Business Developere

Mogens Daarbak A/S

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

BUSINESS DEVELOPERE
med handlekraft og god energi
Grundet stor vækst og fortsat potentiale søger vi stærke Business Developere til flere distrikter i Danmark. Som Business Developer hos Mogens Daarbak A/S er det dit job ved opsøgende indsats at sælge vores koncept til både eksisterende og nye kunder med afsæt i den fastlagte salgsstrategi. Business Developeren har specielt fokus på kontorartikler, promotion, firmagaver, emballage, aftørring samt lager- og logistikløsninger.

Jobbet
Som Business Developer er det dit primære ansvar at opsøge og implementere større erhvervskunder i dit distrikt. Kontaktpersonen hos kunden er ofte højt placeret i organisationen, da argumentationen drejer sig om kundens interne indkøbs- og logistikprocesser inden for flere indkøbsområder. Vigtige kompetencer i arbejdet med nye kunder er, at du formår at få kunden til at erkende og indse behovet for en værdibaseret løsning fremfor produktbaserede argumenter. Nye kunder opsøges blandt andet på canvasdage, som hele salgsteamet afholder i fællesskab.

Mogens Daarbak A/S er officiel dansk partner for den europæiske del af kontorforsyningsgigant Office Depot. Det indebærer, at vi servicerer Office Depots største kunder i Danmark, hvilket gør os til én af de førende spillere på markedet. Vi er en landsdækkende organisation med 160 medarbejdere, hvor det tværfaglige samarbejde har stort fokus. Blandt andet leadgenerering og krydssalg afdelingerne imellem er væsentlige aspekter og en del af dine kommende arbejdsopgaver. Herudover vil din dagligdag være præget af flere forskellige former for salgsfremmende aktiviteter som for eksempel faglige netværk.

Kvalifikationer
Du har en handelsmæssig baggrund gerne kombineret med en videregående uddannelse, og det er en fordel, at du tidligere har arbejdet med opsøgende salg. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående:

  • Det gode købmandskab er en væsentlig del af dit DNA, og du mestrer at lave løsninger, som skaber værdi for virksomheden og vores kunder
  • Du kommunikerer/navigerer på alle niveauer i kundens organisation og er flydende i dansk i både skrift og tale. Derudover er det en fordel, hvis du også behersker engelsk på forretningsniveau
  • Du evner det gode samspil med resten af organisationen - hvor især kundeservice er en tæt samarbejdspartner - og du ser dette samspil som en naturlig del af dit salgsarbejde
  • Du er til opsøgende salg og ser det som en del af arbejdsdagen. Det betyder også, at du ikke lader dig slå ud af afslag
  • Du trives i et målstyret miljø, hvor afrapportering er en del af de daglige rutiner
  • Du er en kompetent IT-bruger og behersker Office-pakken - især Excel, Word og PowerPoint - på højt niveau. Derudover er det en fordel, hvis du tidligere har brugt Navision

Personlige egenskaber
Som person er du konkurrenceminded, resultatorienteret og direkte i din kommunikation. Du evner at sælge koncepter og er altid løsningsorienteret. Du anvender både indlevelse og gennemslagskraft i dit salg med henblik på at få skabt gode resultater, og du kommer med banebrydende idéer, som kan højne salget. Du har det bedst med at have mange bolde i luften, samtidig med at du er struktureret.

Du har generelt en optimistisk og positiv tilgang til opgaver, mennesker og livet som sådan, og du er tillidsskabende og god til at opbygge relationer.

Vi tilbyder
Du får en unik mulighed for at få din daglige gang i nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher, hvor du får mulighed for at styrke og udvikle dit netværk.

Der er her tale om en fuldtidsstilling med stort ansvar samt gode og engagerede kolleger i en uformel, dynamisk og innovativ organisation. Lønpakken suppleres af en god pensionsordning med sundhedssikring samt bilordning (gulpladebil). Stillingen indeholder en stor grad af frihed, hvor du selv står for planlægningen af din hverdag.

For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt. Vi hjælper og støtter dig naturligvis i din udvikling undervejs. Du får stillet henholdsvis produkter, materialer, et velfungerende koncept samt et dygtigt salgsteam til din rådighed. Alt sammen med henblik på at du kan opnå succes i stillingen.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Henrik Nielsen på 25 50 70 50 eller Markedschef Claus Schou på 25 50 70 24 (Jylland) eller Afdelingsdirektør Morten Lauritsen 25 50 70 22 (Sjælland).

Ansøgning
Er dette noget for dig, så skynd dig at sende os din ansøgning ved at klikke på "Søg jobbet". Du har her mulighed for at vedhæfte ansøgning, cv og evt. andre relevante bilag. Ansøgningsfrist er 1. marts 2020.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Marketing & Business
Indkøb
Rådgivning & Support
Salg
Transport & Logistik



Mogens Daarbak A/S - hurtigt overblik


Logo: Mogens Daarbak A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Mogens Daarbak A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468647/