Sygeplejerske til Intensivt Sengeafsnit S6, Klinik Psykiatri Syd

Region Nordjylland

Fuldtidsjob
Nordjylland

Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien - Klinik Psykiatri Syd søger en sygeplejerske til en fast stilling på Intensivt Sengeafsnit S6. Stillingen er på fuld tid i blandede vagter.

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. En af klinikkens funktioner ligger i Brønderslev. Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.

Målgruppe:
Målgruppen er patienter, der har brug for et psykiatrisk intensivt behandlingstilbud i forudsigelige og rolige rammer.
Der er 12 sengepladser, alle med enestuer samt gode fælles arealer og have.

Det faglige miljø i Klinik Psykiatri Syd:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede
pleje-, aktivitets-, og behandlingsplaner – udarbejdet i tæt samarbejde med patient og pårørende. Vi arbejder med kontaktpersonfunktionen og vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes med den sygeplejefaglige metode skærmning og dokumentation af sygeplejen, samt målrettet implementering af retningsgivende dokumenter.

Klinik Psykiatri Syd tilbyder:

  • Introduktion, undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger
  • Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske
  • Mulighed for vejledning ved udviklingssygeplejerske
  • Supervision
  • Udviklingssamtale med fokus på løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for udvikling og fordybelse i interesseområder

Afsnit S6 forventer at du:

  • Har interesse og lyst til den intensive psykiatriske sygepleje
  • Vil være med til at udvikle sygeplejen i afsnittet
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Medansvarlig i udviklingen af struktur og arbejdsgange i afsnittet
  • Har relevant efteruddannelse (fx specialuddannelse for psykiatriske sygeplejersker)
  • Er du nyuddannet sygeplejerske er der også plads til dig! Vi har en god introduktion og et målrettet forløb for nyuddannede sygeplejersker.

I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Aline Emerik Busch Nielsen, telefon 97 64 49 21/ 97 64 36 88

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
På intensivt afsnit er knyttet et funktionstillæg på 11.000,- kr. årligt.

Samtaler forventes afholdt i uge 16

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Mølleparkvej 10
9000 Aalborg

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 13. april 2020

Tiltrædelse 01. maj 2020

Kontakt


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 13.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Nordjylland - hurtigt overblik


Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487124/