Rådgivningscenter Odense søger Finansiel Rådgiver

Lån & Spar Bank

Fuldtidsjob
Fyn

Rådgivningscenter Odense søger lige nu endnu en dygtig kollega. En kollega, som vil arbejde med spændende privatkunder i en bank, der har det som en erklæret mission at fjerne så mange administrative opgaver som muligt fra rådgiverens bord.

Hvorfor skal du søge jobbet som Finansiel Rådgiver i Rådgivningscenter Odense ?
I Rådgivningscenter Odense vil du komme til at arbejde med et yderst attraktivt kundesegment, så hvis du synes at boligfinansiering og udfordrende samtaler med kompetente kunder er spændende, så vil du komme til at synes godt om dit nye job hos os.

Størstedelen af de administrative opgaver, såsom udarbejdelse af dokumenter, overtræksbehandling, indsigelser, compliance og lignende, bliver varetaget af vores dygtige kollegaer i Support og Kundeservice. Du vil derfor i overvejende grad komme til at bruge dine høje kompetencer inden for kunderådgivning til at afholde møder og afdække kundernes behov og drømme.

Vi er en afdeling med 11 medarbejdere, hvor vi hylder frihed, succes og højt humør. I Lån & Spar ved vi, at det er afgørende for din succes, at beslutninger kan træffes hurtigt og lokalt. Derfor kan vi som udgangspunkt træffe de fleste beslutninger om pris og kredit lokalt hos os i Odense, hvilket vil give dig en konkurrencemæssig fordel i din jagt på at vinde kundernes gunst.

Elsker du at holde kundemøder ?
Den centrale opgave i dit kommende job er at holde gode og velforberedte kundemøder. Du vil både komme til at holde kundemøder med eksisterende kunder fra din portefølje, samt med nogle af de mange nye kunder, som søger os via vores ejerkreds, der overvejende er akademiske fagforeninger.

Hvem er du?
Du er en selvstændig og effektiv rådgiver, som ud over at være fagligt velfunderet også har flair for IT. Du elsker at levere gode kundeoplevelser, og du ved, at succes skabes gennem høj kundetilfredshed.

Som person er du positiv, og du sætter en ære i at være en succes og i at levere en høj kvalitet i dit arbejde.

Vi forestiller os, at den ideelle kandidat kan nikke ja til følgende:
· Du er uddannet inden for den finansielle sektor og har gennemført Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.
· Du sidder i en tilsvarende stilling i dag og har min. 3 års erfaring med rådgivning af privatkunder.
· Du har høje kompetencer inden for boligområdet.

Har du erfaring inden for nedsparingsrådgivning, vil det også være interessant at bringe dette i spil i dit nye job i Rådgivningscenter Odense.

Du bliver en del af en succesfuld bank
Lån & Spar er en bank, der siden 1880 har lånt penge ud til helt almindelige mennesker. Vi er en solid bank med et unikt koncept og en solidarisk ejerkreds.

For os er det vigtigt, at du og dine kolleger oplever udvikling og arbejdsglæde, hver dag.
Trivsel, fællesskab, arbejdsglæde samt faglig såvel som menneskelig udvikling af den enkelte og teamet, er noget vi prioriterer højt i Lån & Spar.

Du kan læse mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: lsb.dk/job.

I Lån & Spar har vi mange gode personalevilkår, herunder kan bl.a. nævnes, at vi I Rådgivningscenter Odense har gratis personaleparkering.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan sende en ansøgning og et cv ved at klikke på knappen nedenfor. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte filialchef Mads Olsen på telefon 2774 2050 eller på mail: mao@lsb.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Administration
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



Lån & Spar Bank - hurtigt overblik


Lån & Spar Bank
Lån & Spar Bank
Elsker du at tale med mennesker? Har du lyst til at være en del af en anderledes bank? Så bør du overveje at søge en stilling i Lån & Spar.

Placering
Højbro Plads 9-11
1200 København K
Logo: Lån & Spar Bank
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.lsb.dk


Lån & Spar Bank i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487721/