Erhvervsrådgiver til Erhvervscenter i Kolding

Arbejdernes Landsbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Sydøstjylland

Banken har også en ambition om at vækste på erhvervsområdet. Vi har derfor valgt at lave en organisationsændring, hvor erhverv- og privatområdet adskilles. For at yde den bedste betjening af vores kunder, har vi valgt at opnormere på erhvervsområdet. Vi søger derfor en erhvervsrådgiver, som brænder for at lave forretninger, rådgive og servicere erhvervskunder.

Unik beliggenhed
Vores erhvervscenter ligger centralt i Kolding.

Vi er et center i markant udvikling, og glædes over positiv vækst både på kundeudviklingen og de øvrige forretningsområder.

Rådgiv nuværende kunder og tage godt imod nye
Din primære opgave vil være at tiltrække, fastholde og ikke mindst udvikle engagementerne for mindre og mellemstore erhvervskunder. Rådgivning og salg overfor erhvervskunder i både egen og erhvervscentrets portefølje indenfor områderne:

  • Kreditgivning
  • Engagementsopfølgning
  • Likviditets planlægning, herunder investering og finansieringsløsninger
  • Cash management

Du vil få ansvaret for en portefølje bestående af mindre og mellemstore erhvervskunder, fordelt på flere forskellige brancher, som du skal fastholde og rådgive indenfor alle forretningsområder. Porteføljen vil være af en størrelse som gør, at der er tid og mulighed for at være proaktiv overfor bestående kunder og ikke mindst potentielle kunder.

Det er naturligt for dig at møde kunderne ude på deres virksomhed, hvor du kan danne dig et indtryk af virksomheden, og være godt klædt på som ansvarlig rådgiver ’hele vejen rundt’ om virksomhedens finansielle ønsker, forventninger og behov.

Hvem er vi?
Erhvervscentret deler lokale med vores privatfilial i hjertet af Kolding (Buen 1), og er et af bankens 6 erhvervscentre.

Vi bliver et team på i alt 4 personer, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads. Vi har et tæt samarbejde med privatfilialen som tæller i alt 9 personer.

”Vi glæder os til at få en ny kollega på holdet, der gennem sit engagement og sine relationer kan bidrage til at forsætte den positive kundeudvikling- og tilfredshed. Vores dagligdag foregår med en åben og ærlig dialog, hvor vi arbejder tæt sammen, udtaler Erhvervskundechef Michael Bitsch Jakobsen.

Hvem er du?
Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder. Derfor er vi på jagt efter en kollega med følgende profil:

  • Er relations skabende og udadvendt
    • Har erfaring med at deltage i netværk og med rådgivning af erhvervskunder
    • Er en god kommunikator, der forstår at formidle budskaber på en entusiastisk og engageret måde
    • Er proaktiv og forretnings- og kundefokuseret
    • Har en god kreditforståelse

Det er en forudsætning, at du har en bankmæssig baggrund. Du har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (eller tilsvarende) samt en HD 2. del Finansiel Rådgivning, Finansiering eller Regnskab.

Det bliver du en del af
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 11 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Erhvervscenterdirektør Michael Bitsch Jakobsen på tlf. 3848 4361/6028 3020 eller HR konsulent Lene Overgaard på tlf. 3848 4663.

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist 15. marts.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Heltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
15-03-2020

Hjemmeside:
http://www.al-bank.dk

Kontoradresse:
Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 320.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Sydøstjylland
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Rådgivning & Support
Salg
Økonomi & Forvaltning



Arbejdernes Landsbank - hurtigt overblik


Logo: Arbejdernes Landsbank
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.al-bank.dk


Arbejdernes Landsbank i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468835/