Makerspaceagent til vigtig mission - at opbygge børn og unges science-kapital og understøtte dannelse til en digital verden

Aalborg Kommune

Fuldtidsjob
Nordjylland

Stillingskategori:
Administration og sagsbehandling

Arbejdstid:
Fuldtid

Afdeling:
Pædagogisk og Digital Udvikling

Ansøgningsfrist:
2. februar 2020

Vi vil gerne danne og uddanne vores elever til en fremtid i et samfund, hvor de kommer til at møde digitale teknologier på godt og ondt. Vi tror på, at det ikke kun sker ved, at eleverne udelukkende er forbrugere af det digitale - men i høj grad også, når de får lov at rode med teknologi, at “make” og breake, designe og være kreative.

Den vigtige opgave kan vi ikke klare alene, og vi søger derfor en makerspaceagent til at løfte indsatsen på skolerne i Aalborg Kommune.

Som agent får du i første omgang en helt central rolle i at udvikle og udbrede makerspaces på 18 af kommunens folkeskoler, som fra i år deltager i et 3-årigt makerspace-projekt. Vi forventer, at projektet i løbet af den 3-årige periode vil spredes til de resterende ca. 30 folkeskoler i kommunen.

Hvordan arbejder vi?
Folkeskolerne i Aalborg Kommune arbejder ud fra visionen Noget at have det i. Det betyder, at vi er ambitiøse på vores egne og på børn og unges vegne. Som folkeskole veksler vi mellem de ‘gamle dyder’ og de nye trends for at give spændende skoledage og læring, der holder ved.

Under visionen har vi 5 mål, som du vil komme til at arbejde ind i

    • Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag
    • Alle har mod på at deltage i verden
    • Alle har en ven i skolen
    • Læringen foregår overvejende problemløsende og eksperimenterende
    • Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion

    Vores skoler er generelt nysgerrige på teknologi og eksperimenterende og innovativ undervisning. Flere af skolerne har allerede indrettet lokale makerspaces og integreret dem i undervisningen, så vi begynder langt fra nul.

    Hvem er du?
    Du er optaget af, hvordan elever kan lære på nye måder gennem designprocesser og har erfaring med at udvikle egne undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder eksperimenterende og undersøgende.
    Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har et stærkt didaktisk fundament og teknologisk interesse - gerne koblet med teknisk flair. Du har stærke pædagogiske kompetencer, og så er du god til selvstændigt at koordinere forskellige og forskelligartede aktiviteter.

    Du er nysgerrig og holder dig helt naturligt ajour ift. trends og udvikling indenfor temaer som makerspaces, teknologiforståelse og designtilgange. Og så er du naturligvis en rar person, som er god til at tale med mennesker, og det ville ikke gøre noget, hvis du også har lidt humor.

    Du kommer til at være helt tæt på skolernes makerspace-teams, som har forskellige udgangspunkter for arbejdet med teknologi og makerspace. Det bliver i høj grad din opgave at sørge for, at de selv kan bære erfaringerne og undervisningen videre ude på skolerne - naturligvis med dig som livline.
    Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og videndele på skrift og i tale i forskellige fora, så flest mulige får glæde af projektets erfaringer og produkter.

    Om stillingen og dine opgaver
    Du bliver ansat som konsulent i afdelingen for Pædagogisk og Digital Udvikling i Skoleforvaltningen. Dit primære fokus i de første 3 år vil være makerspace-projektet, men du vil også få andre opgaver ift. pædagogisk og digital udvikling. Din base bliver på forvaltningen, men du kan regne med at være lige så ofte ude af huset.

    Du kommer naturligvis ikke til at gøre alt arbejdet alene. Ud over dine nærmeste 19 kollegaer i Pædagogisk og Digital Udvikling, kommer du også til at arbejde tæt sammen med vores samarbejdspartnere, styregruppen og selvfølgelig også skolernes mere end 36 makerspacesuperbrugere.

    Din arbejdsdag vil være fyldt med mange spændende og forskellige opgaver. En central opgave bliver at koordinere, planlægge og varetage kompetenceudviklingen af skolernes makerspacesuperbrugere. Du skal derfor blandt andet stå for:

    • Workshops
    • Faglig sparring
    • Support
    • Netværksmøder
    • Forskellige online aktiviteter - helt tæt på skolernes praksis.
    • At hjælpe skolerne med at etablere deres egne lokale makerspaces, så de får de bedste rammer til at styrke elevernes teknologiforståelse og praksisfaglighed.

    Derudover skal du, i tæt samarbejde med skolerne og samarbejdspartnerne, udvikle forslag til handleplaner med tilhørende undervisningsforløb, der er med til at sikre en systematik og bred dækning i især fagene håndværk & design, naturfagene og matematik. Og du skal også være med til at indtænke makerspace tværfagligt i fx projektopgaven, emneuger og fagdage.

    Fakta om projektet

    • støttet af VILLUM FONDEN
    • er 3-årigt i årene 2020-2022
    • 18 deltagende skoler
    • 0. - 9. klasse
    • +36 lokale makerspacesuperbrugere

    Samarbejdspartnere: UCN/CFU, UngAalborg og Makerspace 9220, Trekanten

    Læs hele projektbeskrivelsen via dette link.

    Der er tale om en fast stilling på fuld tid med start hurtigst muligt eller senest 1. april 2020.
    Du vil få arbejdsplads på Godthåbsgade 8 i Nørresundby sammen med ca. 160 kolleger fra forskellige afdelinger.
    Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
    Ansøgningsfrist søndag d. 2. februar 2020.
    Ansættelsessamtaler vil foregå tirsdag d. 11. februar i tidsrummet 8.30 - 12.00.

    Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

    Har du spørgsmål til selve stillingen, kan du kontakte din kommende leder, Rasmus Greve, rgh-skole@aalborg.dk, 93520062. Hvis du har spørgsmål vedr. projektet, kan du kontakte Anja Emilie Madsen, aema-skole@aalborg.dk, 93520064.

    Vil du vide mere om Skoleforvaltningen, kan du finde os på:
    Facebook (@aalborgkommunesskoler)
    LinkedIn (Skoleforvaltningen Aalborg Kommune)
    Nogetathavedeti.dk
    Kommunens hjemmeside https://www.aalborg.dk/skole-og-uddannelse
    Du kan også læse folderen Velkommen til Skoleforvaltningen (som godt nok er ved at blive opdateret, men stadig kan gøre dig klogere): https://www.aalborg.dk/media/8364313/moed-skoleforvaltningen-final.pdf

    Endelig kan du også tage et lyt til vores podcast “Noget at have det i”, som du finder, hvor du finder dine podcasts. Afsnit 8 handler om teknologiforståelse, så det kan måske gøre dig lidt klogere på noget af det, vi roder med, før du skriver din gode ansøgning.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

    Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


    Login for at se hele opslaget

    Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

    Log ind med sociale medier


    Log ind med din karriereprofil

    @


    Glemt kode Ny bruger

    Ansøgningsfrist d. 02.02.2020
    Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Fuldtidsjob
    Nordjylland
    Administration
    Humaniora
    Undervisning & Pædagogik
    Administration
    Internet & Multimedia
    Politik & Samfund
    Rådgivning & Support
    Undervisning



    Aalborg Kommune - hurtigt overblik


    Logo: Aalborg Kommune
    Efterspørgsel efter nye talenter

    Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


    Aalborg Kommune i Google

    Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



    https://jobbank.dk/job/1452005/