Tilkaldevikar til specialgruppe på Mølleholmskolen

Høje-Taastrup Kommune

Vikariat
Fyn

Ansøgningsfrist:
08-03-2020

Afdeling:
Institutions- og Skolecentret

Fagområde:
Børn og unge

Forventet samtaletidspunkt:
Løbende samtaler

Kontaktperson:
Dorte Ørbæk

Telefonnummer:
20149034

HREr du lærer, pædagog eller har pædagogisk erfaring, så er det måske dig vi leder efter. På Mølleholmskolen har vi flere specialgrupper tilknyttet, hvoraf vi i den ene, Møllehuset, pt. mangler tilkaldevikarer.

Møllehuset er en gruppeordning bestående af ni børn, der alle primært har diagnoser indenfor gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Børnene er alle indskolingsbørn fra 6-8 år. Fælles for alle elever er et behov for struktur, tydelighed og genkendelighed.

Du bliver en del af et team med fem gode kolleger, hvor det faglige niveau er højt, og hvor ledelsen er nærværende. Vi er fire pædagoger og en lærer. Vi er en skole, der vægter børnenes og medarbejdernes trivsel højt. Vi samarbejder omkring læring og udvikling for det enkelte barn ud fra de skolefaglige, de personlige og de sociale kompetencer.

Tryg og struktureret hverdag
Vi vægter den strukturerede hverdag og en positivt tilrettevisende og anerkendende kommunikation med vores børn og unge. Vi lægger vægt på at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag ud fra det enkelte barns kompetencer og færdigheder. I dagligdagen benytter vi os af forskellige kommunikationsformer, og vi lægger vægt på en bevidst narrativ tilgang.

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse snarest. Arbejdstiden ligger fra kl. 7-16.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelse. Du vil skulle arbejde 1-2 prøvevagter inden endelig ansættelse, for at vurdere om det er det rigtige match.

Ansøgningsfristen er søndag den 8.marts 2020
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning – vi glæder os til at læse den.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Ørbæk på 2014 9034. Du kan også læse mere om Mølleholmskolen hjemmeside.

Send ansøgning


Ansøgningsfrist d. 08.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Fyn
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Høje-Taastrup Kommune - hurtigt overblik


Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Placering
Bygaden 2
2630 Tåstrup
Logo: Høje-Taastrup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.htk.dk


Høje-Taastrup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468116/