02-2020

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne
Sydøstjylland
Sønderjylland

Hoveduddannelsesstilling i almen medicin
Hoveduddannelsesstilling i almen medicin

Vil du uddanne dig til speciallæge i Grønland? Hos os får du bred erfaring og gode udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder spændende hoveduddannelsesstilling hvor du vil anvende dine kompetencer og få erfaring fra både vores sundhedscenter og landshospital i Nuuk samt et sundhedscenter i en anden by i Grønland.

Ansættelsen er femårig, hvoraf det sidste år af din ansættelse vil foregå på et sundhedscenter uden for Nuuk.

Jobbet

Sundhedscenteret Dronning Ingrids Sundhedscenter minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages og bliver behandlet eller visiteres til Dronning Ingrids Hospital.

For alle uddannelsesforløb er der supervision. Samtlige vagter er superviseret. Supervisionen er individuelt tilpasset efter hvilke kvalifikationer du, som læge, besidder. Vi garanterer, at du får en bred erfaring gennem et forløb der er udviklende både fagligt og personligt. En forudsætning for et godt ophold er, at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.

Kvalifikationer

  • Introstilling i Almen medicin, skal være gennemført

Hvem er du?

  • Fleksibel og samarbejdende
  • God til at kommunikere
  • Fagligt engageret
  • Struktureret og god til at få afsluttet opgaver

Hvem er vi?

Du vil møde dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder med patienten og det gode patientforløb i fokus. Du bliver del af et uddannelsesmiljø som rummer utallige muligheder, hvor kommandovejene er korte og fleksibiliteten stor. Vi hjælper hinanden, sikre vidensdeling og et højt fagligt niveau.

Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 7 uddannelseslæger i klinikken.

Godkendt uddannelsessted

Dronning Ingrids Sundhedscenter og – Hospital i Nuuk er godkendt som uddannelsessted i specialet Almen Medicin for samtlige sygehusspecialer beskrevet i Målbeskrivelsen for Almen Medicin (DSAM). Dette betyder, at et fuldstændigt uddannelsesforløb med henblik på opnåelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse som speciallæge i almen medicin kan gennemføres i Grønland.

Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelsessekretariatet i Region Syd, Vejle. Obligatoriske kurser tilbydes i Nuuk eller i Danmark. Uddannelsesprogrammer kan læses på www.peqqik.gl/uddannelse.

Tiltrædelse 15. marts 2020 eller efter aftale.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Læge/Tandlæge: Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem gjob.dk

Ansøgningsfrist: 16. februar 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Information om stillingen kan indhentes ved ledende Regionslæge Jesper Olesen på tlf. (+299) 53 05 08 eller på e-mail: jeol@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til på e-mail: personale@PEQQIK.GL

Ansøgningsfrist: 16. februar 2020


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 16.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed



Det Grønlandske Sundhedsvæsen - hurtigt overblik


Placering
Postboks 1230
3900 Nuuk
Logo: Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Det Grønlandske Sundhedsvæsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1452118/