Koordinator for studieledelsen

University College Syddanmark

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sydøstjylland
Sønderjylland

Om jobbet
Din primære opgave bliver at understøtte studielederne i deres ledelsesopgave.

Studielederne har både det personalemæssige og pædagogisk faglige ansvar for deres uddannelser.

Studielederfunktionen har udviklet sig over de senere år, hvilket har medført at studielederne i det daglige skal agere i en langt mere kompleks hverdag med en række forskellige styringstiltag og processer, f.eks. i forhold til kvalitetssikring, lektorbedømmelse, eksterne undersøgelser mv. Dette skal du understøtte studielederne i.

Vi har i alt 17 studieledere fordelt på campusserne i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa.

Din opgave bliver at understøtte en gruppe af studieledere på forskellige uddannelser.

Du får primær placering på Campus Aabenraa, men med ugentlige arbejdsdage på Campus Haderslev. Da du skal indgå i større tværgående opgaver, og for at imødekomme studieledernes behov, er det afgørende, at du er fleksibel og er indstillet på, at du skal flytte dig geografisk i løbet af din arbejdsuge. Jobbet kræver derfor, at du har kørekort.

Typen af arbejdsopgaver vil afhænge af den enkelte studieleders behov. Eksempler på arbejdsopgaver kan bl.a. være:

  • Sekretærbistand i forbindelse med møder
  • Administrativ bistand i forbindelse med rekruttering
  • Koordinering og understøttelse i forbindelse med interne processer, projekter og UC SYDs kvalitetssikringssystem
  • Udvikling, optimering og strukturering af arbejdsopgaver/arbejdsgange.

Din profil og baggrund
Vi forestiller os, at du har en administrationsbacheloruddannelse, alternativt bred administrativ erfaring kombineret med f.eks. en diplomuddannelse eller en anden relevant mellemlang videregående uddannelse.

Vi forventer, at du har en naturlig imødekommenhed, er positiv og udadvendt og bevarer roen og overblikket i travle omskiftelige situationer.

I det team som du skal indgå i, sidder medarbejderne fysisk placeret på forskellige campusser. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt og udføre arbejdsopgaverne på egen hånd.

Det er desuden en forudsætning, at du er indstillet på at have mange varierende opgaver, og at der løbende sker ændringer i din opgaveportefølje.

Vi forventer også at:

  • du er systematisk og struktureret
  • du har gode kommunikative evner - både skriftligt og mundtligt
  • du har nemt ved at forstå og anvende IT-systemer
  • du har nemt ved at spotte muligheder for, hvornår og hvordan opgaverne kan løses mere effektivt
  • du har mulighed for at udvise fleksibilitet i travle perioder.

Om Studieadministration og HR
Du bliver en del af en samlet afdeling for Studieadministration og HR.

Den samlede afdeling består af ca. 80 medarbejdere fordelt på campusserne i Aabenraa, Haderslev, Kolding og Esbjerg.

Studieadministrationen er organiseret i teams, der hver varetager specifikke administrative opgaver.

Vi har et højt selvstændighedsniveau, hvor den enkelte medarbejder har ansvar for egne opgaver, og medansvar for den samlede studieadministrations opgaver. Strategisk selvledelse er en forudsætning for os alle.

Som vores nye kollega i Team Lederadministration kan du derfor forvente en høj grad af selvstændighed og autonomi i din opgaveløsning kombineret med støtte, opbakning og sparringsmuligheder fra dine teamkolleger. Vi har en uformel omgangstone med plads til humor og grin i en hverdag med et højt tempo og et stort engagement kombineret med fokus på og plads til en god work/life-balance. Vores team er ligeledes et fortrolighedsrum, hvor alle spørgsmål og udfordringer er velkomne og ses som udviklingsmuligheder for hele teamet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse snarest.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Information
Ønsker du at få mere at vide om rammerne for stillingen og generelle ansættelsesvilkår kan du kontakte souschef for Studieadministration & HR, Tine Jessing Hvass, tlf. 7266 2259, tjhv@ucsyd.dk.
Ønsker du at høre mere om hverdagen og arbejdsopgaverne, kan du kontakte koordinator for studieledelsen, Line Sjøberg Kjeldsen, tlf. 7266 5007, lssj@ucsyd.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgning indsendes senest den 7. februar 2020 via linket eller på www.ucsyd.dk/stillinger.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 eller 9.

Om UC SYD
UC SYD uddanner lige nu ca. 6.300 studerende til professionsbachelorer. De uddanner sig for eksempel til
lærere, pædagoger, sygeplejersker eller lyddesignere. Mange af dem vender tilbage for at videreuddanne
sig hos os senere i livet. Samtidig forsker vi i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt
andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er
et vigtigt pejlemærke for os.

Vi er 700 ansatte på fire campusser i Syd- og Sønderjylland. Vi er glade for vores regionale forankring og
har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 07.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sydøstjylland
Sønderjylland
Administration
Undervisning & Pædagogik
Administration
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Socialvæsen
Undervisning



University College Syddanmark - hurtigt overblik


Placering
Degnevej 16
6705 Esbjerg Ø
Logo: University College Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ucvest.dk


University College Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451823/