Vil du være en del af den grønne omstilling? Generalister til Center for vedvarende energi søges

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Vikariat
Storkøbenhavn

Klima-krisen er en af vor tids største udfordringer - vil du være med i første række til at præge den grønne omstilling i Danmark? Vi søger generalister til udviklingen af de fremtidige rammer for bio-, sol- og vindenergi i Danmark. Interesserer du dig for den grønne omstilling, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed? Så er en stilling i Energistyrelsens Center for vedvarende energi måske noget for dig?

Om jobbet
Vi søger 3-4 generalister, som vil være med til at styrke rammerne for vedvarende energi og rykke Danmark til det næste niveau i den grønne omstilling. En enkelt af stillingerne kan efter omstændighederne også være et vikariat.

De ledige stillinger er placeret i Center for vedvarende energi, i enheden for bioenergi, enheden for sol og landvind eller i enheden for havvind, som sammen udgør centeret i Energistyrelsen i København. Centeret arbejder bl.a. med gennemførelsen af Energiaftalen fra 2018 og med at få VE-andelen i elforbruget op over 100 pct. i 2030 og med at udvikle økonomisk regulering og finde nye anvendelser for bioenergi, fx biobrændstoffer/PtX. Vi skal eksempelvis skabe gode rammer for udbygningen med havvind, landvind og sol, herunder ved at gennemføre store udbud. Vi arbejder med at skabe gode vilkår for, at VE-anlæg kan opføres på rene markedsvilkår uden støtte, og således at Danmark får grøn strøm til lavest mulig pris. På bioområdet arbejder vi med at skabe rammer for udvikling af de fremtidige krav til biobrændstoffer, stimulere biogasproduktion og med at sikre bæredygtig anvendelse af biomasse til energi. Vi arbejder også med at implementere EU-regulering, herunder VE-direktivet.

Som generalist vil du bl.a. skulle arbejde med at styrke rammerne for vedvarende energi, udforme design af de fremtidige rammer og ordninger for vedvarende energi, udarbejde faglige beslutningsoplæg, bidrage til rådgivning og tilsyn, indgå i dialog med virksomheder, borgere og brancheaktører om rammer og støtteordninger for vedvarende energi og levere bidrag til ministerbetjening.

Om dig

  • Du skal have en relevant, videregående økonomisk, teknisk/økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse,
  • Du kender egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere,
  • Du er åben og social og villig til at bidrage til et godt kollegialt sammenhold,
  • Du er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere,
  • Du har gode formidlingsevner både i skrift og i tale og kan med blik for modtageren formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde,
  • Du må gerne være nyuddannet, men du kan med fordel have nogen erfaring gerne med arbejde i staten/en politisk styret organisation, energisektoren eller konsulentbranchen samt,
  • Kendskab til regulering af vedvarende energi i Danmark er selvsagt en fordel, men ikke et krav.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

I VE-centret arbejder vi for at fremme den grønne omstilling til mere vedvarende energi på en samfundsmæssig optimal måde, hvor vedvarende energi i fremtiden forventes at kunne konkurrere på markedsvilkår. Vi er ca. 55 medarbejdere med forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund - fx jurist, cand. scient. pol., økonom, eller ingeniør.

Vi har en travl hverdag, men med en uformel og behagelig omgangstone med gode og engagerede kolleger. Der er fleksible arbejdstider og en høj grad af frihed under ansvar. Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil sammen med kolleger med forskellige uddannelser skulle arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger, teknik og kommercielle forhold. Vi er professionelle i vores daglige kontakt med eksterne aktører, herunder primært vores departement, markedsaktører, pressen, konsulenter, borgere mv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i udgangspunktet som fuldmægtig og efter kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst indgået mellem Finansministeriet og pågældende organisation.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til kontorchef for sol og landvind, Jakob Juul, jhj@ens.dk, telefon 33 92 68 46, kontorchef for havvind Astrid Rathe, are@ens.dk eller kontorchef for bioenergi Lisbet Ølgaard, liol@ens.dk, telefon 22 82 50 89.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 1. marts 2020. Der vil bliver afholdt løbende samtaler med henblik på tiltrædelse 1. april 2020 eller snarest derefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Human Resources
Jura
Politik & Samfund
Teknik
Økonomi & Forvaltning



Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1468869/