Kommunikationsmedarbejder (barselsvikar) til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)

Vikariat
Storkøbenhavn

Fakultetet søger en barselsvikar til stillingen som kommunikationsmedarbejder med ansvar for fakultetets kommunikation, forskningsformidling og web/intranet fra 15. april 2020.

Stillingen forudsætter en kommunikationsfaglig baggrund og gerne erfaring med formidling af fagligt stof fra en vidensinstitution. Du skal kunne arbejde på flere forskellige platforme og tage ansvar for hjemmesiderne, så en alsidig kommunikationspalette og flair for webarbejde er en nødvendighed.

Det Teologiske Fakultet er en mindre arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og med tæt kontakt mellem administrative og videnskabelige medarbejdere. Du bliver eneste kommunikations­medarbejder på fakultetet, men har løbende sparring med kolleger på tværs af universitetet, og kan trække særligt på vores kommunikationskolleger fra Det Humanistiske og Det Juridiske Fakultet, som vi har et udvidet samarbejde med.

Dine opgaver
Du skal deltage i fakultetets kommunikationsaktiviteter internt og eksternt og understøtte fakultetets medarbejdere i samme. Overordnet beskæftiger du dig med:

  • Udvikling og vedligehold af hjemmesider samt support af kolleger.
  • Formidling af forskningsresultater og -aktiviteter (via nyheder, presse, sociale medier mv.)
  • Markedsføring af uddannelser og kurser, bl.a. via sociale medier. Kendskab til Facebook Business Manager er en fordel.
  • Intern kommunikation via intranet og internt nyhedsbrev.
  • Kommunikationsrådgivning og -understøttelse af fakultetets medarbejdere.
  • Formidlingsinitiativer og tilbud målrettet gymnasielærere og -elever (prærekruttering).
  • Pressehåndtering.

Derudover repræsenterer du fakultetet i relevante mødefora og arbejdsgrupper på tværs af universitetet.

Dine kvalifikationer

  • Du kan finde, vinkle, producere og distribuere historier.
  • Du skriver klart og levende og leverer høj kvalitet.
  • Du kan tænke i billeder og illustrationer, og det er en fordel, hvis du også selv er god til at tage og redigere billeder.
  • Du har erfaring med indholdsproduktion og redaktørarbejde på web og intranet.
    (Kendskab til KU´s CMS-systemer Obvius (hjemmesider) og Sharepoint (intranet) er en fordel.)
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og tager naturligt ansvar for egne opgaver.
  • Du er samtidig udadvendt og kan opsøge sparring og samarbejde i organisationen.

Det er en fordel, hvis du også:

  • Har kendskab til basalt layout i inDesign.
  • Har erfaring med videoproduktion.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn i henhold til relevant overenskomsten mellem Finansministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig eller mellem Finansministeriet og Dansk Journalist Forbund. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokost. Tiltrædelse den 15. april 2020, der er tale om en tidsbegrænset stilling på 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Københavns Universitet er en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, der lægger stor vægt på kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal du søge elektronisk og vedhæfte CV og andre relevante dokumenter via vores ansøgningsformular på jobsiden, http://jobportal.ku.dk/tap/ under det Teologiske Fakultet.

Ansøgningsfrist: Fredag den 14. februar 2020

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. Vi forventer at holde samtaler hurtigt efter ansøgningsfristens udløb.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen hos nuværende kommunikationsmedarbejder Alice Petersen, tlf.: 35325368 eller mail: alp@teol.ku.dk eller fakultetsdirektør Torben Rytter Kristensen, 35323605, trk@teol.ku.dk

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 14-02-2020

Ansættelsesdato: 15-04-2020

Afdeling/Sted: TEO Fakultetssekretariat


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Storkøbenhavn
Administration
Humaniora
Jura
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451822/