Pædagog til Haven

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du pædagog helt ind i hjertet, og vil du gøre en forskel? Så søg job hos os – her ser du resultatet af din pædagogiske indsats hver eneste dag.

Vi søger en pædagog med faglige ambitioner, der brænder for specialpædagogik inden for almenområdet.

Stillingen er på 35 timer om ugen i vores børnehaveafdeling – med opstart den 1. marts 2020 eller snarest muligt.

En mangfoldig børnegruppe
Vi har en skøn børnegruppe med forskellige kulturelle baggrunde og et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Nogle af vores familier taler ikke dansk endnu, så vi bruger tolke og finder gode, alternative måder at kommunikere på. Du vil derfor opleve et spændende forældresamarbejde, hvor du bygger bro mellem kulturer og tænker kommunikation på en anden måde.

Samtidig gør vi en stor sproglig indsats for børnene, hvor hele medarbejdergruppen i 2019 gennemgik et undervisningsforløb i sprogstimulering.

Vores børnegruppe har behov for voksne, som er imødekommende og formår at arbejde med børn og familiers sårbarheder. Vi søger derfor pædagoger, der kan indgå i relationsarbejde med rummelighed og empati.

Haven – en idrætscertificeret daginstitution
Vi er en idrætscertificeret daginstitution, og krop og bevægelse er derfor inkorporeret i vores hverdagspædagogik. Det betyder bl.a., at vi tænker traditionelle aktiviteter på en ny måde. I stedet for at sidde ned ved et bord for at tegne, ligger vores børn måske på gulvet med papiret klisteret op under bordet. Eller når de lærer om farver, taler de ikke bare om farver men sorterer store perler på måtter på gulvet.

Det er vores mål, at børnene opnår en god kropsfornemmelse og kropsglæde, da det har stor betydning for deres læring og sociale færdigheder.

Haven er normeret til 24 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og seks basispladser for børn med psykosociale vanskeligheder. Basispladserne er inkluderet i børnehavegrupperne, som derfor kun har 15 almenbørn samt to basisbørn i hver gruppe. Du bliver en del af en personalegruppe med ti pædagoger og fem medhjælpere.

Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde og evner at grine med hinanden og af os selv. Vi er nysgerrige og vil gerne blive bedre sammen. Vi evner at fokusere på det positive uden at overse probleme,r som kræver handling.

En almindelig arbejdsdag er præget af struktur
Det er vigtigt, at vi skaber genkendelighed og forudsigelighed for børnene, så de føler sig trygge. Dagen begynder med morgensamling, hvorefter vi deler børnene op i mindre grupper til forskellige aktiviteter. Herefter er der frokost på stuerne. I børnehaven går børnene derefter på legepladsen, og vuggestuebørnene sover til middag.

Efter leg og aktiviteter på legepladsen får børnehavebørnene serveret eftermiddagsmad, hvorefter stuerne holder en halvtimes afslapning. I vuggestuen får børnene serveret eftermiddagsmad i takt med, at de vågner fra deres middagslur.

Vi forventer, at du kan tackle de udfordringer, hverdagen byder på. Det betyder bl.a., at du kan tage hånd om særligt sårbare børn, kan skrive statusrapporter, lægge handleplaner mv.

Du vil være den ideelle medarbejder til vores idrætsinstitution, hvis du

  • har erfaring med eller gerne vil arbejde med børn med særlige behov, indenfor almenområdet
  • er en tydelig og imødekommende voksen, som evner at hjælpe børnene med at finde ro, og som kan rumme børnenes reaktioner på sårbare familierelationer
  • brænder for at ville arbejde med pædagogisk idræt og læringsmiljøer
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og samtidig arbejde i faste skemalagte aktiviteter
  • er loyal, imødekommende og bidragsydende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Ønsker du mere information?
Kontakt pædagogisk leder Jo Niclasen på 2493 2394, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også læse mere om Haven på http://kwww.haven.kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 30. januar 2020
Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Kommunikation & Media
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451783/