Kollega til momskontrol i Skattestyrelsen, Aarhus

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Har du en baggrund inden for skat, moms, regnskab eller revision og kunne du tænke dig varierende arbejdsopgaver, hvor du både foretager kontrolarbejde, varetager sagsbehandling og kommer på udgående kontroller? Så skal du måske være vores nye kollega i afdelingen Større Erhvervsvirksomheder i Skattestyrelsen, Aarhus.

Stillingen
Vi har forrygende travlt, og søger derfor en medarbejder til behandling af kontrolsager inden for moms og lønsumsafgift. Vi arbejder i projekter og, afhængig af din profil, bliver du en del af ét af vores to projekter. Det ene er et landsdækkende projekt med udbetalingskontrol af negative moms- og lønsumsafgiftsangivelser. Det andet er et nyt landsdækkende projekt omkring positive momsangivelser. Du kommer i det daglige til at arbejde selvstændigt med dine egne sager og løser andre opgaver i samarbejde med kollegaer i enheden, og med andre kollegaer i organisationen. Du får derfor et arbejde, som varierer mellem stor selvstændighed, faglig sparring samt vidensdeling.

For begge projekter gælder, at arbejdsformen er en analytisk tilgang til de momsangivelser som Skatteforvaltningen modtager. De er grundlag for en kontrol af virksomhedernes momsgrundlag for at sikre, at der sker korrekt afregning af afgifter. Vi arbejder med en proaktiv tilgang til opgaveløsningen og til dialogen med virksomhederne og deres rådgivere, og det kan foregå både fra kontoret og ude i virksomhederne. Opgaverne kan være komplekse og derfor vi skal kunne kommunikere tydeligt og målrettet både skriftligt og mundtligt i relationen med virksomhederne og internt. Dine opgaver kan variere over tid.

Dine kompetencer
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, fx Skatteforvaltningens fuldmægtiguddannelse, diplomuddannelsen i Skatter og Afgifter, Akademiuddannelse i Skatter og Afgifter, cand.merc.aud., cand.merc.jur. eller lignende. Du kan også have tilegnet dig kompetencerne gennem dit erhvervsarbejde fra fx en regnskabs- eller revisionsvirksomhed.

Et godt kendskab til revision og/eller sagsbehandling inden for moms-, afgifts- eller skatteområdet er en fordel.

Vi vil også gerne have en kollega der:

  • er en teamplayer – men også kan træffe selvstændige beslutninger
  • prioriterer det gode kollegaskab
  • kan bevare overblikket i travle perioder og i større sagskomplekser
  • har gode kommunikationsevner og udtrykker sig klart og professionelt i både skrift og tale, såvel i relationen med virksomhederne som internt i organisationen
  • er åben om egne udfordringer og villig til at lære nyt
  • kan fordybe sig i momsmæssige problemstillinger og arbejde målbevidst

Dine kollegaer
Vi er et stærkt fagligt team af gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Du vil møde et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af frihed under ansvar, godt humør og en kultur der prioriterer samarbejde og faglig sparring.

Hos afdelingen Større Erhvervsvirksomheder i Aarhus har vi tillige ansvaret for at træffe afgørelser inden for områderne moms og lønsumsafgift. Disse sager sker på initiativ fra borgere og virksomheder. Enten fordi de ønsker at få ændret deres momstilsvar eller lønsumsafgift, eller fordi de ønsker hjælp til fortolkning af regler. Desuden beskæftiger vi os med udbetalingskontrol vedrørende moms og lønsumsafgift.

I afdelingen Større Erhvervsvirksomheder er vi ca. 250 medarbejdere fordelt på 12 enheder i hele landet som arbejder med kontrol, vejledning mv. inden for selvstændige erhvervsdrivende. Vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Vi tilbyder

  • en spændende og afvekslende arbejdsdag
  • en fleksibel arbejdsplads der tager hensyn til arbejds- og familieliv
  • introduktion til Skattestyrelsens systemer og arbejdsopgaverne i projektet med udgangspunkt i individuelle behov
  • mulighed for kompetenceudvikling og videre-/efteruddannelse efter behov
  • kollegaer der ser frem til at modtage nye kollegaer, og er klar til at lære fra sig
  • et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, der har en bred faglig viden
  • en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone

Din hverdag vil være afvekslende og til tider med korte deadlines og med mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet” senest 3. marts 2020. Samtaler forventes afholdt løbende og tiltrædelse ønskes snarest.
Tiltrædelse snarest eller pr. 01-05-2020.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Bech Christensen på tlf.nr. 72 37 97 68 eller fagkonsulent Rikke Sigaard på tlf.nr. 72 38 14 67.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet restanceoplysninger, referencer og straffeattest.

Arbejdsstedet er midlertidigt Slet Parkvej 1, 8310 Tranbjerg. Inden for ca. 2 år vil arbejdsadressen blive Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kollegaer, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468484/