Socialpædagog til Nexøhuset. 32 timer

Bornholms Regionskommune

Deltidsjob
Bornholm

Besættes pr.
01-05-2020

Har du et positivt livs- og menneskesyn, og kan du påtage dig ansvaret for at dine relationer til beboerne, pårørende og kollegaer er positive, så er du måske lige den vi mangler i Nexøhuset.

For stillingen gælder det, at du bliver primær kontaktperson for en beboer og sekundær for en anden. Kontaktpersonfunktionen indebærer et skærpet ansvar for alt hvad der vedrører disse to beboere.

Du vil primært komme til at arbejde i en gruppe med 7 beboere.

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet pædagog eller har lignende kvalifikationer.
  • Er indstillet på at arbejde dag og aften, samt hver anden weekend.
  • At du er i stand til at møde beboerne hvor de er, og tage udgangspunkt i et beboerperspektiv, som sikrer at beboerne får så stor indflydelse på eget liv som muligt.
  • Du skal være i stand til at moderere dit tempo og tilgang i forhold til den enkelte beboer samt husets ’rytme’.
  • Du skal være optaget af din faglige tilgang, og være i stand til selvstændigt at implementere den i huset i et tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, sosu’er, ergoterapeut og omsorgsmedhjælpere.

Det er forventet at du kan dokumentere skriftligt, hvorfor det er en fordel hvis du har erfaring med handleplansarbejde samt evt. Cura.

Nexøhuset er et helhedstilbud for 14 voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fordelt på to grupper. Huset er nyrenoveret og ombygget, så alle beboerne har egen lejlighed og store lyse fællesarealer. Derudover har vi flere snoezelrum, f.eks. kuglebad, vandseng, terapibad, sauna m.m., hvor vi arbejder med at tilbyde beboerne stimulering af sanserne.

Nexøhuset ligger ned til vandet og tæt på centrum, hvilket giver beboerne gode muligheder for både at komme ud i naturen og ind til byen.

Nexøhuset arbejder bla. ud fra faglige begreber som arousalregulering og sanseintegration, og er i gang med at implementere den nonverbale tilgang Intensive Interaction. Vi har stort fokus på at arbejde med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.

Ansættelsen er pr. den 01-05-2020.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 13-03-2020.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 12

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Kennet på 56926464 eller 24297411.

Center for Psykiatri og Handicap
I Center for Psykiatri og Handicap yder vi kompetent støtte og vejledning. Vi ser faglighed som nøglen til at løfte vores opgaver og nå vores mål om at borgerne lykkes i livet, på egne præmisser.

Vi arbejder med borgernes medborgerskab og indflydelse på eget liv, så borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale udfordringer har mulighed for at tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist
13-03-2020 23:59


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 13.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Deltidsjob
Bornholm
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Bornholms Regionskommune - hurtigt overblik


Logo: Bornholms Regionskommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.brk.dk


Bornholms Regionskommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468758/