Plus Pack søger ny Sourcing Manager

Plastindustrien

Fuldtidsjob
Fyn

25. marts 2020

Plus Pack i Odense søger en Sourcing Manager til videreudvikling af sourcing-området og optimering af processer.

Plus Pack er en af Europas førende inden for udvikling og fremstilling af innovative og bæredygtige aluminium- og plastemballageløsninger til friske fødevarer. Virksomheden har produktion i Danmark og Belgien, og leverer emballage-løsninger til kunder i mere end 47 lande.

Virksomheden indkøber råvarer og øvrige komponenter fra en række danske og udenlandske leverandører, og sourcing funktionen er en central del af Plus Packs samlede supply chain set-up.

Stillingen som Sourcing Manager er nyoprettet, og er et vigtigt element i videreudvikling af sourcing-området samt en generel ambition om at optimere indkøbsprocesserne med henblik på fortsat at sikre en robust og effektiv forsyningskæde.

Du får reference til virksomhedens COO, og du får ledelsesmæssigt ansvar for en indkøbsfunktion på 2 fagligt stærke medarbejdere, som varetager strategisk indkøb, category management, løbende indkøb, sourcing og en del af disponering for produktionsenhederne i Danmark og Belgien.

Det bliver din primære opgave at stå i spidsen for at sikre bedst mulige rammeaftaler på standardvarer og forbrugsprodukter, at sikre en effektiv eksekvering af sourcingaktiviteterne samt at lede optimeringsprojekter på området. Derudover får du en vigtig rolle i forhold til at skabe struktur, rammer og governance for funktionen.

Du bliver den samlende og udviklende kraft for sourcing, og du kommer til at arbejde med en række discipliner inden for indkøb, forhandling af rammeaftaler, analyser, konsolidering, leverandørudvælgelse og -styring – med det overordnede formål at optimere cost og leveringstider.

Arbejdsstedet er virksomhedens hovedkontor i Odense.

Da Plus Pack opererer internationalt må der forventes en vis rejseaktivitet, primært i Europa.

Ledelse af processer og projekter med udgangspunkt i en stærk indkøbsfaglighed
Du har en relevant uddannelse, som f.eks. produktionsingeniør, cand.merc., HD eller lignende med fokus på indkøb eller supply chain. Du er godt på vej i en karriere inden for sourcing eller indkøb i en international produktionsvirksomhed, og vi forestiller os, at du allerede har haft dine første succesfulde erfaringer med ledelse.

Det er vigtigt, at du trives med både de ledelsesrelaterede, udviklingsmæssige og de mere operationelle opgaver – og at du med udgangspunkt i din indkøbsfaglighed forstår at lede både processer, projekter og medarbejdere. Baggrunden for din succes er en struktureret og målrettet arbejdsform, hvor du gennem analytisk sans, kommerciel forståelse og resultatorientering, løbende udvikler og optimerer det eksisterende.

En del af dine opgaver vil være projektrelaterede, og derfor lægges der vægt på, at din arbejdsstil er struktureret, praktisk eksekverende og opfølgende.

Derudover er det også vigtigt, at du er samarbejdsorienteret og god til at opbygge tillidsfulde relationer og partnerskaber. Du er en effektiv forhandler, men du ved også, at værdifulde partnerskaber kræver inddragelse og evnen til at lytte.

Da Plus Pack opererer internationalt, er det en forudsætning, at du behersker engelsk på et højt niveau i skrift og tale.

En spændende karrieremulighed i en ambitiøs, fremsynet og succesfuld koncern
Du bliver en del af en spændende, international virksomhed, som har en unik position på markedet for fødevareemballage. Virksomheden udvikler og producerer et af de største og bredeste produktprogrammer inden for fødevareemballage. Virksomheden investerer kontinuerligt i ny teknologi, og har stort fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi – og du vil opleve, at den øverste ledelse er meget fremsynede og aktive på området.

Du får mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af facetterne i værdikæden i en virksomhed, der arbejder professionelt og struktureret med både processer, optimering og ledelse. Derudover træder du ind i en helt central rolle med stor indflydelse og gode muligheder for at sætte dit fingeraftryk og bidrage til den fortsatte udvikling af virksomheden. Det tætte samspil med dine kolleger og samarbejdspartnere på tværs af faglighed og nationalitet vil give dig både læring og plads til at bidrage.

Ansøgning
Hvis dette lyder som dit næste karriereskridt, så send din ansøgning hurtigst muligt via dette link.

Relevante kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på tlf. 6610 2015.

Om Plus Pack
Plus Pack designer, udvikler og producerer innovative og bæredygtige emballageløsninger til mad og måltider verden over. Virksomheden har hovedkontor i Danmark, rødder tilbage til 1914 og drives i dag af 4.generation i Haustrup-familien. Produktionen foregår i Danmark og i Belgien. Plus Pack har særligt fokus på FN’s verdensmål 12: ’Bæredygtigt forbrug og produktion’, og visionen er at være den foretrukne partner indenfor kundetilpassede og bæredygtige emballageløsninger samt levere 100% genanvendelige produkter uden CO2-udslip. Plus Pack beskæftiger 220 medarbejdere og er midt i en spændende udvikling med udgangspunkt i løftet ”We make food stand out”. Læs mere på www.pluspack.com


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Fødevarer & Veterinær
Marketing & Business
Produktion, Logistik & Transport
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Indkøb
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Produktion
Teknik
Transport & Logistik
Økonomi & Forvaltning



Plastindustrien - hurtigt overblik


Placering
Vesterbrogade 1E
1620 København V
Logo: Plastindustrien
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://plast.dk/


Plastindustrien i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487013/