Er du vores nye Udbudsjurist

Randers Kommune

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Skal du være en del af et stærkt team?

Ønsker du at arbejde med udbud og indkøb af forskelligartet karakter, og har du flair for udbudsret? Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vil du garanteret passe godt ind i Randers Kommunes Udbuds- & Indkøbsenhed.

Udbud & Indkøb er en del af kommunens centrale økonomiafdeling. Vi har blandt andet ansvaret for størstedelen af kommunens udbudsforretninger. Som en af landets største kommuner, har vi et omfattende indkøbsvolumen – det giver masser af spændende og udfordrende arbejdsopgaver.
Jobbet
Som udbudsjurist hos os, får du en bred opgaveportefølje og tilhørende kontaktflade – både inden - og uden for kommunen. Jobbet indebærer, at du skal navigere imellem krav og ønsker fra vores kunder (kommunens egne enheder), de lokale politiske prioriteringer og mulighederne i markedet hos leverandørerne – og alt sammen indenfor de juridiske rammer, der nu engang er gældende for offentlige indkøb.

Med jobbet som udbudsjurist er du med til at gøre en forskel på bundlinjen og for kommunens evne til, at levere service til borgerne. Samtidigt er du med til at sikre, at Randers Kommune opleves som en professionel samarbejdspartner for de virksomheder vi er i berøring med.
Dine arbejdsområder vil primært blive

  • At gennemføre tilbudsindhentninger og udbud – fra afdækning af behov og kravspecifikation til vurdering af indkomne tilbud og indgåelse af kontrakt. Opgaverne vil primært knytte sig til varekøb og tjenesteydelser, men opgaver i forhold til bygge- og anlægsområdet kan også forekomme.
  • Rådgivning af kommunens fagforvaltninger vedr. tilbudsindhentning, udbud, kontraktretlige forhold mv.
  • En vis involvering i drift og implementering af aftaler, herunder kontakt med leverandører og relevante fagpersoner i kommunen samt markedsføring af aftaler overfor brugerne
  • Deltagelse i kontorets daglige opgaver lige fra telefonhenvendelser til større analyser
  • Deltagelse i indsamling af statistik og udarbejdelse af for-analyser; primært til brug i forbindelse med udbud i vores indkøbsfællesskab, som vi deltager i sammen med 14 andre kommuner, www.KomUdbud.dk

Og hvad forventer vi så af dig

  • En relevant uddannelse, fx cand.merc. jur. eller cand.jur.
  • Erfaring med, og interesse for, indkøbsjura, udbudsprocesser samt offentlige indkøb
  • Flair for godt købmandskab
  • Gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Er udadvendt og opsøgende af natur
  • Gode analytiske egenskaber
  • Kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation – eller mod på at prøve det
  • Et personligt drive og en holdspiller, der kan bidrage aktivt til at nå fælles mål
  • At du er selvstændig og ansvarsfuld – kan både løfte selv og samarbejde med andre på tværs af faggrænser
  • At du har gode dansk- og engelskkundskaber.

Vi tilbyder

  • Gode kolleger både fagligt og socialt
  • Gode arbejdsforhold med fleksibilitet og plads til den enkelte
  • En arbejdsdag med ansvar og indflydelse
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny løn.

Lidt mere om os
I Udbud & Indkøb varetager vi udbud af fælles tværgående indkøbsaftaler samt yder rådgivning på tværs af alle enheder i kommunens organisation vedr. udbud, indkøbsbehov mv.

Vi arbejder med alle aspekter af udbud og indkøb: Fra for-analyser, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudsvurdering, implementering af aftalerne til opfølgning og controlling.

Kontoret har i dag syv medarbejdere, fordelt på én Udbuds- og Indkøbschef, to udbudsjurister, to controllere samt to udbudskonsulenter.

Både i Udbud & Indkøb og i Økonomiafdelingen som helhed, lægger vi stor vægt på, at der også skal være plads til at have det godt socialt sammen. Vores socialudvalg sørger for at holde os til ilden med forskellige arrangementer. Måske du skal være med til vores næste arrangement?!

Søg stillingen Randers Kommune har cirka 8.500 medarbejdere. Vi arbejder efter byrådets Vision. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. Stabene arbejder på et højt fagligt niveau og understøtter én samlet organisation, en helhedsorienteret ledelse og udvikling. Stabene består af Politik, Jura og Kommunikation, som sorterer under kommunaldirektøren. Stabene Personale & HR, Økonomi, IT & digitalisering sorterer under økonomidirektøren. Vi er i alt cirka 200 medarbejdere

Ansættelsesforhold Stillingen er en fuldtidsstilling

Tiltrædelse Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist 16-04-2020

Virksomhedens oplysninger Udbud og Indkøb

Kontakt person Udbuds- og Indkøbschef Peter Neumann på telefon 89 15 12 35

Søg stillingen


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 16.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Indkøb
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Randers Kommune - hurtigt overblik


Placering
Laksetorvet
8900 Randers
Logo: Randers Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.randers.dk


Randers Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487225/