(Ny frist 31/3) Chefkonsulent til Koncern Økonomi: Tænder du på sygehusdrift?

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Østsjælland

Vil du være med til at udvikle og styrke sygehusdriften i Region Sjælland? Så er det måske dig, vi mangler i en nyoprettet enhed for virksomhedsstyring under Koncern Økonomi i Regionshuset i Sorø. Fordi vi er en helt ny enhed, kan du i høj grad være med til at definere dine arbejdsopgaver, og du vil opleve at få stort selvstændigt ansvar. Til gengæld tilbyder vi stor variation i din arbejdsdag og særdeles fleksible arbejdsforhold.

Som chefkonsulent i Koncern Økonomi får du til opgave

  • at designe og udføre analyser af økonomiske problemstillinger i relation til sygehusene
  • at udarbejde driftsaftaler med sygehusene og stå for opfølgningen, i dialog med direktionen og Sygehusene
  • at skrive sagsfremstillinger til politisk behandling
  • at bidrage til økonomiopfølgningen for det nye universitetshospital i Køge
  • at stå for den løbende dialog om opfølgning på økonomien for et eller to af regionens sygehuse og afrapportering til direktionen

Virksomhedsstyring er en central stabsenhed, der samarbejder med en lang række forskellige enheder i Region Sjælland.

Vi kan tilbyde

  • en hverdag tæt på de politiske beslutninger og præget af stor faglighed
  • en arbejdsdag med varierede og udfordrende opgaver
  • rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen
  • vidtstrakte muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • Et uformelt kollegialt miljø med plads til humor

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tillæg forhandler vi om, afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring. Vi har en attraktiv flextidsordning.

Fagligt forventer vi, at du

  • har en relevant kandidatgrad, f.eks. cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol
  • har kendskab til sygehusstyring, herunder sammenhæng mellem økonomi og kvalitet
  • har erfaring med offentlig økonomistyring
  • evner at se sammenhænge og har mod til at stille de rigtige spørgsmål
  • kan præsentere komplicerede forhold på en enkel og forståelig måde, både i skrift og tale

Som person forventer vi af dig, at du

  • tager initiativer og tør tænke nyt
  • har lyst til at dele din viden og dine ideer
  • møder kolleger og opgaver med en positiv og fleksibel indstilling
  • tager selvstændigt ansvar for opgaveløsningen, i tæt samspil med dine kolleger
  • kan håndtere mange opgaver og korte deadlines

Hvem er vi?

Virksomhedsstyring er en del af Koncern Økonomi, der er et tværgående center i Region Sjælland. De primære opgaver i vores enhed, som består af fem medarbejdere, er at sikre økonomistyring og opfølgning på driftsaftaler for sygehusene. De øvrige enheder i Koncern Økonomi består af Analyse & Afregning, Budget og Regnskab & Finans, og i alt er vi 65 medarbejdere.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist: tirsdag den 31. marts

Kontaktperson(er):

Navn: Torsten Bruun Haastrup
Stilling: Virksomhedsstyringschef
Email: tn@regionsjaelland.dk
Mobile: 91554992


Ansøg senest i dag (31.03.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Østsjælland
Administration
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Topledelse
Økonomi & Forvaltning



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1473892/