To kreative ingeniører eller energiplanlæggere til grøn omstilling og politiske processer

Energistyrelsen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Brænder du for at sidde med i maskinrummet på den grønne omstilling? Har du viden om eller erfaring fra fjernvarmesektoren, og er du med på at bringe det i spil på en ny måde? Har du gode ideer, faglig indsigt og trives du i et omskifteligt men stærkt tværfagligt miljø? Så søg stillingen i Energistyrelsens varmekontor, hvor vi lige nu lægger fundamentet for fremtidens fjernvarmesektor i disse år.

Om jobbet
Det danske samfund står over for en gigantisk opgave med den grønne omstilling, som vi skal have styr på i løbet af få år. Regeringens 70-procent målsætning stiller særligt store krav til arbejdet i Energistyrelsen, hvor vi er med til at udtænke de kloge løsninger for fremtidens grønne, sammenhængende og effektive energisystem. Derfor søger vi to medarbejdere, der kan indgå i arbejdet med den grønne omstilling af fjernvarmeområdet.

Jobbet handler om at få faglig indsigt omsat til konkrete forslag, som kan diskuteres og besluttes af det politiske niveau. Det stiller store krav til din varmefaglige baggrundsviden og evne til at lære nyt, men også til dit brede energifaglige overblik og især til dit blik for at designe gode løsninger og forståelse for komplicerede processer med mange aktører.

Jobbet handler også om interessentinddragelse, implementering af regler, administration og daglige besvarelser af henvendelser samt betjening af minister og Folketing. Det stiller yderligere krav til dine formidlingsevner både skriftligt og mundtligt og din evne til at holde styr på dine egne projekter og deadlines.

Varmesektoren er i rivende udvikling og står, bl.a. som følge af energiaftalen fra 2018, over for markant forandrede rammevilkår. Samtidig skal sektoren bidrage til den grønne omstilling, og fjernvarmesystemet bliver en hjørnesten i fremtidens integrerede energisystem. Derfor er vi i varmekontoret er i fuld gang med analyser og udviklingsarbejde, der skal understøtte forandringerne. Med regeringens klimahandlingsplan er der også behov for at tænke nyt på varmeområdet og særligt i forhold til sammenhængen med el- og gassystemet, men også udnyttelse af overskudsvarme, ”power-to-x” teknologier, kulstoflagring osv.

Vi søger derfor to nye kolleger. Til sammen skal I kunne tilføre vores team dyb faglig indsigt på varmeområdet, forståelse for processer og så en god portion gåpåmod og kreativitet. Det gælder både, når vi skal udvikle nye virkemidler, og når vi skal sikre den kloge implementering af nye politiske tiltag.

Eksempler på arbejdsopgaver kunne være:

  • Udarbejde forslag til virkemidler og tiltag på varmeområdet, som kan anvendes i en politisk beslutningsproces
  • Formidle din tekniske viden og/eller sektorkendskab til kollegaer og beslutningstagere
  • Styre din opgaveløsning sikkert igennem komplicerede processer med mange aktører
  • Forholde dig konstruktivt og kritisk til den faglige dialog med vores interessenter
  • Bidrage til konkret sagsbehandling, hvor det faglige indhold er afgørende

Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med andre dygtige folk i varmekontoret, ministeriets departement og Center for Forsyning, som foruden ingeniører og energiplanlæggere også tæller jurister, økonomer og generalister. Du bliver en del af et center og en styrelse med høj faglighed og en stærk holdånd. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og hvor danske erfaringer anvendes globalt. Du får med andre ord både en enestående mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og udvikling i varmesektoren, og samtidig for at udvikle dig og styrelsen i et tværfagligt miljø.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx ingeniør, energiplanlægger økonom eller lign. Det er ikke så vigtigt præcis hvilken. Vi har både brug for dig med solid erfaring samt teknisk og/eller faglig indsigt fra et eller flere forsyningsområder og for dig med lidt mindre erfaring. Og det er vigtigt, at du har sans for store sammenhænge, processer, for gode ideer og trives med at tænke og se sammenhænge på tværs af sektorer, fagområder og organisationer.

Derfor har vi brug for, at du:

  • Har en stærk faglighed med indsigt i varmeområdet mht. regulering, teknik, forvaltning eller lign.
  • Har gode formidlingsevner i skrift og tale og kan forklare komplekse problemstillinger på en let forståelig måde.
  • Du er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Er kreativ og har blik for sammenhængene både i energisystemet og på tværs af en organisation
  • Kan arbejde selvstændigt, løsningsorienteret og professionelt.
  • Er god til at sikre kvalitet og fremdrift i dine sager, og er tålmodig overfor omskiftelige processer
  • Har gode samarbejdsevner

Det er en klar fordel, hvis du også har nogle af følgende:

  • Erfaring fra en eller flere af forsyningssektorerne, enten fra en kommune, forsyningsselskab eller konsulentarbejde
  • Erfaring med politikudvikling eller arbejde i politisk styrede organisationer

Du vil indgå i en styrelse og et team i en rivende grøn udvikling. Vi tager din faglige og menneskelige udvikling alvorligt, og vi lægger vægt på at få dig godt integreret på Energistyrelsens stærke hold.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Center for Forsyning består af cirka 80 medarbejdere, både med teknisk, juridisk og generalistbaggrund. Vi løser diverse opgaver relateret til forsyning af el, vand, varme, gas og affald, og vi holder til i vores nye bygninger i København.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og har siden 28. juni 2015 været en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere med rådighedsforpligtelse i staten. Afhængig af din erfaring vil du blive ansat som konsulent eller fuldmægtig. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Trine Sannem Mønsted på mail tsm@ens.dk eller +45 2618 0292. Du kan også kontakte specialkonsulent Søren Lyng Ebbehøj på sle@ens.dk eller +45 3392 3858.

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 9. februar 2020. 1. samtaler forventes afholdt i uge 7 og 8. Du kan blive bedt om at løse en opgave i forbindelse med samtalen. Eventuelle 2. samtaler forventes afholdt i uge 9. Kandidater, der inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udarbejde en kort test. Tiltrædelse forventes at være 1. april 2020 eller hurtigst muligt derefter.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 09.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Jura
Konstruktion & Beregning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Teknik
Økonomi & Forvaltning



Energistyrelsen - hurtigt overblik


Placering
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Logo: Energistyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://ens.dk/


Energistyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1452059/