Junior Financial Controller til dansk multibrand designhus

Rosendahl Design Group A/S

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Vestsjælland
Øresundsregionen

Har du en særlig interesse for driftsøkonomi og ser værdien i automatisering af arbejdsprocesser? Sætter du en ære i at levere kvalitet, og ser du økonomifunktionen som en sparringspartner for forretningen? Så kan Rosendahl Design Group tilbyde dig et job på en arbejdsplads med muligheder og fokus på arbejdsglæde.

Dit overordnede ansvarsområde
Du vil indgå i vores finansteam med delvist ansvar for vores faktura- og godkendelsesproces på tværs af koncernen. Du bliver en vigtig spiller i vores månedsrapportering, hvor du vil arbejde analytisk med afstemninger, hensættelser og samtidig være garant for levering i henhold til deadlines.

Du vil håndtere ind- og udbetalinger fra vores webshops i samspil med eksternt banksystem og vores ERP-system (Dynamics AX 2012) og derudover varetage opgaven med at etablere effektive processer, der kan bidrage til at skabe fremtidens finansfunktion.

Det kræver, at du er analytisk i din tilgang og på samme tid formår at have fokus på detaljen og processen uden at miste overblikket. Du er positiv af sind og problemløsende og synes, at udfordringer er sjove, når løsningen ikke er givet på forhånd.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • At optimere relevante processer i samarbejde med nærmeste leder
  • At håndtere koncernens materielle og immaterielle anlægskartoteker
  • At deltage i faktura scanning, godkendelse og bogføring samt efterfølgende betaling
  • At følge op på salg, indbetalinger og refunderinger vedrørende salg fra handelsplatforme
  • At beregne månedlige hensættelser vedr. kunderelaterede bonusordninger
  • At varetage ad hoc forespørgsler fra organisationen i samarbejde med nærmeste leder

Du bliver en del af et dedikeret og kvalitetsbevidst finans team, der sætter en ære i at være en vigtig supportfunktion for hele organisationen. Stillingen refererer til vores Finance Manager.

Din profil
Det er et krav, at du har en videregående uddannelse inden for økonomi - gerne inden for revision - og herudover forventer vi, at du har praktisk erfaring inden for området. Du er dygtig til Excel og kan udvikle stærke arbejdsredskaber, der styrker arbejdsprocesser via teknologi. Du har erfaring med at arbejde i Dynamics AX (eller tilsvarende) og har forståelse for kompleksiteten ved snitflader mellem forskellige softwareintegrationer.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har en proaktiv og struktureret tilgang til projekter og arbejdsopgaver
  • Er serviceminded og imødekommende overfor alle dine stakeholders, hvad enten det er kolleger, banker, revisorer eller myndigheder.
  • Er en teamplayer med gå-på-mod – også når tingene går stærkt
  • Er fleksibel
  • Har et naturliglig ønske om at udvikle dig og bruge nye teknologier til at arbejde for dig

For at blive en succes i jobbet
er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at overholde deadlines og komme i mål med opgaverne. Vi lægger også vægt på, at du er god til at kommunikere og har en veludviklet situationsfornemmelse, godt humør og en positiv indstilling til forandringer.

Vi tilbyder
En fleksibel arbejdstid på 37 timer i en virksomhed med gode arbejdsforhold og et uformelt arbejdsmiljø i lyse og inspirerende omgivelser med base i Hørsholm. En lønpakke, der forhandles individuelt, pension og sundhedssikring.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Alex Jelstrup Albjerg, mobil nr. 2516 0755 eller HR-partner Anna Maria Skourup, mobil nr. 2516 0741.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og kalder løbende til samtaler. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via nedenstående link.

Om Rosendahl Design Group
Vi er en danskejet familievirksomhed med 145 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at skabe nyt, holdbart design i den kvalitet, dansk design er kendt for verden over – og samtidig profilere og værne om den danske designskat ved at genopdage og videreudvikle klassikere.

Fællesnævneren er produkter, der gør hverdagen smukkere og skaber værdi for vores kunder. Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Kay Bojesen, Global, Arne Jacobsen Clocks, Holmegaard, Bjørn Wiinblad, JUNA, Lyngby Porcelæn og Kähler.

Som et kreativt hus er engagerede og passionerede medarbejdere vores vigtigste ressource. Vi vægter medarbejdertrivsel højt, og det er afgørende for os at være en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi er glade for at møde op hver dag. Omdrejningspunktet for vores daglige arbejde er vores fire værdier: Integritet, handlekraft, købmandskab og kreativitet, som det giver mening for os at styre efter.

Se mere på Rosendahl Design Group.

Arbejdssted: Hørsholm
Send ansøgning


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Vestsjælland
Øresundsregionen
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arkitektur & Design
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning



Rosendahl Design Group A/S - hurtigt overblik


Logo: Rosendahl Design Group A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Rosendahl Design Group A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487408/