Dygtig og serviceminded IT-supporter

Bruun & Hjejle

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Får du et kick af at løse andres IT-problemer? Kan du sætte hak ved løsningsorienteret, og er du god til at forklare ting videre? Vi søger en IT-supporter, som kan give vores advokater og administrative medarbejdere professionel brugersupport fra A-Z.

Om jobbet
I IT-afdelingen er vores fornemmeste opgave at skabe den bedste digitale arbejdsplads til gavn for vores medarbejdere. Derudover hjælper vi dem med at løse deres IT-udfordringer, når der opstår problemer, så de kan fokusere på at løse deres kerneopgaver. Til at hjælpe os med at løfte denne opgave søger vi endnu en IT-supporter, der ser udfordringer som en mulighed for at lære.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af klassiske supportopgaver, såsom 1st line support, fejlfinding på software og hardware, kontakt med leverandører og opsætning af udstyr. Derudover vil du deltage i projekter, der skal bidrage til at realisere vores digitale strategi.

Vores team
Du vil blive en del af vores team bestående af 5 kolleger, som har det sjovt sammen, alt imens vi servicerer forretningens 261 medarbejdere, så de oplever effektiv, professionel og personlig service.

”Det er spændende at være en del af Bruun & Hjejle, fordi IT især er under udvikling og spiller en vigtig rolle, som medfører en stor udvikling i jobbet. Bruun & Hjejle er derudover en meget socialt attraktiv arbejdsplads, hvor der er rigtig gode muligheder for at lære sine kolleger at kende på kryds og tværs af afdelinger gennem de mange forskellige sociale arrangementer. Sidst men ikke mindst er kantineordningen uden sammenligning. Vores dygtige kokke sørger hver eneste dag for, at vi ikke mangler noget.”, siger Niels Gravengaard Nielsen, IT-supporter i Bruun & Hjejle.

Om dig
Vi forestiller os, at:

  • du er uddannet IT-supporter eller har en lignende uddannelse
  • du er i gang med at færdiggøre din uddannelse eller har 1-2 års erfaring inden for IT-support
  • du har erfaring med Windows AD-miljø, Windows 10, Exchange og Office 365
  • du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og du er god til at tale med alle slags brugere
  • du er servicemindet og tager initiativ til at følge opgaverne til dørs
  • du er løsningsorienteret og trives i et travlt arbejdsmiljø.

Det får du hos os
Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse sager, men små nok til, at alle kender alle. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Vi tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår, som tager højde for dine individuelle behov. Derudover styrker vi det sociale sammenhold og støtter op om en sund livsstil gennem en række af sociale aktiviteter og events på tværs af forretningen.

Ansøgningsfrist 5. februar 2020
Søg stillingen nedenfor, og vedhæft ansøgning, CV og karakterbeviser. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Maia Amdi Voigt på telefon 26 86 64 37. Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på LinkedIn og besøge vores hjemmeside på www.bruunhjejle.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Jura
Rådgivning & Support



Bruun & Hjejle - hurtigt overblik


Placering
Nørregade 21
1165 København K
Logo: Bruun & Hjejle
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bruunhjejle.dk


Bruun & Hjejle i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451701/