skal have deltaget i formel projektledertræning og gerne have en relevant videregående uddannelse.

Metodemæssigt skal du kunne beherske både at løse opgaver agilt og efter den mere traditionelle vandfalds-model.

Vi forestiller os desuden, at du er lyttende, men også klar og tydelig, når vejen frem skal sættes. Hertil kommer at du skal være samarbejdsorienteret og god til at kommunikere på både dansk og engelsk. Vi lægger vægt på, at du har et godt humør, trives med til tider stramme deadlines og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves. Det modsvarer vi naturligvis med et spændende job, frihed under ansvar samt en fornuftig løn og tilhørende goder.

Udrulningen kan kræve enkelte rejser, men det meste klares via Skype/Teams, og ellers vil det være 1-2 dages besøg, som du selv har mulighed for at planlægge placeringen af.

Se vores andre stillinger inden for IT
Vi søger lige nu nye dygtige kollegaer til vores hovedkontor i Allerød til tre forskellige IT-stillinger. Du kan finde dem alle her.

Ring og lad os tale om mulighederne…
Lyder det spændende, så ring og få en snak med CIO, Claus Birkholm, mob. 23 67 23 04, - læg gerne besked, hvis jeg ikke er tilgængelig, så ringer jeg hurtigt tilbage. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte på NIRAS.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Interview med udvalgte kandidater afholdes løbende, og vi opfordrer dig derfor til at søge snarest.

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.200 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 20 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
IT
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Software
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Projektledelse
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



NIRAS A/S - hurtigt overblik


NIRAS A/S
NIRAS A/S
NIRAS yder uvildig rådgivning inden for byggeri og industri, miljø, energi, infrastruktur, forsyning, GIS - geodata og automation, analyse og planlægning samt udviklingsbistand. Selv om vi overvejende er en ingeniørbaseret rådgivervirksomhed, har vi mange medarbejdere med en anden akademisk baggrund.

Placering
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Logo: NIRAS A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.niras.dk


NIRAS A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451698/