Mobiludvikler, Norlys, Tranbjerg/Aarhus | SCR

Skandinavisk Computer Rekruttering A/S

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Vil du være med til at lave fremtidens medieplatform?
Vil du arbejde på en unik platform, som er den eneste af sin slags i Danmark?
Har du interesse i streaming, og vil du være med til at sikre en enestående oplevelse for slutbrugeren?
Virksomheden
Stofa er en del af Norlys, som er dannet i fusionen mellem SE og Eniig. Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med omkring 2.500 medarbejdere. Norlys vil skabe bedre oplevelser for deres kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

I Stofas TV & Softwareafdeling udvikles TV- og streamingsløsninger til både apps og browsere. De dygtige backend og frontend udviklere arbejder hver dag sammen i teams, som skaber værdi for slutbrugerne. Stofa har lavet har lavet en set top boks, baseret på Googles Android TV, som de eneste på det danske marked. Vil du være med til at videreudvikle dette produkt – som er meget mere end bare en app?

Stillingen
Et job i en velfungerende afdeling, hvor medarbejderne udviser højt engagement og stor arbejdsglæde. Der er en synlig ledelse, som formår at give frihed under ansvar videre til medarbejderne. Du vil blive en del af et stærkt team med kompetente kolleger i en kultur, som er præget af entusiasme og nysgerrighed for systemer og teknologier.

Du vil indgå i et af følgende teams: Set top box-temaet, som består af 5 kompetente udviklere. Eller Web TV-teamet, som består af 3 interne udviklere og 4 eksterne udviklere. Du vil opleve en høj kompleksitet i produktet, samt stor mulighed for at være kreativ sammen med dine dygtige kolleger.

Citater fra dine kommende kolleger:
”Man sidder som udvikler og roder med produkter og tænker, hvad vil være fedt at lave, hvad kan vi visualisere grafisk.”
“Man opfinder nye elementer og får god sparring fra UI (commercial designere).”

Personen
Stofa søger en kandidat med erfaring som mobiludvikler. Du kan evt. have en baggrund som Android og Java udvikler med fokus på app udvikling, men det er vigtigt, at du ikke kun har erfaring fra udvikling af små apps. Det ses gerne, at du har erfaring med produktudvikling. Vi søger en udvikler, der er nysgerrig på produktsiden og som ønsker at arbejde med produktinnovation i fremtiden. Det ses gerne, at du er god til GUI.

Du er ansvarsbevidst og udviklingsorienteret og har en god forståelse for de forandringer, som sker i nutidens IT-landskab. Du har et positivt mindset og byder gerne ind i forhold til opgaver og nye teknologier. Du trives med selv at tilrettelægge din arbejdsdag, og tager et stort ansvar for dine opgaver. Det er vigtigt, at du formår at arbejde i teams. Det er ikke nok, at man hver især sidder med små opgaver uden at vide hvad kollegerne laver. Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.

Virksomheden tilbyder
Din hverdag vil bestå af deltagelse i både små og store udviklingsopgaver. Stofa arbejder efter SCRUM principper og hvert sprint kan være dedikeret til et større projekt eller en række mindre opgaver.
Du kommer selv til at påvirke de konkrete løsninger, som skal være værdiskabende for både interne brugere såvel som Stofas kunder.

Et arbejdsmiljø uden stres og med god sparring og opfølgning fra både kolleger og din leder. Et miljø, hvor nye idéer og initiativer påskønnes.

I Stofa er de drevet af forandringer, og som medarbejder skal du være klar til at gribe de muligheder, der følger med. Din markedsværdi skal stige, mens du er hos Stofa. Hos Stofa siger de tingene, som de er – og det forventer de også af dig – for sammen gør i hinanden klogere.

Ansøgning og yderlig information om stillingen
Stofa samarbejder med SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering om denne rekruttering. SCR varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Stofa, og der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis stillingen har vakt din interesse, ansøg venligst via linket her.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Human Resources
IT - Software
Internet & Multimedia



Skandinavisk Computer Rekruttering A/S - hurtigt overblik


Skandinavisk Computer Rekruttering A/S
Skandinavisk Computer Rekruttering A/S
Rekruttering til fastansættelse indenfor IT

Placering
Hasselager Centervej 5
8260 Viby J
Logo: Skandinavisk Computer Rekruttering A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

6

ansatte med videregående uddannelse

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.scr.dk/


Skandinavisk Computer Rekruttering A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1486909/