Sygeplejerske søges til delt stilling mellem vores ambulatorie og Endoskopi i spændende Kirurgisk afdeling med fokus på stor faglighed.

Region Hovedstaden

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Kort om afdeling K
Kirurgisk afdeling K på Nordsjællands Hospital er en afdeling som favner både det gastro-kirurgiske og det gastro- medicinske speciale. Kirurgisk afdeling har aktiviteter både i Frederikssund og i Hillerød, bl.a. har vi endoskopiafsnit på begge matrikler. Stillingen her vil være med tilknytning til Hillerød.

Vi er en afdeling, der målbevidst arbejder for at skabe de bedst mulige patientforløb inden for de rammer, der er til rådighed. Vi ønsker en høj standard, både i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet og de pædagogiske og kommunikative aspekter ved et patientforløb.

Hos os er der højt til loftet, godt humør og vi arbejder målrettet med at sikre et godt arbejdsmiljø på trods af travlhed. Vi har et ønske om at du som ansat oplever, at der bliver lyttet til dine forslag, ønsker og behov.

Kort om stillingen:
Kirurgisk ambulatorium er et lille, men yderst effektivt afsnit med mange forskellige sygeplejeopgaver.

Vi har en klinisk vejleder ansat til at varetage nogle af vejledningsopgaverne for de sygeplejestuderende.

Ambulatoriet har 4 undersøgelsesstuer, som alle er i brug dagligt.

Kirurgisk afdeling udreder og behandler patienter inden for korttidskirurgi, øvre/nedre kirurgi og akutte lidelser.

Ambulatoriet varetager kræftpakkeforløbet for Colorektal cancer fra henvisning til planlægning af kommende operation og opfølgning efter operation. Sygeplejerskerne varetager forløbsfunktionen for kræftpatienter med planlægning af billeddiagnostisk udredning, information og vejledning, samt er kontaktperson for kræftpatienterne i hele deres kontrolforløb efter operation.

Derudover modtager vi henviste patienter til vurdering og planlægning af korttidskirurgi og øvre kirurgi.

Vi har på afdelingen et fagligt ansvar for effektive patientforløb med høj kvalitet og velinformerede og trygge patienter.

Vores patientsammensætning gør, at vi rummer alle facetter af sygeplejen – det er alvorligt, spændende, sjovt, krævende, udfordrende og livsbekræftende. Vi har et meget tæt samarbejde med det øvrige plejepersonale, patienter og pårørende og ser det som vores fornemste opgave at støtte patienten gennem indlæggelsesforløbet.

Endoskopien i Hillerød har 5 undersøgelsesstuer med fastlagte programmer mandag til fredag i tidsrummet 8-16. Vores patienter kommer primært til undersøgelse i forbindelse med den nationale tarmkræftscreeningsprogram og cancerudredning.

Derudover tilbyder vi undersøgelse til patienter med kroniske tarminflammatoriske lidelser og akutte undersøgelser til indlagte patienter. Vi har specialuddannede sygeplejersker som varetager NAPS, ERCP, EUS og koloskopier. Vi fastholder og ønsker udvikling af høj kvalitet og har klart fokus på vores sygeplejefaglighed i en hverdag med stor aktivitet. Bl.a. har vi et sygeplejerskedrevet udviklingsprojekt i gang, som understøtter vores virke med fagligt ansvar for effektive patientforløb, med velinformerede og trygge patienter. Vi er i tæt dialog med vores patienter og pårørende og sætter en ære i at yde høj sygeplejefaglig kvalitet og service.

I det daglige arbejder vi fokuseret og effektivt og vægter højt, at der er rig mulighed for faglig sparring fagprofessionelle imellem. Sammen med os kommer du til at arbejde i et afsnit hvor dedikation og målrettethed er nøgleordene.

Stillingen ønskes besat med delt tjeneste i ambulatoriet 3 uger og 1 uge i Endoskopi afsnittet.

Vi tilbyder:

  • Et oplærings- og introduktionsforløb der planlægges i forhold til dine kompetencer
  • En dynamisk personalegruppe med stor faglighed og lyst til udvikling.
  • Mulighed for at præge din egen faglig og personlig udvikling, god kollegial sparring.
  • Gode kollegaer med lang erfaring inden for specialet.
  • En åben og engageret omgangsform.
  • En personalegruppe, som er imødekommende.
  • En ledelse og et personale, som arbejder fælles for et godt arbejdsmiljø.
  • Individuel oplæring og introduktion i både ambulatorium og sengeafsnit.
  • Mulighed for relevant kursusvirksomhed ud fra afdelingens kursusbudget.
  • En åben og engageret omgangsform såvel mono- som tværfagligt
  • En arbejdsplads hvor patienternes behov er i fokus
  • Årlige temadage for hele afdelingen

Du har følgende kvalifikationer:

  • Gerne relevant erfaring inden for kirurgi og påskønner den dertilhørende sygepleje.
  • Motivation for personlig- og faglig udvikling.
  • Ansvarsbevidsthed og gå-på-mod.
  • Selvstændighed kombineret med gode samarbejdsevner og et godt humør.
  • Målrettethed og resultatorienteret.
  • Kreativ og positiv indstilling.
  • Evne til at skabe overblik og ro – også i spidsbelastede situationer.
  • Forstår nødvendigheden af løbende forandringer og vil deltage aktivt og konstruktivt i forandringsprocesser
  • Endoskopi- eller gastroenterologisk erfaring vægtes positivt, men er ikke en forudsætning

Du er velkommen til at komme på et kort uformelt besøg, hvor vi viser dig rundt i afsnittet og fortæller dig om vores hverdag og arbejdsforhold i endoskopien.

Du vil naturligvis være i et individuelt tilpasset introduktionsforløb i de første uger af din ansættelse.

Kort om profilen vi søger
For at komme i betragtning til stillingen ønsker vi, at du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske. Gerne speciale relevant, men det er som sagt ikke et krav. Du skal være stabil, kunne arbejde selvstændigt og have gode kommunikative evner.

Stillingen er på 37 timer, med mulighed for færre. Planlagt ferie respekteres naturligvis.

Ansøgningsfrist: 17.04.2020 og samtaler bliver holdt i uge 17.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske: Gitte Reichhardt Madsen på tlf. 48295831 eller Ledende oversygeplejerske Lene Lydia Breum på tlf. 48296510.

Stillingsbeskrivelsen kan ligeledes rekvireres.

Løn i henhold til overenskomst og principper for lokal løndannelse

Ud fra strategien om ”Fokus og forenkling” arbejder Kirurgisk afdeling aktivt og systematisk med udvikling af sammenhængende patientforløb inden for de hyppigst forekommende sygdomme, og hospitalet satser på at blive landets førende indenfor udvalgte patientforløb. Endvidere arbejder Nordsjællands Hospital, Hillerød med patientsikkerhed og er et af landets førende hospitaler indenfor området.

Afdelingen har udvalgt ”rekruttering og fastholdelse” som et yderligere indsatsområde, og arbejder målrettet med dette.

Kirurgisk Afdeling varetager den akutte og elektive funktion for Nordsjællands 310.000 medborgere. Afdelingen har specialefunktion i øvre og nedre kirurgi samt medicinsk gastroenterologi.

Kirurgisk Afdeling Hillerød består af 3 sengeafsnit (2 kirurgiske og 1 gastromedicinsk) med hver deres subspecialisering, kirurgisk ambulatorie og endoskopiafsnit. På Frederikssund har vi en mindre endoskopi-enhed, samt vores gastromedicinske ambulatorium.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 17.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487634/