Viceleder til landsbyordningen i Skave

Holstebro Kommune

Fuldtidsjob
Vestjylland

Børn og Unge

Skal vi sammen gøre Skave Skole & Børnehus til et endnu bedre sted at være og lære for såvel børn som voksne? Brænder du for at skabe sammenhæng for børn fra vuggestue til og med 7. klasse i et mindre lokalområde? Og kan du se den helt særlige værdi i at være en lille skole og børnehus, hvor alle voksne og børn kender hinanden?
Vi søger en viceleder, som sammen med skolelederen udgør ledelsesteamet i landsbyordningen. Vicelederen har primært ansvar for drift og ledelse af børnehave, vuggestue og SFO i et tæt, dagligt samarbejde med skolelederen.

Vi er stolte af at have

  • en skøn, glad og broget børneflok samt en velfungerende, professionel personalegruppe
  • pædagogiske og teknisk/administrative medarbejdere, som er engagerede og tager et stort ansvar. Vi er fleksible, gode til at ’tænke ud af boksen’, og vi løfter i flok
  • et tæt samarbejde på tværs af landsbyordningen, hvor alle kender alle
  • en positiv, omsorgsfuld og humoristisk omgangstone
  • stor opbakning fra fællesbestyrelse, forældre og lokalsamfund
  • masser af hjerterum og fysisk plads både inde og ude

Vi søger en viceleder, der

  • er uddannet pædagog og gerne har lederuddannelse og/eller ledererfaring
  • har stor interesse for dagtilbuds- og skolefritidsområdet
  • har økonomisk/administrativ sans og lyst
  • er visionær og handlekraftig
  • er en kompetent kommunikator og retningsgiver
  • har kendskab til eller interesse for DUÅ
  • har øje for at bruge og udvikle på de mange muligheder i lokalsamfundet
  • sætter pris på afvekslende arbejdsdage med mange bolde i luften
  • har lyst til en kombination af ledelsestid og børnetid
  • inspirerer og motiverer andre gennem sin egen idérigdom, entusiasme og energi
  • sætter arbejdsglæde og trivsel højt, og besidder et smittende godt humør

Overordnet må vores nye viceleder kunne lede i overensstemmelse med Holstebro Kommunes ledestjerne:
Troværdighed – respekt for det politiske styre – ledelses- og serviceorienteret – helhedsorienteret ”vi-vi” – kreativ og utraditionel – synlig og tydelig kommunikation – engagerede medarbejdere.

Vi tilbyder

  • et job, der indeholder både ledelse og pædagogisk arbejde med børnene
  • grobund for udvikling og nye skæve ideer i et hus med højt til loftet
  • teamwork i tæt fællesledelse

Vi er en ud af 8 landsbyordninger i Holstebro Kommune og ligger placeret i byen Skave lidt øst for Holstebro, hvor skole, SFO og børnehus er samlet under én fællesledelse, men fysisk fordelt på to matrikler. Der er 110 elever i skolen, 45 børn i SFO og 42 børn i børnehuset. Vi er 24 engagerede medarbejdere fordelt i skole, SFO og børnehus.
Vores dagtilbud er en DUÅ-institution, hvor det positive samspil, nærvær og anerkendelse er i centrum. Den styrkede pædagogiske læreplan danner grundlag for al arbejdet med børnene.

Vi arbejder målrettet med Holstebro kommunes børne/unge-politik med særligt fokus på fællesskaber, sammenhæng og helhed, herunder inklusion og trivsel for både børn og voksne.
Vi har rigtig god plads, hvilket skaber næsten ubegrænsede muligheder for en anderledes undervisning og børnehverdag, og landsbyordningen er beliggende i fine omgivelser, hvilket yderligere giver unikke muligheder i hverdagen.

Besøg Skave Landsbyordnings hjemmeside

Yderligere oplysninger og aftale om besøg ved skoleleder Helle Brink, helle.brink.nielsen@holstebro.dk , tlf. 96 11 57 21 / 41 83 53 10

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: fredag den 24. april 2020 klokken 12.00.

Stillingen, som er til besættelse pr. 1. august 2020, skal søges elektronisk på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Aflønning efter gældende overenskomst.

1. samtale afholdes i uge 19, og 2. samtale i uge 20. Umiddelbart efter første samtale gennemgår de ansøgere, der går videre til anden samtale, en profilanalyse.

Deadline for ansøgning
24. april 2020 12:00
Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 24.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestjylland
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning



Holstebro Kommune - hurtigt overblik


Placering
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Logo: Holstebro Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.holstebro.dk/


Holstebro Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487642/