Værkstedsleder til Hjul- og containerværkstedet i Aalborg

Forsvaret

Fuldtidsjob
Nordjylland
Sydvestjylland (Esbjerg)
Vestjylland
Østjylland (Aarhus)

Søger du ledelsesmæssige udfordringer, personlig og faglig udvikling, og kan du arbejde på et værksted med en omskiftelig hverdag? Så er det dig, vi søger.

Vedligeholdelsesområde Vest har brug for enten en seniorsergent eller overværkmester, der har mod på at lede et værksted i et moderne produktionsmiljø med fokus på udviklingen og fastholdelsen af et højt niveau inden for kvalitets- og arbejdsmiljøledelse.

Om os
Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.

Hjulkøretøjs- & containerværkstedet i Aalborg er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest. Værkstedet er certificeret indenfor Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.

Hjulkøretøjs- & containerværkstedet består af 40 rutinerede medarbejdere, der varetager eftersyn, vedligeholdelse, reparation, montageopgaver og opgraderinger af forsvarets hjulkøretøjer.

Hjulkøretøjsværkstedet udfører reparationer på komponenter som motorer, gearkasser, bremsedele, mv. Værkstedet har desuden et sadelmager-, motorcykel-, bremse-, generator- og pladeværksted tilknyttet.

Containerværkstedet udfører vedligeholdelse, reparation og opbygning af forsvarets containermateriel samt CSC certificering af containere.

Om stillingen
Du er som værkstedsleder overordnet ansvarlig for den daglige drift og udvikling af værkstedet. Du leder og fordeler arbejdsopgaverne i koordination med dine assisterende værkstedsledere, ligesom du indgår i det tværgående samarbejde i Vedligeholdelsesområde Vests ledergruppe under områdechefens ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Personaleledelse af underlagt personel, herunder faglig udvikling.
    • Varetage værkstedets vedligeholdelsesopgaver på den driftsøkonomisk mest effektive måde og under hensyntagen til de aftalte prioriteringer og leveringsterminer samt KPI´er
    • Forestå sikring af værkstedets arbejdsmiljøsikkerhed samt efterlevelse af kvalitetskrav i relation til opretholdelse af ISO-certificeringen for kvalitetsledelse og miljøledelse samt arbejdssikkerhedenDet forventes, at værkstedslederen understøtter værkstedets muligheder for at gennemføre driftsoptimerende tiltag blandt andet ved at holde sig ajour/velinformeret omkring den teknologiske udvikling..

Du skal også kunne samle værkstedet, således at det fremstår som en samlet enhed, trods de forskelligheder der er mellem de enkelte værksteder. Det forventes derfor, at du forestår briefinger og informationsmøder med henblik på, at alle medarbejdere føler sig velinformeret.

Om dig
Du er enten udnævnt seniorsergent eller har som civil ansat en relevant erhvervsfaglig grunduddannelse f. eks. som mekaniker, gerne suppleret med en teoretisk mellemlang uddannelse som f.eks. produktionsteknolog og en akademiuddannelse i ledelse. Hvis du på ansøgningstidspunktet ikke har en akademiuddannelse, skal du være indforstået med at gennemføre uddannelsen.

Du har hertil et indgående fagligt kendskab til køretøjer, konstruktion, tegningslæsning og er vant til at kunne begå dig i en forretningsorienteret ISO certificeret virksomhed, på alle niveauer.

Det forudsættes, at du har en solid ledelseserfaring, gerne i Forsvaret, et godt kendskab til IT, og det er ønskeligt, at du er rutineret bruger af SAP systemet.

Du er en udadvendt og struktureret leder, der ved, at relationer skaber resultater både ift. kunderne og internt på værkstedet. Du trives med en travl hverdag og bevarer overblikket med varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, fornyelse og kvalitet til tiden er i centrum.

Du har gode kommunikative evner på dansk og engelsk i såvel skrift som tale, og du har en positiv og optimistisk tilgang til arbejdet.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår
Civile ansættelse og aflønnes som overværkmester-1 på tjenestemandslignende vilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralorganisationen af 2010 og Centralforeningen for Stampersonel om nye lønsystemer for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde. Basislønnen udgør kr. 33.980,22 pr. måned.

Seniorsergenter ansættes på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du er militæransat, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Vedligeholdelsesområde Vest, major Palle Wendner Rokkedahl på tlf. 5085 7191. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 13. april 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er ledig med tiltrædelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 13.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordjylland
Sydvestjylland (Esbjerg)
Vestjylland
Østjylland (Aarhus)
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Produktion
Teknik



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487111/