Business Intelligence Developer til Data & Analytics

ATP

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Brænder du for data? Har du tjek på SQL og datamodellering? Og vil du være med til at udvikle ATP’s datavarehus til næste niveau? Så er det måske dig, vi leder efter i Data & Analytics. En samling af over 100 dataspecialister i ATP’s Administrationsforretning, der administrerer to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark.

Kan du stille krav og skabe værdi?
Data Engineering er en afdeling i Data & Analytics. Vi interesserer os for, hvad data kan, når datakvaliteten er i top. Og lige nu er vi på udkig efter en BI Developer, der vil være med til at omsætte forretningsbehov til robuste, innovative og værdiskabende løsninger. Hvis du er typen, der kan trylle med data, så kan vi tilbyde dig en af landets største databanker med landsdækkende data. Og det siger ikke så lidt. Faktisk kan det sige os en hel masse, for det giver os helt unikke muligheder i vores analysearbejde. Muligheder, du ikke finder andre steder.

Du kommer til at udvikle vores Data Warehouse og er med til at bygge de datadrevne løsninger, der er baseret på datavarehuset. Løsningerne skaber værdi i form af fx RPA-understøttelse eller løsninger til fraud detection, der gennem brug af bl.a. Machine Learning sikrer, at velfærdsydelser havner i de rigtige lommer.

Konkret bliver det dig, der:

  • indsamler og forstår forretningsbehov i samarbejde med analytikere – og er med til at udfordre og rådgive forretningen
  • omsætter forretningsbehov til konsistente tekniske løsninger ved brug af SQL, SSIS, SSAS, BimlFlex, Python og Power BI
  • er med til at udvikle et tværgående Enterprise Data Warehouse, som giver forretningen unikke muligheder for indsigt og proaktive handlinger

Inden for Data & Analytics bygger vi datadrevne løsninger, der forholder sig til virkeligheden. Det kræver, udover nogle af landets skarpeste hjerner, at vi evner at løfte blikket fra databanken og ud mod verden omkring os. Vores løsninger skal nemlig virke derude. Så vi følger med tiden og er af den grund også et område i konstant udvikling. Vi arbejder agilt i tværfaglige Leveranceteams, der består af Data Engineers, forretningsanalytikere og Data Scientists. I teamet er du en af eksperterne på SQL, datamodellering og datavarehus, men du får indblik i hele værdikæden og muligheden for direkte sparring med de kolleger, du udvikler løsninger med.

Går du forrest?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau og gerne 3-5 års erhvervserfaring. Du har sans for detaljer, følger dine opgaver til dørs og er i stand til at tale og skrive dansk.

Du har solide kompetencer, når det drejer sig om Microsoft SQL Server-platformen, og så har du arbejdet med TSQL, SSIS, SSAS (tabular og multidim) og DW datamodellering. Hvis du ovenikøbet kan kode Python, kender til Data Vault og BimlFlex eller har arbejdet med Azure Cloud Platformen, er det et plus.

Vil du optimere løsninger til gavn for samfundet?
Til daglig indgår du i Data Engineering, hvor du arbejder sammen med 20 dygtige BI-specialister, der leverer datafundamentet til resten af Data & Analytics-området. Vi er stolte af at levere løsninger til gavn for det danske samfund og er lige så begejstrede for teknologi, som du er. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter videndeling, faglig fordybelse, ansvarlighed og troværdighed.

Vil du vide mere om arbejdet i Data Engineering? Klik her, og se en video med Cecilie, der arbejder i teamet.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en kort ansøgning senest søndag d. 2. februar. Vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Høyrup Jensen på tlf. 21 54 74 46.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Teknik



ATP - hurtigt overblik


ATP
ATP
ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Placering
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Logo: ATP
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.atp.dk


ATP i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451892/