Test Engineer

ConvaTec Denmark A/S

Fuldtidsjob
Østsjælland

Test Engineer

ConvaTec Infusion Care / Unomedical er inde i en rivende udvikling og søger en dygtig ingeniør til udvikling, koordinering og dokumentation af produkttest i R&D, Medical Device Reliability i Osted.

Medical Device Reliability teamet består i dag af 7 medarbejdere, fra flere faggrupper, der er højt kvalificerede inden for fysisk test- og fejlanalyse, statistik, dataanalyse og metrologi. Vi indgår i R&D afdelingens stab af mere end 30 medarbejdere.

Som testingeniør varetager du opgaver i forbindelse med designverifikation af nye og ændrede masseproducerede medicinske plastprodukter, der produceres i Danmark og Mexico. Du får en grundig oplæring i vores procedurer, instruktioner og testmetoder og din dagligdag bliver præget af samarbejde med frihed under ansvar. Du kommer til at arbejde i et dynamisk team med international eksponering og vil rapportere til Associate Director, Medical Device Reliability.

Arbejdsmiljøet er præget af en uformel tone, med stor indflydelse på planlægning og udførelse af eget arbejde og med udbredt samarbejde med resten af organisationen, især grupper som Design, Change, Innovation, Capacity og Product Quality Engineering.

​Vi kan tilbyde egen kantine med sund og varieret mad, frugtordning, massageordning, pensions­ordning, helbreds­forsikring og en aktiv personale­forening.

Hovedarbejdsopgaver:

  • Udvikling, validering og dokumentation af testmetoder. Herunder bl.a. deltagelse i design og verifikation af måleudstyr og testfiksturer
  • Planlægning og koordinering af test i eget og eksterne laboratorier, herunder test af fysiske parametre, som Fluid Flow Rate, Leak, Tensile Strength mv.
  • Design og dokumentation af test til udfordring af produktdesign løsninger
  • Fejlanalyse af produkter og testopstillinger
  • Udarbejdelse af instruktioner, protokoller og rapporter til designverifikation

Du håndterer disse standarder og værktøj:

ISO 13485, FDA 21 CFR part 820, og andre internationale standarder for fremstilling og test af medicinsk udstyr.

Statistisk analyse ved brug af SAS JMP, Minitab, Q-DAS el. lign. værktøjer og gør brug af DOE, FMECA, Lean Six Sigma el. lign. teknikker.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Solid Works og beregning af væske- og gas-flow i rør og lignende.

Kvalifikationer:

Dygtig ingeniør med min. 3 års relevant erfaring.

En stærk holdspiller, åben, selvstændig, handlekraftig, glad for at dele og tilegne dig viden. Du holder dig ikke tilbage, når der skal rodes med udstyr og produkter, for at få en ny test til at fungere.

Du kan lide at planlægge og dokumentere test, der udføres i laboratoriet - af dig selv eller en assistent, som du har trænet.

Du er erfaren bruger af Microsoft Office Pakken og kan kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Kontakt:

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Associate Director Kim Schüsler på mobil 2926 5809 / e-mail: Kim.Schusler@convatec.com, eller HR Manager Kirsten Pedersen på e-mail: KirstenH.Pedersen@convatec.com

ConvaTec Infusion Care / Unomedical er en vigtig del af en global virksomhed, specialiseret og verdensledende inden for udvikling, produktion og markedsføring af sterile medicinske engangsartikler primært til insulinpumpebehandling af diabetes. Vores særkende er faglig dygtighed, nytænkning og udvikling af produkter i høj kvalitet, som til stadighed har stor værdi for et stigende antal diabetikere og andre medicinpumpebrugere over hele verden. Vores produkter er udført i plast med et kateter udført i stål eller plast til subkutan medicinering.


Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østsjælland
Elektro & Telekommunikation
Maskin & Design
Matematik, Fysik & Nano
Medicinal & Sundhed
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Human Resources
Konstruktion & Beregning
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik



ConvaTec Denmark A/S - hurtigt overblik


ConvaTec Denmark A/S
ConvaTec Denmark A/S
ConvaTec er en global producent af medicotekniske produkter med ledende markedspositioner indenfor stomipleje, sårbehandling, kontinens, intensivbehandling og subkutan infusionsterapi.

Placering
Skinderskovvej 32-36
2730 Herlev
Logo: ConvaTec Denmark A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.convatec.dk


ConvaTec Denmark A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1486855/