Programmør PLC og robotter

BILA A/S

Fuldtidsjob
Midtjylland
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)

Programmør PLC og robotter

Om stillingen og afdelingen

BILA er et projekthus, og vi forhandler Kawasaki-industrirobotter, der indgår i de fleste anlæg, som vi selv udvikler og fremstiller. Du kommer til at arbejde med projekter, der spænder fra enkle palleteringsopgaver til meget komplekse anlæg med flere PLC-systemer, servosystemer, vision og robotter. Alt sammen med det formål at udvikle de mest optimale produktionsløsninger til vores kunder. Du arbejder tværfagligt i projekteams, der består af programmører, konstruktører, projektmontører og din projektleder. I større komplekse projekter vil der være tilknyttet flere PLC / robotprogrammører. Software afdelingen består af 30 kollegaer.

Opgaver og ansvarsområder

  • Deltagelse i hele projektforløbet fra udvikling til indkøring hos kunden
  • Sparring og vidensdeling med projektteamet ang. specifikation i udviklingsfasen
  • Programmering af robot og PLC
  • Indkøring og test af anlægget på BILAs hovedkontor
  • Indkøring og test af anlægget ude hos kunden.

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med programmering af Siemens, Omron eller Allen Bradley PLC
  • Forståelse for automatiske systemer
  • Kendskab til kommunikationsnetværk herunder Profibus, Profinet, Ethernet/IP og EtherCat
  • Mekanisk forståelse og lyst til at arbejde med robotter
  • Flydende dansk i skrift og tale
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale.

Din profil

Da størstedelen af vores projekter er specialmaskiner, kræver stillingen, at du er nytænkende og kan finde løsninger, hvor andre ser begrænsninger. Det er ikke et krav, at du har erfaring med robot-programmering. Du kan også være en dygtig PLC-programmør, der er klar til nye udfordringer og gerne vil prøve kræfter med robotter. Uanset din baggrund, så sørger vi for den nødvendige oplæring gennem vores interne uddannelsesforløb. Dine opgaver kræver, at du arbejder struktureret og selvstændigt, og selvom du allerede er dygtig inden for dit felt, så er du altid villig til at lære nyt.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er fleksibel, engageret og ansvarsbevidst
  • Har godt humør, stor vilje og lyst til udfordringer
  • Kan bevare overblikket og fokus i store projekter samt prioritere din egen tid
  • Er en dygtig teamplayer, men samtidig kan arbejde selvstændigt
  • Altid opleves professionel, behagelig og løsningsorienteret af kunder og kollegaer.

Vi tilbyder dig

En unik og udfordrende jobmulighed, hvor du kommer til at arbejde med nogle af de mest innovative automationsløsninger i Danmark. BILA er en dynamisk arbejdsplads med en uformel omgangstone. Du vil i din oplæringsperiode på hovedkontoret på Mors få tilknyttet en mentor. Under programmeringsfasen er der mulighed for at arbejde på vores projektkontorer i Herning, Randers og Aalborg. Indkøring og test af anlæggene forudsætter, at du enten er på hovedkontoret på Mors eller ude hos kunden.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Produktion
Teknik



BILA A/S - hurtigt overblik


Logo: BILA A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


BILA A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487382/