GENOPSLAG: familiebehandler med erfaring fra spædbarnsområde

Hillerød Kommune

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Familiehuset i Hillerød søger en familiebehandler med erfaring fra spædbarnsområdet, 37 timer pr. uge pr. 1. april 2020.

Familiehuset i Hillerød yder behandling og støtte til familier med børn i aldersgruppen 0-14 år. Familier henvises via kommunens familierådgivere, PPR, sundhedspleje samt egen læge/sygehus. Størstedelen af behandlingsarbejdet er forebyggende samtalebaserede indsatser.

Vi er aktuelt otte medarbejdere i Familiehuset. Seks psykologer inklusiv leder samt to pædagoger, alle med terapeutiske efteruddannelser. Vi arbejder ud fra et fokus på tilknytning og mentalisering, i spædbørnssager ud fra Minding the Baby-interventionsmetoden. Indsatsen på spædbarnsområdet foregår ofte i hjemmet.

En af Familiehusets opgaver er den løbende udvikling af tidsbegrænset og intensiv hjemmebaseret pædagogisk og sundhedsfaglig støtte til nybagte forældre, som udviser stor usikkerhed i forældrerollen, og hvor der er bekymring omkring forældrekompetencer. Det er typisk støtte i overgang fra barselsgang til hjem gennem konkret pædagogisk vejledning op til to gange dagligt, samt sikring af børnene ved blandt andet at følge op på, om indgåede aftaler omkring omsorg og pleje overholdes.

Den nye medarbejder vil indgå i tæt samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere omkring disse familier, som følges tæt, blandt andet for at afdække det samlede støttebehov på længere sigt.

Den intensive indsats finder i perioder af ugers varighed sted aftener og weekender. Man skal derfor påregne aften og weekendarbejde i 3-4 perioder om året. Vagtplaner for aften/weekend/fridøgn udfærdiges, når behovet opstår, derudover følges Familiehusets almindelige åbningstid.

Vi søger en medarbejder, som udover at indgå i den intensive funktion med to kolleger ønsker at være en del af Familiehusets tværfaglige behandlerteam og varetage behandlingsarbejde i Familiehuset.

Vi forventer, at du har indgående kendskab til vurdering, behandling og vejledning af forældre til spæd- og småbørn, samt at du har en relevant grunduddannelse som fx pædagog med en terapeutisk efteruddannelse. Vi forventer også, at du ser den periodevis skiftende arbejdstid som forenelig med og gerne et plus for dit familie- og fritidsliv. Derudover forventer vi, at du har erfaring med at dokumentere dit arbejde skriftligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte Familiehuset leder Dennis Lind på tlf. 72 32 68 05.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag den 31. januar 2020 kl. 12.00.

Ansøgere vil blive udtaget til samtale tirsdag den 4. februar.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 6. februar 2020.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Hillerød Kommune - hurtigt overblik


Logo: Hillerød Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hillerod.dk


Hillerød Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451734/