Kommende specialist til transfer pricing

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du lyst til at udvikle din faglighed gennem arbejde med komplicerede problemstillinger, og vil du arbejde med revision af transfer pricing-forhold i store, internationale koncerner? Så er du måske vores nye kommende specialist.

Dine arbejdsopgaver
Som vores nye specialist vil du sammen med dine kollegaer arbejde med revision og vurdering af, om selskaber i internationale koncerner har handlet i overensstemmelse med det skattemæssige armslængdeprincip. Kontrolopgaven kan være kompleks, hvorfor gennemførelsen af en transfer pricing-kontrol kan strække sig over en længere periode.

Dine primære opgaver vil være:

  • udvælgelse og visitering af selskaber til kontrol
  • vurdering og revision af internationale koncerners transfer pricing-forhold
  • udarbejdelse af sagsnotater, -rapporter og sagsfremstillinger med henblik på at kunne træffe afgørelser i transfer pricing-revisioner.

I sagsforløbet arbejder vi som udgangspunkt sammen i mindre teams, hvor I ofte er to kollegaer på samme opgave. Du får en stor kontaktflade og vil samarbejde omkring transfer pricing-spørgsmål med både interne og eksterne samarbejdspartnere, såsom andre transfer pricing-revisionsenheder i Skattestyrelsen samt rådgivere og skatteansvarlige for de største selskaber i landet.

Dine kompetencer og erfaringer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, jura, revision eller lignende. Du kan også have erhvervet de faglige kompetencer på anden vis f.eks. med en teoretisk uddannelse inden for skat. Vi forestiller os desuden, at du har erfaring med transfer pricing, men dygtige nyuddannede kan også komme i betragtning. Du bliver en del af et stærkt fagligt kontor, som kan give dig yderligere faglig ballast.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • motiveres af at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde
  • har evnen og viljen til at sætte dig ind i et globaliseret skatteområde, der er under konstant udvikling og forandring
  • kan arbejde struktureret samt skabe overblik over komplekse problemstillinger
  • både har en god talforståelse og kan formidle klart, præcist og med fokus på modtageren
  • er en holdspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvaret for egne opgaver
  • deltager aktivt i sparring med kollegaer både inden og uden for afdelingen og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Dit nye arbejdssted – transfer pricing i hele Danmark
Afdelingen Store Selskaber, som transfer pricing-kontoret er en del af, er organisatorisk placeret under fagområdet Selskaber i Skattestyrelsen. I Store Selskaber arbejder vi med de ca. 10.000 største selskaber i Danmark. På transfer pricing-området har vi ansvaret for, at alle koncernforbundne selskaber handler i overensstemmelse med armslængdeprincippet ved kontrollerede transaktioner.

Vi stræber efter at kombinere vores viden om forretning, revision, regnskab og skatteregler, og vi værdsætter faglig udvikling og sparring. Kollegaerne i kontoret har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og har erfaring med de forskellige aspekter inden for transfer pricing.

Vi har en åben tone og er gode til at udfordre hinanden fagligt. Vi mener, at en positiv tilgang til opgaverne og selskaberne giver det bedste resultat.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv, uddannelsespapirer samt eventuelt yderligere materiale via linket senest søndag d. 8. marts 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konst. kontorchef Niels Jensen på tlf. 7237 5510. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12. Ansættelses startdato er d. 1. maj 2020 eller snarest derefter.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 08.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1467875/