direktør

Randstad

Fuldtidsjob
Midtjylland

jobdetaljer
opslået
25. marts 2020

lokation
hedensted, midtjylland

jobkategorier
kontor & økonomi

jobtype
fastansættelse

referencenummer
VAC-00117

kontaktinformationer
kontakt
Katherine Fugelseth

telefonnummer
45 61959252

e-mail
katherine.fugelseth@randstad.dk

For Hedensted Fjernvarme A.m.b.a. søger Randstad en direktør med solid projektledelseserfaring – gerne fra grøn omstilling på energi- og forsyningsområdet.

Hedensted Fjernvarme er en aktiv og visionær spiller inden for grøn omstilling og bæredygtig forsyning. På fem år har virksomheden omstillet sin varmeproduktion fra at være gasbaseret til at være CO2-neutral. Samtidig har de reduceret varmeprisen for andelshaverne med 33 %. Varmeværket er i gang med en række spændende klimavenlige og driftsmæssige projekter, herunder at blive CO2-fri, og derfor etableres nu en nyoprettet stilling som direktør, så dette succesfulde og stadigt mere omfangsrige arbejde kan bringes ind i næste fase.

Vi leder efter en visionær leder, som med en samarbejdsorienteret og kommunikativt stærk profil kan styrke og accelerere dette hovedsageligt projektbaserede arbejde. Samtidig skal den nye direktør have både viljen og evnen til at gøre en forskel og løfte opgaven med at sikre fremtidens grønne varmeforsyning i Hedensted by og omegn.

Direktøren får med reference til bestyrelsen ansvaret for fjernvarmeselskabets overordnede ledelse, de økonomiske resultater samt værkets tekniske og strategiske udvikling.

kompetencer
Vi søger en dygtig leder, som har erfaring med succesfuldt at udvikle, udbrede og drive grønne omstillingsprocesser fra start til slut. Stærk erfaring med projektledelse er derfor centralt for profilen, ligesom indsigt i forsyningsområdet fra enten varme-, vand-, el- eller gasforsyning er at foretrække. Analytisk sans og drevne forhandlingsevner skal følges skarpt af udpræget forståelse for innovation og nyskabende løsninger med særlig tæft for at finde økonomi i bæredygtigheden. Direktøren skal være motiveret af at udvikle nye projekter og få eksisterende i hus i aktivt samarbejde med en række interessenter, nemlig fjernvarmeværkets andelshavere, bestyrelse og driftsledelse samt kommunale beslutningstagere og øvrige samarbejdspartnere.

Blandt direktørens vigtigste arbejdsopgaver vil være:

  • Ledelse af værkets organisation og en mindre medarbejderstab, heraf 3-5 i direkte reference
  • Succesfuld gennemførelse af fjernvarmeværkets aktuelle projekter – herunder særligt at sikre at både borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter oplever projekterne som gennemført med succes
  • Identificering af nye fjernvarmeområder i samarbejde med Hedensted kommune
  • Udvikling og videreudvikling – eller facilitering af videreudvikling – af nye forretningsområder, inklusive udarbejdelse af oplæg til nye projektforslag og business cases til bestyrelsen
  • Markedsføring og kommunikation af fjernvarmeprojekter til mulige kunder og samarbejdspartnere
  • Forhandling af kontrakter med totalentreprenører og underleverandører
  • Etablering og vedligehold af stærke relationer til kommunale samarbejdspartnere
  • Identificering af og forslag til omkostningsbesparelser generelt i projekter, drift og organisation med henblik på at anvise veje til reduktion af varmeprisen specifikt
  • Aktiv og initiativrig sparring med driftsleder og bestyrelse i den strategiske udvikling af Hedensted Fjernvarme

kvalifikationer
Vi leder efter en person, som både kan sikre økonomisk og kommercielt overblik, og som samtidig kan prioritere og sikre fremdrift i tekniske projekter. Vi forventer derfor, at:

  • Du har en uddannelse som økonom eller ingeniør eller tilsvarende akademisk/kommerciel baggrund
  • Du har minimum 10 års erfaring – gerne med fjernvarmeprojekter – heraf minimum 5 års erfaring med selv at drive projekter fra A-Z
  • Du er en robust person, der både kan håndtere en aktiv, engageret og idérig bestyrelse og en række andre interessenter med hver deres fokus
  • Du har en engageret og vindende personlighed og er udadvendt og velformuleret med gode kommunikations-, samarbejds- og forhandlingsevner
  • Du er i stand til at skabe følgeskab og er en facilitator, som sikrer, at alle interessenter høres og aktiveres – internt såvel som eksternt
  • Du er omhyggelig, analytisk og grundig med evnen til objektivt og til tider kritisk at tage stilling til forslag og dispositioner
  • Du har sans for detaljen, samtidig med at du kan bevare overblikket
  • Du er proaktiv og formår at sikre både hurtig handling og rettidig omhu
  • Du er forandringsparat og interesseret i de store perspektiver, samtidig med at du har evnen til at få dem omsat til praksis og sikre velfungerende organisatoriske og driftsmæssige forhold

yderligere information
Hedensted Fjernvarme tilbyder
Et spændende og udviklende job i centrum af den grønne omstilling, hvor Hedensted Fjernvarme og den nye direktør gør en forskel og påvirker fremtidens klimavenlige og innovative energiløsninger, samtidig med at tiltagene er til fordel for fjernvarmeværkets andelshavere.

En attraktiv arbejdsplads i et innovativt fjernvarmeværk, hvor sigtet er at drive forretning, men også i høj grad at sikre grøn udvikling og klima- og miljøbevidsthed samt unikke og enkle løsninger inden for fjernvarmeværkets produktportefølje i form af f.eks. køle-, varme og serviceordninger.

Samarbejde med aktive og engagerede samarbejdspartnere, medarbejdere og bestyrelse, herunder at få muligheden for at motivere og sparre med andre ildsjæle omkring både interessante og fremtidsrettede projekter og daglig drift.

Attraktiv løn efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Hedensted Fjernvarme A.m.b.a. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Katherine Fugelseth på tlf. 61 95 92 52 eller erhvervspsykolog Malene Gude på tlf. 25 97 42 33. Søg stillingen ved at trykke på “Ansøg nu” og sende din motiverede ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse senest den 30. april 2020. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

om Randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Klima, Miljø & Energi
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Human Resources
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Randstad - hurtigt overblik


Placering
Vester Farimagsgade 7, 2. sal
1606 København V
Logo: Randstad
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.randstad.dk


Randstad i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487157/