Centerchef til Center for Autisme og Specialpædagogik – Borgercenter Handicap

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland

Kan du lede 400 engagerede medarbejdere og ledere, der alle arbejder for at skabe livskvalitet og trivsel for voksne med nedsat funktionsevne? Er du samtidig en stærk leder, der ser god økonomistyring som en selvfølge? Kan du navigere i krydsfeltet mellem politiske dagsordener, sikker drift og udvikling af området? Så er du den kandidat, vi leder efter.

Center for autisme og specialpædagogik (CAS) søger en centerchef med erfaring og ambitioner til at videreudvikle vores center. CAS er et veletableret center, og vi har høje ambitioner om at fortsætte vores udvikling af et faglig stærkt og driftssikkert center. Vi drives af at skabe de bedste betingelser for en attraktiv arbejdsplads, hvor både borgere og ansatte trives.

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende lederstilling tæt på det borgerrettede arbejde, hvor politiske visioner omsættes i landets største Socialforvaltning. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam bestående af borgercenterchef, centerchefer og områdechefer fra både udførerområdet og myndighedsområdet i Borgercenter Handicap. .

Dit ansvarsområde
Dit overordnede ansvar bliver at sikre fortsat stabil og sikker drift, kompetent faglig ledelse og faglig udvikling. Dette i overensstemmelse med regler og retningslinjer på området, det økonomiske råderum og den vedtagne socialstrategi i Københavns Kommune. I denne stilling skal du kunne arbejde strategisk, men det er lige så vigtigt, at du er i stand til at arbejde operationelt og komme helt tæt på løsningen lokalt i centeret, hvis der er behov for det.

Som centerchef i CAS kommer du særligt til at arbejde med tre hovedområder i udviklingen af centeret
Borgercenter Handicap gennemførte i november en stor organisatorisk samlokalisering af vores stabsfunktioner på tværs af udfører- og myndighedsområdet. Din opgave bliver at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af borgercentret og CAS med afsæt i de etablerede administrative fællesskaber.

Vores ambition er, at borgere og pårørende i CAS oplever, at der er sammenhæng og kvalitet i deres forløb. Din opgave bliver at sikre, at vi som center er i stand til at tilbyde og omstille vores tilbud til det, som vores borgere/pårørende har behov for, men også til det, der efterspørges politisk.

CAS har kompetente og fagligt dygtige medarbejdere og ledere. For at sikre helhedsorienterede løsninger med sammenhængende indsatser har vi et stærkt fokus på fastholdelse. Din opgave bliver at arbejde videre med udvikling af tiltag, så vi fortsat kan levere god kvalitet med de rette kompetencer.

Dig som leder
Som centerchef er du god til at skabe sammenhængskraft og medvirke til at udvikle borgercenterledelsen, den lokale centerledelse og medarbejdere. Du fastholder en åben, konstruktiv og uhøjtidelig omgangstone på alle niveauer i organisationen, samtidig med at du udviser helhedssyn i opgaveløsningen og bidrager til en åben og tillidsfuld stemning og dialog. Du understøtter trivsel og skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø gennem tydelig ledelsesretning, prioritering og beslutninger.

Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund, og gerne en længere videregående uddannelse inden for ledelse – det er et krav, at du har erfaring med ledelse af ledere.
  • Du har solid erfaring med ledelse af en større driftsorganisation samt erfaring med økonomistyring.
  • Du kan omsætte politisk vedtagne strategier, så de kobles til det daglige arbejde hos borgerne og giver mening og værdi for dine ledere og medarbejdere.
  • Vi ser gerne, at du har kendskab til det handicappolitiske område og erfaring med at arbejde og samarbejde på tværs i en politisk ledet organisation.
  • Du er ambitiøs og resultatorienteret og er ikke bange for at få ”jord-under-neglene”, hvis lokale problemstillinger kræver din opmærksomhed.

Om os
Center for autisme og specialpædagogik består af fem botilbud og flere dagtilbud. Størstedelen af vores tilbud er placeret rundt omkring i København. Vi har et enkelt dagtilbud i Roskilde. Vi har i alt ca. 137 døgnpladser og 117 dagtilbudspladser og beskæftiger ca. 400 faste medarbejdere. CAS har et budget på ca. 172 mio. kr. Vores målgruppe er primært voksne med middel til svær udviklingshæmning, heraf mange med diagnoser indenfor autismespektret og/eller med psykiatriske problemstillinger. Du kan læse mere om CAS på www.centercas.kk.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og med mulighed for tillæg ved særlige kvalifikationer af betydning for stillingen. Tiltrædelse den 1. juni 2020 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, kan du kontakte borgercenterchef Jan Quist på 2345 9796. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 14. april 2020
Vi afholder 1. samtalerunde den 23. april og 2. samtalerunde den 29. april. Kandidater kan forvente at blive præsenteret for en case til 1. samtale og evt. 2. samtale. Vi indhenter referencer på de kandidater, der går videre til 2. samtale.

Vi tager forbehold for, at der kan ske ændringer pga. situationen vedr. Covid-19.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Socialvæsen
Topledelse
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487532/