Sygeplejerske med funktion som demensvidensperson til Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Brænder du for at arbejde med borgere med demens og deres pårørende, og har du lyst til at varetage funktionen som demensvidensperson?

Vi søger en sygeplejerske, som

  • har demensfaglig erfaring, evt. en diplomuddannelse i demens – alternativt har lyst til at starte på en
  • har lyst til at undervise, vejlede og understøtte den øvrige del af personalet i forhold til demensfaglige problemstillinger, herunder magtanvendelsesområdet
  • har en bred sygeplejefaglig viden og har viden om og erfaring med at arbejde med ældre, aldring og ældre med demens
  • har lyst til at arbejde med sygeplejefaglighed, udvikling og kvalitet i det daglige arbejde
  • har lyst til at være med til at sikre, at hverdagslivet er meningsfuldt for borgerne i et tæt samarbejde med pårørende
  • tager ansvar for at arbejde med den komplekse og akutte sygepleje, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
  • indgår positivt og åbent i alle samarbejdsrelationer
  • er vejleder, sparringspartner og rollemodel for kolleger
  • har erfaring i at arbejde med skriftlig dokumentation på et sikkert og fagligt højt niveau
  • har et godt humør, engagement, gennemslagskraft og selvstændighed

Om jobbet
Som demensvidensperson er du organisatorisk forankret i sygeplejen og du er tilknyttet et team af fire/seks sygeplejersker. Men du har også en stærk snitflade til hele sygeplejen og til hjemmeplejens medarbejdere i forhold til at understøtte det daglige samarbejde med borgere med demens, herunder magtanvendelse.

Som demensvidensperson får du et særligt ansvar for at skabe kvalitet og fremdrift i arbejdet med borgere med en demenssygdom. En del af din arbejdsuge (en/to dage) vil være allokeret til koordination, sparring og borgerbesøg inden for demensområdet, men de andre dage skal du varetage pleje og behandling af borgere indenfor andre områder.

Hverdagen i Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro (BiN) er præget af stor selvstændighed. Variationen af sygeplejeopgaver er stor, ofte med komplekse geriatriske problemstillinger, der kræver, at alle sygeplejekompetencer sættes i spil.

Det er derfor en vigtig forudsætning, at du besidder et solidt fagligt fundament og engagement, hvor du, efter en grundig introduktion til hjemmesygeplejen, formår at iværksætte sygeplejefaglige indsatser ud fra den enkelte borgers behov og kulturelle baggrund.

Arbejdsopgaverne er fordelt mellem grundlæggende sygeplejeopgaver som fx insulin- og medicindosering, injektioner, besøg efter udskrivelse og specialiserede sygeplejeopgaver som hjemmedialyse, parenteral ernæring, komplicerede sår, pludselige fald og akut dårlige borgere samt sygepleje til borgere i terminale forløb, hvor opgaven er lindring og en værdig sidste tid, hvor dit nærvær og din faglighed kan være med til at gøre en stor forskel.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og vi får meget anerkendelse fra de studerende for vores måde at give dem læringsrum.

Vi tilbyder
Du får 39 engagerede, fagligt velfunderede sygeplejerske kollegaer, som er organiseret i mindre teams. Vi vægter faglighed og udviklingen af det kollegiale fællesskab højt og et arbejdsmiljø med plads til rummelighed og fleksibilitet inden for de givne rammer.

Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du modtager en grundig introduktion til hjemmesygeplejen med udgangspunkt i dine kompetencer. Du vil få tildelt en mentor, der følger dig tæt i din første tid i hjemmesygeplejen.

Vi tilbyder en fast stilling på 32-37 timer ugentligt fortrinsvis i dagvagt og med weekendvagt hver fjerde uge.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Mødetiden er primært kl. 07.30-15.30. En akutvagt møder ind kl. 07-15.00 og en senvagt møder ind kl. 08-16.00. Tiltrædelse snarest muligt. Da du skal cykle rundt er det vigtigt, at du trives med det. Akutvagten har bil stillet til rådighed, så kørekort er en fordel, men ikke en forudsætning.

Mere information
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Charlotte Brejnebøl på 2452 4451 eller gruppeleder Rikke Bjerregaard på 2032 5912.

Du bedes uploade CV og autorisation sammen med din ansøgning.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 30. januar 2020.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451792/