Eksternt lektorat i Organisationsteori eller Human Ressource Management

Copenhagen Business School - CBS

Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Eksternt lektorat i Organisationsteori eller Human Ressource Management

Et antal stillinger som ekstern lektor inden for Organisationsteori eller Human Ressource Management med særlig henblik på undervisning inden for HA og Cand.merc. ved Institut for Organisation er ledige til besættelse snarest muligt.

Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.

Stillingen omfatter

  • Undervisning i Organisationsteori eller Human Ressource Management
  • Vejledning af de studerende
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
  • Deltagelse i eksamen

Kvalifikationer

Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer som fx særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau. Der lægges vægt på praktisk og relevant undervisningserfaring. Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Ansøgeren skal desuden beherske engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under undervisningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er min. 100 timer og max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf. I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS samt deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte lektor Lise Justesen, lj.ioa@cbs.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 3. februar 2020.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed – skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgere bedes vedlægge resumé på engelsk af dansksprogede publikationer (omfang: 10-15 linier) af hensyn til evt. engelsksprogede medlemmer af bedømmelsesudvalget.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen). Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Økonomi & Revision
Undervisning



Copenhagen Business School - hurtigt overblik


Placering
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Logo: Copenhagen Business School
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.fric.dk


Copenhagen Business School i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1451910/