Nærværende og initiativrige pædagoger til Langhuset

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Sydøstjylland
Øresundsregionen

Vi søger en eller to nærværende og initiativrige pædagoger til en af vores vuggestuegrupper. Har du en god kollega og trænger I til luftforandring, er I velkomne til at søge som team.

Stillingen/erne er på 35 timer om ugen og ønskes besat fra den 15. februar 2020 eller snarest derefter.

Langhuset på Linde Allé er en integreret daginstitution med 18 medarbejdere og 100 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Langhuset har fantastiske fysiske rammer, fx tre legepladszoner hvoraf vuggestuens legeplads kan afskærmes, så tempo og fordybelse kan ske på de yngste børns præmisser. Vi har også motorikrum i kælderen, og vores dejlige ladcykler kan fragte os til Damhussøen på få minutter.

Institutionen gennemgår en spændende udviklingsproces, hvor målet er at skabe et pædagogisk trivsels- og læringsmiljø i topklasse.

Du bliver derfor en del af et praksisfællesskab, der sammen med ledelsen skal skabe sin nye faglige profil og sætte nye standarder for såvel et sundt arbejdsmiljø som for højkvalitets-pædagogik.

Udfordringer i jobbet
Vi forventer, at du sammen med dine kolleger kan tage ansvar for og være på forkant med at organisere arbejdet i dagligdagen, så børnene er mest muligt i flow.

Du skal kunne arbejde dynamisk og improvisatorisk med pædagogik og stræbe efter at skabe det allerbedste lærings- og trivselsmiljø til børn.

Det er særdeles vigtigt, at du ser hverdagens rutiner som en naturlig læringsarena for vuggestuebørnene, og at du selv nyder en hverdag, hvor du sidder på gulvet i øjenhøjde med børnene.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du skal have lyst til at videreudvikle din pædagogiske praksis i naturligt samspil med andre
  • Du kan bidrage til den pædagogiske udvikling i Langhuset med udgangspunkt i vores pædagogiske ramme og Københavns Kommunes pejlemærker for pædagogisk kvalitet
  • Du møder børnene, hvor de er, og får øje på deres nærmeste udviklingszoner
  • Du ved, at høj arbejdsmoral og arbejdsglæde er vejen frem, når man vil skabe daginstitutioner af høj kvalitet. Du leverer selv begge dele og stiller samme krav til dine kolleger
  • Du er god til såvel skriftlig som mundtlig kommunikation
  • Du er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • Du kan arbejde i tidsrummet kl. 6.15-17.00 og deltage i ca. otte årlige personalemøder om aftenen

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver ansat i Brønshøj/Vanløse Klynge F, som består af otte kommunale daginstitutioner og er normeret til 727 børn i alderen 0-6 år. Vi tror på, at et stærkt fagligt og socialt arbejdsfællesskab skaber de bedste resultater, og vi opfordrer alle i klyngen til at søge medindflydelse og medansvar.

Vi holder minimum én årlig pædagogisk dag i hver institution, og der er mulighed for individuel kompetenceudvikling med afsæt i klyngens uddannelsespolitik.

Løn- og ansættelsesvilkår
Er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Ønsker du mere information?
Kontakt pædagogisk leder Casper Frandsen på 3366 2900, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge institutionen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via nedenstående link senest lørdag den 1. februar 2020
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 6.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Sydøstjylland
Øresundsregionen
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451782/