Ingeniør inden for kemi eller procesteknik søges til Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Har du flere års relevant erhvervserfaring inden for det kemiske & procestekniske område? Har du lyst til at videregive din viden til unge talentfulde studerende? Vil du i samarbejde med engagerede kollegaer være med til at uddanne fremtidens ingeniører? Så er stillingen som adjunkt/lektor ved afdelingen for Kemi og Bioteknologi muligvis noget for dig.

Afdelingen består af to faggrupper indenfor henholdsvis kemi og bioteknologi. Vi er knap 20 personer bestående af udviklingschef, uddannelsesleder, undervisere, en laborant samt en tekniker. Vi har et meget højt fokus på altid at levere den bedste undervisning muligt, og vi udvikler derfor konstant vores pædagogiske tilgang og publicerer vores resultater. Vi har en god fordeling i forhold til undervisningserfaring, faglighed og køn, og vi gør meget ud af at skabe et stærkt socialt sammenhold; både på og udenfor arbejdet.

Fra første dag vil du blive tilknyttet en erfaren kollega, som vil støtte dig i opstarten. Endvidere vil du blive uddannet i anvendelsen af pædagogiske værktøjer, der giver dig det bedst mulige undervisningsmæssige fundament.

Afdelingen varetager tre diplomingeniøruddannelser inden for Kemi, Bioteknologi samt Kemi- og Fødevareteknologi. Som vores nye kollega kommer du til at tage del i holdundervisning, gruppevejledning, laboratorie-arbejde, udvikling af nye fag og kurser, administrative opgaver samt fagligt relevante udviklingsopgaver.

Vi funderer så vidt muligt undervisningen i erhvervsnære problemstillinger eller cases, for at sikre en relevant og praksisnær undervisning. Du vil således også have god mulighed for at deltage i samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Da det er et krav for ansættelse på Ingeniørhøjskolen, at du har længere erhvervserfaring, kan du se frem til at blive en del af et erfarent og dygtigt team, hvor du kan bringe din viden og kompetencer i spil.

Hvis du finder ovenstående interessant, kan vi tilbyde dig et spændende, dynamisk og meningsfyldt arbejde med en bred kontaktflade til såvel studerende som relevante erhvervspartnere. Du vil få et varieret job med frihed under ansvar og gode muligheder for at planlægge din egen hverdag.

Din profil:
Den ideelle kandidat er kemiingeniør med flere års erhvervserfaring indenfor den kemiske- og procestekniske sektor. Det vil desuden være en fordel, såfremt du har teoretisk samt praktisk erfaring med reguleringstekniske problemstillinger og/eller processimulering. Alternativt er du uddannet som cand.scient. og har ingeniørrelevant erfaring indenfor kemi eller procesteknologi.
Du har minimum flere års erhvervserfaring. Du har muligvis erfaring med formidling, men det vigtigste er, at du er fagligt engageret, brænder for at udvikle ingeniørfaget og arbejde sammen med unge mennesker. Du har lyst til at deltage i faglige såvel som pædagogiske udviklingsprojekter. Du er struktureret, har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde på tværs af fagområder.

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse. Et ansættelsesudvalg bestående af bl.a. direktør, uddannelsesansvarlig og udviklingschef behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.
Stillingen forventes besat 1. juni 2020 eller snarest derefter.

Ansættelsessted
Du ansættes på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Arbejdssted er Hangøvej 2, 8200 Aarhus N.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til gruppeleder Jacob Arnbjerg (Tlf: 22508814 email: ja@ase.au.dk) eller udviklingschef Stefan Borre-Gude (Tlf: 30948642 email: stbg@ase.au.dk).

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist: 22.04.2020

Placering: Aarhus Nordre Ringgade 1


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 22.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Fødevarer & Veterinær
Kemi, Biotek & Materialer
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Undervisning & Pædagogik
Forskning & Udvikling
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Teknik
Undervisning



Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487206/