Energiplanlægger - er du vild med grøn varme?

FORS A/S

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Østsjælland

Fors A/S søger en ambitiøs, analytisk og engageret energiplanlægger.
Et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal gå forrest i kampen mod klimaforandringerne og nedbringe sine CO2 emissioner med 70% inden 2030. Som forsyningsselskab spiller Fors A/S en helt central rolle i denne kamp, og vi ser grøn og bæredygtig varmeforsyning som et helt afgørende greb.

Fors A/S har lavet en tilsvarende ambitiøs varmestrategi. Den skal gøre vores eget varmeprodukt grønnere og den skal bidrage til vores ejerkommuners grønne målsætninger. Hvis vi skal i mål med alle de indsatsområder, vi peger på i vores varmestrategi, har vi brug for en dygtig varmeplanlægger mere til vores Plan-team.

Plan-teamet er en del af afdelingen Plan, Udvikling & Gis (PUG) på i alt 17 kolleger.

Om jobbet
Sammen med dine kollegaer skal du udvikle fremtidens bæredygtige varmeløsninger i vores tre ejerkommuner Roskilde, Holbæk og Lejre. Vores store fjernvarmeområde i dag er Roskilde by, men det bliver blandt mange andre udfordringer også vores opgave at hjælpe med at omstille Holbæk, den sidste store naturgasby i Danmark, til grøn varmeforsyning. Det bliver de kommende år en stor udfordring, som Fors A/S gerne vil bidrage til at løse med dig på holdet.

I Fors A/S har vi også en ambition om at vores kunder ville vælge os, hvis de kunne. Og på varmeområdet er det i stigende grad tilfældet. Her er vi i mange tilfælde i fri konkurrence med andre varmeprodukter. Som planlægger på fjernvarmeområdet skal du derfor at være med til at sikre, at Fors A/S også i fremtiden kan tilbyde et miljøvenligt og konkurrencedygtigt varmeprodukt. Blandt andet ved at indgå i dialog med vores tre ejerkommuner samt udviklere og storkunder om udbygningsplaner, myndighedskrav, kommunale varmeplaner, nye udviklingstendenser mv. Du vil også have en tæt dialog med vores varmekunder, når de henvender sig med spørgsmål om vores projekter.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og på samme tid teamorienteret, for som varmeplanlægger bliver du den ene af to projektledere på planlægningsdelen. Du vil få god opbakning af og mulighed for sparring med varmespecialisterne i vores udviklingsteam, projektafdeling og i driften. Samtidig bliver du en del af Fors A/S nye planlægningsteam, som består af i alt otte dygtige kolleger inden for varme, spildevand, drikkevand, hydraulik og asset management.

Som varmeplanlægger i Fors A/S bliver du ansvarlig for følgende opgaver:

  • Udmøntning af projekter og indsatsområder i Varmestrategien
  • Strategisk varmeplanlægning i Fors A/S
  • Planlægge konkrete anlægsprojekter på fjernvarme
  • Samarbejde og dialog med myndigheder og påvirkning af lokalplaner og byggemodninger
  • Svare på kundehenvendelser og have en tæt dialog med vores varmekunder
  • Medvirke til at lave aftaler med udviklere af boligområder og andre mulige større aftagere af fjernvarme
  • Udarbejde planer for den fortsatte udbygning af vores fjernvarmenet i Roskilde og spille ind med viden i tilblivelsen af renoveringsplaner
  • Udarbejde business cases og investeringsforslag – bl.a. sammen med vores økonomiafdeling – til vores Investment Board
  • Sikre budgetoverblik på kort og på langt sigt.

Om dig
Vi forventer en engageret medarbejder, som brænder for sit faglige felt og for den grønne omstilling. Du skal have stor viden om fjernvarmeområdet både teknisk, økonomisk og lovgivningsmæssigt. Du skal være god og sikker til at kommunikere både i skrift og tale over for kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Du skal være kundeorienteret og have forretningsforståelse, og har du viden om hydrauliske modeller på varmeområdet er det et plus. Endelig må du gerne være god til at pleje relationer og samarbejde med eksterne aktører, herunder energiplanlæggere i vores tre ejerkommuner. Du har formodentlig en akademisk uddannelse, men din uddannelse og dit erfaringsgrundlag er mindre vigtig, hvis du matcher ovenstående kvalifikationer.

Vi tilbyder
I Fors A/S driver vi effektiv forsyning, som er til for vores kunder. Vi er bevidste om, at kunderne er omdrejningspunktet for vores drift og udviklingsaktiviteter. Vi er en relativt ny virksomhed, så der er mulighed for at påvirke virksomhedskulturen i det daglige. Du skal være parat til arbejde under varieret arbejdspres i en virksomhed, hvor der til tider er travlt, men hvor vi også passer på hinanden.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, fleksordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening, frokostordning og massageordning.

Arbejdsstedet er på Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, men arbejdsopgaverne vil være inden for hele vores forsyningsområde.

Lyder det spændende?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Camilla Hay på 3010 3668 eller ch@fors.dk, eller chef for Plan, Udvikling og GIS, Uffe Laursen på 5141 2984 eller ufl@fors.dk.

Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem senest den 14. april2020. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 22. april 2020 og 2. samtaler den 28. april 2020. Afhængigt af retningslinjerne i forbindelse med Coronavirus må du påregne, at jobsamtalen kommer til at foregå over Skype.

Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Østsjælland
Klima, Miljø & Energi
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Teknik
Økonomi & Forvaltning



FORS A/S - hurtigt overblik


FORS A/S
FORS A/S
Fors A/S er forsyningsvirksomhed i Holbæk, Lejre og Roskilde Kommuner. Vi er ca. 180 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser.

Placering
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Logo: FORS A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.fors.dk


FORS A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487389/