Sekretariatsmedarbejder til Ledelsessekretariatet

Thisted Kommune

Fuldtidsjob
Nordjylland

Kan du sikre, at hverdagen i sekretariatet hænger sammen, uanset om det handler om, at henvendelser havner hos den rigtige modtager, økonomien er retvisende eller at journaliseringen sker korrekt – så er det dig, vi søger.

Ledelsessekretariatet i Thisted Kommune søger en erfaren sekretariatsmedarbejder med en særlig interesse for allroundarbejde i en politisk styret organisation. Sekretariatets kerneopgave er at levere god betjening til borgere, politikere, direktion og øvrige samarbejdspartnere.

Sekretariatet har fokus på at sikre en øget koordinering og effektivisering i forhold til betjening af kommunalbestyrelse, udvalg, borgmester, direktion og den øvrige organisation. Vi har fokus på at kunne yde den bedste betjening til alle, såvel interne som eksterne samarbejdspartnere og til de borgere, der henvender sig på rådhuset.

Dine opgaver
Du skal, sammen med seks kollegaer, tage godt imod alle henvendelser på en professionel måde. Du skal løse administrative opgaver, modtage og sagsbehandle diverse henvendelser. Endvidere skal du selvstændigt udføre opgaver som faturabehandling, formidling af annoncer, udgivelse af dagsordener og referater samt bistå indenfor øvrige administrative opgaver (for eksempel post og aktindsigtssager).

Endelig skal du understøtte organisationens digitale processer som erfaren IT-bruger og være klar til at påtage dig store som små opgaver, der får hverdagen til at fungere i et travlt miljø.

Vores forventninger er store, og du skal evne at holde mange bolde i luften samtidig med, at du holder hovedet koldt. Du skal først og fremmest være serviceminded og have mod på at kaste dig ud i nye udfordringer. Du skal arbejde selvstændigt, men samtidig forstå at indgå i et team, der også bliver målt på den samlede opgaveløsning.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og kendskab til den kommunale verden. Du er serviceminded og effektiv, også under tidspres, og du er i stand til at bevare det gode overblik. Du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt og er ikke bange for at bidrage til løsning af administrative opgaver. Du er udadvendt, åben, fleksibel og i stand til at prioritere dine opgaver.

Vi forventer desuden, at du

  • er særdeles kvalitetsbevidst og omhyggelig
  • har erfaring med journalisering
  • kan håndtere stor kompleksitet
  • har stor stabilitet i opgaveløsning og samarbejde
  • har erfaring med administrative systemer og gerne KMD OPUS og SBSYS.

Om os
Ledelsessekretariatet i Thisted Kommune danner rammen for 26 medarbejderes hverdag, der med forskellige faglige baggrunde og kompetencer alle bidrager til at løse meget forskellige typer af opgaver inden for sekretariatsbetjening, kommunikation, udvikling, HR og arbejdsmiljø. Vores primære samarbejdspartnere er kommunalbestyrelsen, borgmester, direktion og de øvrige forvaltninger/centre.

Sekretariatet er kendetegnet ved en tværfaglig opgaveløsning i en uformel omgangstone.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Stillingen ønskes besat 1. maj og er på 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte sekretariatschef Susanne Tjørnelund Meisner på 99 17 18 00 eller stm@thisted.dk eller sekretariatsmedarbejder Lise Skaarup på 99 17 18 23 eller ls@thisted.dk.

Ansøgningsfrist
27. februar kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt 2. marts og en eventuel anden samtale 5. marts.

Ansøgningsfrist: 27. februar 2020


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordjylland
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Kommunikation & Media
Politik & Samfund



Thisted Kommune - hurtigt overblik


Placering
Asylgade 30
7700 Thisted
Logo: Thisted Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.thisted.dk


Thisted Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1467675/