Praktikant til Kooperationens sekretariat

Kooperationen

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Kooperationen søger en engageret praktikant, der kan hjælpe os i vores arbejde for at skabe bedre vilkår for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

Vi tilbyder en unik mulighed for at prøve kræfter med vidensarbejde, medlemsservice, kommunikation og interessevaretagelse i en værdibaseret arbejdsgiver- og interesseorganisation, hvor du også vil få indsigt i ”det virkelige liv”, som det udspiller sig i vores medlemsvirksomheder.   

Vi er åbne over for ansøgere med forskellige uddannelsesbaggrunde og -profiler, gerne med viden og kompetencer inden for samfundsvidenskab, kommunikation, analyse og/eller virksomhedsudvikling. 

Hvem er vi?
Kooperationen er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder og organisationer med et kooperativt, socialøkonomisk og/eller almennyttigt grundlag. Vi er et værdibaseret fællesskab af virksomheder, der på tværs af brancher og selskabsformer har det til fælles, at vi arbejder ud fra værdier om demokratisk deltagelse og samfundsmæssig bæredygtighed.

Som praktikant bliver du en del af vores sekretariat i det centrale København, der består af 12 engagerede medarbejdere.  I sekretariat leverer vi dybdegående juridisk rådgivning, vejledning og uddannelse til vores medlemmer. Samtidig bedriver vi fortalervirksomhed for den kooperative og socialøkonomiske virksomhedsform, og arbejder målrettet for at udbrede kendskabet til potentialerne i at drive virksomhed baseret på fælles og demokratisk ejerskab.

Dine arbejdsopgaver

Som praktikant bliver du en integreret del af sekretariats daglige arbejde, der i høj grad bestemmes af vores medlemmers behov samt af en omskiftelig omverden. Det overordnede fokus for dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i dine interesser og kompetencer.  

Konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. kunne indbefatte:

  • Politisk kommunikation og interessevaretagelse.
  • Udarbejdelse af nyheder, artikler og tekster samt varetagelse af vores
    tilstedeværelse på de sociale medier.
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer, workshops, konferencer mv.
  • Analysearbejde og dataindsamling.
  • Udvikling af informationsmateriale.
  • Projektarbejde og -udvikling.

Praktikperioden

Praktikperioden vil i udgangspunktet være fra 31. august 2020 til 29. januar 2021 med en ugentlig arbejdstid på 34 timer. Vi er åbne for at tilpasse perioden efter dit studies praktikforhold. Stillingen er ulønnet. Du har mulighed for at søge merit for praktikopholdet og optjene ECTS-point, men det er op til dig at sikre dig med din uddannelsesinstitution, i hvilket omfang at praktikperioden hos os vil være meritgivende.

Din profil

Du læser på overbygningen af en relevant videregående uddannelse (fx inden for statskundskab/samfundsvidenskab, kommunikation eller virksomhedsstudier), og er glad for, og dygtig til, at indsamle, analysere og formidle viden. Du er initiativrig, engageret og trives i et travlt og uformelt miljø med tæt samarbejde. Endelig er det en fordel (men ikke en forudsætning), hvis du har kendskab til socialøkonomiske og/eller kooperative virksomheder.

Vi tilbyder

Du vil i praktikperioden få erfaring med arbejdet i en arbejdsgiver- og interesseorganisation inklusiv gode muligheder for at få udvidet dit professionelle netværk til fx virksomheder, politikere, praktikere og embedsværk.  Herudover vil du få en unik indsigt i, hvad det vil sige at drive og udvikle virksomheder baseret på fælles ejerskab og samfundsnyttige formål.

Vi har en masse spændende og fagligt udfordrende opgaver, som du kan prøve kræfter med, og vi tilbyder et stærkt kollegialt netværk og hjælp og sparring til din praktikopgave.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Boe Kjeldsen på tlf. 3355 7747.

Du søger jobbet ved at skrive en ansøgning inkl. motivation for at søge stillingen. Send ansøgningen inkl. cv, referencer og andre relevante bilag til ubk@kooperationen.dk senest mandag den 15. marts (vi gennemser ansøgninger løbende).


Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøgningsfrist d. 15.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Projektledelse
Rådgivning & Support



Kooperationen - hurtigt overblik


Kooperationen
Kooperationen
Kooperationen er en arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Vi rådgiver vores medlemmer, varetager deres interesser og arbejder aktivt for at skabe bedre rammer for at drive kooperativ og socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Kooperationen blev stiftet i 1922, og vi er i dag ca. 120 medlemsvirksomheder.

Placering
Reventlowsgade 14 2.
1651 København V
Logo: Kooperationen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

9

ansatte med videregående uddannelse

1
færdiguddannet kandidat ansat sidste år

1
studerende / praktikant ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kooperationen.dk


Kooperationen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1457471/