Pædagog med høje ambitioner på børns vegne til 0-2 års gruppe i Stenbuen

Høje-Taastrup Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Ansøgningsfrist:
11-03-2020

Afdeling:
Institutions- og Skolecentret

Fagområde:
Børn og unge

Forventet samtaletidspunkt:
Løbende samtaler

Kontaktperson:
Charlotte Borgstrøm

Telefonnummer:
29999047

HRBrænder du for at arbejde med børn og forstår du vigtigheden i at se barnets initiativ?
Ser du forældresamarbejdet, som en grundlæggende del af barnets gode hverdag? Så bliv en del af vores dejlige institution, hvor du kommer til at:

  • Arbejde med sprogudvikling og motorik for de mindste børn
  • Indrette læringsmiljøer, der giver børnene mulighed for leg og læring
  • Introducere nye børn og forældre trygt og omsorgsfuldt til dagtilbudsverden

Vær med til at skabe det gode børneliv
I Stenbuen har vi høje ambitioner på børnenes vegne, og vi ønsker os en kollega, der arbejder målrettet og ambitiøst for det gode børneliv for Stenbuens børn. Vi arbejder med aldersopdelte grupper i Stenbuen.

Du vil blive ansat hos Alferne, en gruppe på 12 børn i alderen 0-2 år. Sammen med en anden pædagog og en medhjælper er du med til at skabe tryghed og give omsorg for børnene samtidig med, at I hele tiden har blik for det enkelte barns nærmeste udviklingszone.

Dine kommende kollegaer siger om dig, at du ”er en pædagog, der er opmærksom på stjernestunderne sammen med børnene” og at du ”kan komme med nye input og giver god sparring”.

Du er anerkendende og viser din glæde over for børnene
Som person har du et roligt sind og et godt overblik, og du er ikke bange for at tage fat, når der er behov. Du er uddannet pædagog og går til forældresamarbejdet med høj faglighed og empati og kan se værdien af at bidrage til at etablere det gode samarbejde - også med forældre, der er helt nye i dagtilbudsverdenen.

Du ved, at praktiske opgaver er en del af jobbet, og du har blik for det relationsarbejde, der sker under fx et bleskift, og du trives med at være fysisk aktiv sammen med børnene. På vores stue kan vi lide at bruge humor i hverdagen, og glæder os til at få en ny kollega, der kan udfordre og inspirere os.

Stenbuen er en 0-6 års institution beliggende tæt på de skønne naturområder i Hedeland. Du får en gruppe kollegaer, der har mange års erfaring og er nysgerrige og åbne overfor nye mennesker. Vi har en høj faglighed og er gode til at grine sammen. Vi er mødestabile, har en høj Social Kapital og lavt sygefravær - og forventer det samme af en ny kollega.Du får en leder, der er anerkendende og ordentlig og hvor det er vigtigt, at det vi laver, giver mening både for medarbejdere, børn og forældre.

Vi er i gang med en proces, hvor de to vuggestuegrupper bliver et fælles team på 6 medarbejdere, og du får mulighed for at kunne sætte dit præg på denne udvikling. Derudover har vi et tæt og godt samarbejde med resten af huset, hvor ”alle kender alle – både børn og voksne”.

Vi arbejder med Rambøll sprog og dialog, sprogtrappen, KIDS og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Rambølls materialer, men ikke et krav, da du vil blive oplært af dine kollegaer.

Jobbet er 35-37 timer om ugen
Du ansættes hos Alferne, gruppen med de yngste børn i vuggestuen. Ansættelse er pr. 1. maj 2020 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er onsdag den 11. marts 2020
Vi afholder samtaler løbende.

Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig…
Du har måske spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os. Du kan ringe til pædagogisk leder i Stenbuen Charlotte Borgstrøm på 2999 9047.

Vi ser frem til at møde dig.

Send ansøgning


Ansøgningsfrist d. 11.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Høje-Taastrup Kommune - hurtigt overblik


Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Placering
Bygaden 2
2630 Tåstrup
Logo: Høje-Taastrup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.htk.dk


Høje-Taastrup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468115/